Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Regler for højdegrænseplan

I forbindelse med byggeri på din matrikel er der en række regler, du skal have dig for øje. Det gælder, uagtet om byggeriet kræver en byggetilladelse eller ej. Der gælder helt specifikke regler for en lang række ting i forbindelse med et byggeri –og herunder højdegrænseplan – som vi vil gennemgå i det følgende.

Hvad er højdegrænseplan?

Lad os begynde med at gennemgå højde- og afstandsforholdene for byggeri, der angiver hvor højt og tæt, du må bygge på skel, stier og veje. Som udgangspunkt må bygningens højde ikke overstige 8,5 meter, og mod vej, sti og skel kræves en afstand på minimum 2,5 meter. Vi anbefaler, at du tager et kig i din lokalplan, da der i visse områder kan være andre måleforhold.

Dertil kommer et skråt højdegrænseplan mod skel, som har til formål at varetage hensynet til især naboer. Når højdegrænseplan udregnes, sker det på baggrund af følgende: Bygningen må ikke overstige 1,4 x afstanden til skel. Det betyder, at en bygning, som placeres de pålagte 2,5 meter fra skel, må have en højde på maksimalt 3,5 meter. Omvendt må en bygning placeret 4 meter fra skel have en højde på hele 5,6 meter. Jo længere du bygger fra skel, jo højere må bygningen altså være. Mindre bygningsdele, som eksempelvis skorstene og antenner, må dog gerne føres højere op.

Bygninger, som placeres ud mod vej eller sti, er ikke begrænset af det skrå højdegrænseplan. Dog må højden maksimalt være 8,5 meter. Hvis hverken ydervægge eller tag er højere end 8,5 meter, kan kommunen ikke nægte at godkende en bygningshøjde. Til gengæld må du heller ikke bygge i mere end to etager.

Et billede af et par med kopper foran et byggeprojekt på et husEt billede af et par med kopper foran et byggeprojekt på et hus

Sommerhusområder har andre regler

Som med så meget andet byggeri gælder der andre regler i sommerhusområderne. Her må du eksempelvis maksimalt bygge én etage, og de udvendige højder for sommerhuse må ikke overstige fem meter. Dertil må mindst én af husets langsider maksimalt være tre meter i højden. Disse mål giver mulighed for ensidig taghældning med høje vinduespartier langs en af langsiderne, hvilket er karakteristisk for mange sommerhuse. Derudover skal afstanden til vej, sti og skel være mindst fem meter.

Højdegrænseplan ved garager, carporte og udhuse

Ligesom med sommerhuse gælder der også andre regler for garager, carporte og udhuse. Det er muligt at placere disse bygninger tættere på skel end de 2,5 meter. Dog er det igen vigtigt, du tjekker lokalplanen. Mindre bygninger må dog højst være 2,5 meter, og den samlede længde af de sider, der vender mod skel, må ikke overstige 12 meter. Du må naturligvis gerne placere flere bygninger i og ved skel, som eksempelvis garage og skur, så længe den samlede længde af disse bygninger ikke overstiger 12 meter.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto