Spartling af vægge: Sådan gør du

Der er noget fascinerende ved arbejdet med spartelmasse. Den bløde, elastiske spartelmasse, de store, afmålte bevægelser, og væggen, der overraskende hurtigt får en flot, glat overflade. Det er heldigvis noget, du kan lære, hvis du gerne selv vil stå for spartlingen af dine vægge. Her kan du blive klogere på alt om spartling.

Hvorfor spartler man vægge?

Spartling er i bund og grund en kosmetisk øvelse, der skal give din vægge en pæn, glat og ensformig overflade, inden du maler eller tapetserer den. Det er nemlig vigtigt, at overfladen på væggen er glat, inden du maler den eller sætter tapet op. Ellers vil det se sjusket og ufærdigt ud.

Der skal altså spartles, hvis det skal være rigtig godt, og det er heldigvis til at have med at gøre, hvis du har den rigtige spartelmasse og har hænderne skruet nogenlunde rigtigt på. Det kræver heldigvis ikke så meget, så de fleste kan sagtens lære at spartle deres egne vægge.

Kan jeg spartle oven på noget?

Måske er du ved at være træt af kigge på dine gamle vægge, og du synes generelt, at de trænger til en opfriskning. Der må gerne ske noget nyt, og spartel kan være genvejen til en ny tilværelse med glatte vægge og gode stunder.

Du kan i princippet spartle på en hvilken som helst overflade, bare den er bæredygtig. Det vil sige, at den skal sidde ordentlig fast. Derfor kan du godt spartle på tapet og glasvæv, men du skal sikre dig, at det ikke hænger løst. Hvis tapetet sidder løst, skal du fjerne det først.

Start med at mærke og banke med hænderne på din væg. Føles det som om, at der er hulrum mellem væg og væv, er der sandsynligvis hulrum. Er du i tvivl, kan du give væg eller tapet et snit og se, om beklædningen løsner sig nemt. Hvis den gør det, er den - ja, løs.

Sidder væv eller tapet på nogen måder eller i det mindste omfang løst, bør du pille det ned. Det bliver ikke et godt resultat, hvis du spartler oven på det. Sidder beklædningen derimod godt fast, kan du fint gå i gang med spartlen - selvom resultatet aldrig bliver helt så godt som med en bar væg.

Hvis du har problemer med at fjerne tapetet, kan du bruge tapetopløser og lidt snilde.

Hvilken type spartelmasse skal jeg bruge?

Der findes et væld af forskellige sparteltyper, så som sand-, let-, gips- og cementspartel, og de findes ofte i fin, medium og grov. Det er dine vægge, der bør være afgørende for dit valg af spartelmasse, men har du en almindelig gips- eller pudsvæg inden døre, er du rigtig godt stillet med en medium letspartel. Den er både nem at trække på væggen og nem at slibe efterfølgende, ligesom den synker mindre end sandspartel.

I vådrum bør du bruge vådrumsspartel, så du er sikker på, spartelmassen kan klare de fugtige forhold. Ellers risikerer du, at din spartelmasse går i opløsning eller forrådnelse, hvis der er organiske materialer i den. Det samme gør sig gældende, hvis du skal fuge mellem fliserne i vådrum.

Relaterede produkter

Se vores udvalg her

Hvordan spartler jeg en væg?

Der er to veje at gå, hvis du vil spartle din væg. Rullespartel eller den klassiske fremgangsmåde. Rullespartel er nem for amatører, den er oplagt til at fuldspartle en væg, og den kan du læse mere om her. Er du mere til den klassiske, kan du bare læse videre her.

Start med at gøre din væg klar. Det vil sige, at du skal pletspartle småhuller og den slags. Træk gerne spartelmassen på i en lodret bevægelse, og skrab det overskydende af i en vandret ditto. Så trækker du ikke massen ud igen. Det er altså vigtigt, at hullerne lige får en omgang, inden du fuldspartler, for massen synker lidt, når den tørrer.

Når væggen er tør, bør du sørge for, der ikke sidder løst snavs, støv og puds, som gør det svært for spartelmassen at hæfte på væggen.

Nu skal der spartelmasse på, og du er godt tjent med at have både en bred spartel og en smallere til opgaven. Fremgangsmåden til, hvordan du får massen op på væggen, er ikke så vigtig som det efterfølgende rettearbejde. Nedenstående er dog en metode, der er til at overkomme.

Brug din mindre spartel til at fylde masse på den store, og sæt med to hænder den store spartel ind mod væggen helt nede ved gulvet. Træk spartlen af op ad væggen, mens vinklen mellem væg og spartel bliver mindre og mindre - i takt med, at massen ender på væggen.

Træk en 3-4 skovlfulde masse på væggen i sammenhængende baner. Du skal ikke tøve for meget, for spartelmassen tørrer relativt hurtigt. Glat væggen ud med din brede spartel, så væggen bliver så plan og pæn som muligt. Husk, at der ikke skal mere end et par millimeter på - ellers synker og sprækker det bare.

Når du er færdig med at spartle, skal væggen gerne se pæn ud af fra afstand. Det vil sige, at der ingen tydelige huller eller striber er.

Nu skal den tørre. Tørretiden kan du læse på dit produkt, men regn med et døgns tid for almindelig sandspartel. Når væggen er tør, skal du i gang med sliberiet, og her kan det på det kraftigste anbefales, at du får fingrene i en slibeklods med forlængerstang. En såkaldt girafsliber.

Slib væggen ned i store, runde bevægelser, til den er helt plan og pæn - og husk åndeværn, for det støver helt afsindigt. Er det almindelig sandspartel, du har brugt, er korn 100 meget passende. Du kan altid spørge til råds i dit byggemarked, hvis du er i tvivl.

Børst væggen ren med en børste, og støvsug den gerne forsigtigt efterfølgende. Er du tilfreds med resultatet, kan du gå videre til grunding og maling. Ellers giver du den en omgang spartel til.