Tagspær i tagkonstruktionen: Alt du skal vide

Tagkonstruktionen er det, som dit tag ligger oven på. Det er altså alt, hvad der er under belægningen på taget og det, som holder dit tag. Alt afhængigt hvor tungt dit tag er, skal konstruktionen være tilpasset, og det sætter nogle krav til den type tagspær, som tagkonstruktionen skal laves af. Vi har samlet alt, du skal vide om forskellige typer tagspær i tagkonstruktionen lige her.

Tagspær – Alt du skal vide om spær under taget.

Når et hus bliver bygge, hviler taget på en tagkonstruktion, som består af tagspær. Disse spær kan være lavet i forskellige materialer, hvor de mest almindelige er træspær i en eller anden afart.

Det afhænger ene og alene af typen af tag, når du skal vælge spær til at holde taget. Nogle typer spær er bedre til tungere tage, og andre er bedre til lettere typer.

Gitterspær bliver ofte anvendt i både boliger og institutionsbygninger, men sjældent i tunge erhverv. Tage, der er lavet med gitterspær, er kendetegnet ved, at de har en mellemhøj taghældning, og så kan tagrummet ikke bruges til opbevaring. Det er altså et ikke-udnytteligt tag.

En fordel ved gitterspær er, at det er forholdsvis let at isolere meget grundigt under taget. På samme vis er gitterspær fordelagtige, hvis man ønsker, at taget skal have god ventilation og være lettilgængeligt for inspektion. Ligeledes er det muligt at konstruere forskellige typer gitterspær.

Hanebåndsspær er en anden populær type spær, der benyttes, hvis man ønsker at bruge loftrummet til beboelse. Tagkonstruktioner med hanebåndsspær er kendt ved, at hældningen på de skrå vægge er meget stejl. Du kan nærmest ”vinde” en ekstra etage i dit hus, hvis du laver loftrummet med hanebåndsspær, da det giver meget plads i selve rummet.

Spærene lægges på langs i toppen af tagkonstruktionen og lodret nær hjørnet. På den måde bliver der dannet et rum med skrå vægge og et plant loft. Hanebåndsspær udføres i bjælkelag, og der kan cirka opretholdes en spændvidde på 6-7 meter. Det gør altså, at du kan få et rimeligt stort rum på loftet, hvis din tagkonstruktion er udført med hanebåndsspær.

Trempelspær minder på mange måder om hanebåndsspær. Forskellen på de to er, at ved trempelspær er skunkstolpen placeret helt ude ved facaden. Grunden til, at man gør det, er simpelthen for at give bedre muligheder for at udnytte tagetagen. Når man konstruerer med trempelspær, vil der være med lodret væg, og det giver tagrummet bedre udnyttelsesmuligheder.
Både trempelspær og hanebåndsspær har altså til formål at udnytte tagetagen bedre.

Bjælkespær bliver brugt både til bolig, institutionsbyggeri og andet erhverv, såsom administrationsbygninger. Bjælkespær bliver ikke brugt ved tungere industri. Bjælkespær kan kun bruges, hvis der er etableret en kiprem inden. Spændvidden på tagspær er mellem fire og seks meter, men den kan forlænges, hvis man lægger to spær sammen. Det gør spærene bredere, men det gør dem også betydeligt stærkere. Bjælkespær kan både bruges i loftrum, der skal udnyttes eller blot skal stå til.

Relaterede produkter

Køb spærtræ her

Hold dine tagspær sunde med optimal isolering

Det er vigtigt, uanset hvor i dit hjem du befinder dig, at der er godt isoleret, så du kan holde varmen inde og sørge for, at din konstruktion, dine vægge og dit gulv ikke får fugtskader. Det samme gælder for dine spær og din tagkonstruktion. Du skal isolere rigtigt, ellers kan det gå galt.

Det er lidt forskelligt, hvordan du isolerer, alt afhængigt af hvilken type spær din tagkonstruktion består af. Læs mere om isolering i hjemmet lige her.

Hvis du skal isolere ved gitterspær med krydslægtning, kan du lægge isolering mellem loftforskalling, mellem og over spærfødder. Du skal for så vidt muligt forsøge at undgå kuldebroer – altså at noget materiale er gennemgående fra et koldt til et varmt område, eller at der kan komme træk igennem. Det undgår du ved at lægge isoleringen forskudt i lag. Det er generelt godt, uanset hvilken type spær du skal isolere omkring. Hvis gitterspærene er monteret på betondæk, kan du isolere mellem og over spærfødderne. I enkelte tilfælde kan du også isolere mellem beton og spærfødder.

Der skal altid monteres en dampspærre, ellers risikerer du, at der trænger varmt og dampholdig luft ind i tagkonstruktionen, hvilket medfører fugtskader. Dampspærren skal altid placeres på den varme side af isoleringen.

Hvis du skal isolere dit loft, der er konstrueret med hanebåndsspær, skal du placere isolering mellem, over og under spærene. Det er fælles, om loftet er decideret hanebåndsloft eller skråtag, at du skal placere isoleringen mellem spærene. Dog er det kun ved hanebåndsloft, at isoleringen skal være over og under spærene. I begge varianter skal der også etableres en dampspærre. Det er vigtigt, at der kommer ventilation til isoleringen, og er konstruktionen udført med skråtag, skal der laves en ventilationsspalte mellem undertag og isolering.

Skal du i gang med at isolere i hjemmet? Her kan du læse, hvordan du gør.

Skal du isolere omkring din bjælkespær, er det lidt af det samme, du skal gøre, som ved de andre typer spær. Det er vigtigt, at der er god ventilation. Hvis du skal isolere under et diffusionslukket undertag, skal du isolere mellem spærene. Når du skal isolere mellem lægterne under spærene, skal du lave krydsende lag, ligesom ved gitterspærene. Du skal ligesom ved de andre typer montere en dampspærre. Mellem isolering og undertag skal der være en ventilationsspalte, så der ikke ophober sig fugt.

Når du skal isolere omkring bjælkespær ved et diffusionsåbnet undertag, skal du isolere mellem spærene. Også her skal du lægge isoleringen på kryds, så der ikke opstår kuldebroer. Ventilationen er lidt anderledes ved denne type. Isoleringen kan du nemlig placere helt op af taget, da ventilationen kommer via diffusion igennem undertaget. Du skal som altid huske dampspærre.

Hvis tagbeklædningen er diffusionslukket, og der ikke er ventilation, stiller det større krav til din dampspærre. Dampspærren skal være fugtadaptiv, og isoleringen skal fylde hele konstruktionen ud. En fugtadaptiv dampspærre er en mere avanceret dampspærre end den almindelige. Den har evnen til at tilpasse sig fugtniveauet. Når der er meget fugt, eksempelvis om sommeren, vil membranen åbne en smule, så fugten kan slippe ud. Omvendt, når der er lidt fugt, vil membranen være lukket til, så den varme luft fra hjemmet ikke trænger op og ind i konstruktionen.