Guide til vandskuring: Giv nyt liv til træt og gammelt murværk
Hvad er vandskuring?
Hvordan vandskurer jeg?
Inden du går i gang, skal du overveje, om en vandskuring er dét, du virkelig vil. Det er nemlig ikke sådan lige at fortryde sådan en omgang. Derefter skal du overveje, om det er noget, du skal kaste dig over som gør-det-selv-arbejde. Der er meget, der kan gå galt, og det kan være rigtig svært at rette op på igen. Når du har gjort op med dig selv, om du virkelig vil have vandskuret huset, og om du er den rette til opgaven, bør du gøre følgende:
Gør muren klar. Murværket skal nemlig være helt rent og i god stand inden. Det vil sige, at revner og eventuelt dårlige sten skal være udbedret og udskiftet, inden du går i gang. Har du et hus med tilbagelagte fuger, skal de også fyldes ud, inden du går i gang. Mørtlen i dine nyreparerede fuger skal være nogenlunde tør, og det vil sige nogenlunde hvid og ensartet, inden du kan gå i gang med vandskuringen, så forvent to-tre dages tørretid.
Vask muren ned. Det er oplagt at gøre dagen inden, du vil i gang med pudseriet. Er der gammel maling eller kalk på muren, skal det fjernes grundigt. Det samme gælder snavs og alger. Slut gerne af med at vande muren grundigt.