Listelofter længe leve

Engang var de en næsten uundgåelig del af 1970'ernes parcelhuse. Listelofterne, der op igennem 1980'erne blev mere og mere dunkle og nikotingule, indtil de fleste omkring årtusindskiftet havnede i containere til fordel for gipslofter. Efter en lang periode, hvor folk næsten ikke kunne få deres listelofter hurtigt nok ned, ser vi i dag en tendens til, at listelofterne i forskellig form er blevet taget til nåde igen.

Hvad er et listeloft?

Et listeloft er dét, vi i daglig tale kalder et træloft. Altså en afslutning af brædder, der enten er monteret i spærfødderne, i forskallingsbrædder eller i et eksisterende gipsloft. De to sidstnævnte scenarier er mest for nye listelofter, mens de gode, gamle typisk sidder fast i spærfødderne.

Du kan læse mere om trælofter generelt her.

De fleste trælofter er lavet af profilbrædder, der er monteret i lokalets længderetning, og det har tidligere været et spørgsmål om, at få et nemt, nydeligt og billigt loft sat op. I dag ligger der i højere grad arkitektoniske hensyn bag, når der ryger træ i lofterne. Et listeloft kan nemlig være en god måde at tilføre lidt naturlige materialer til hårde og kantede rum. Er der tale om betonbyggeri, er der endnu mere at komme efter.

De nye listelofter er typisk ikke profilbrædder - men netop lange lister af eksempelvis ask, birk eller valnød, der sidder monteret med lidt afstand. Det er en flot effekt, der giver lokalet en god stemning - hvis det altså passer ind.

Hvad er der af fordele og ulemper ved listelofter?

Der er mange fordele ved trælofter, og især dem med profilbrædder er til at have med at gøre. Det er et ret billigt loft, og det er også nemt og taknemmeligt at montere trælofter, da de ikke stiller store krav til, hvad du banker dem op i - bare det er bæredygtigt.

Med fer og not-samlinger er det nemt for gør det selv-folk at montere, for der er ikke meget, der kan gå galt her. Det er også noget nemmere at montere brædderne enkeltvis, end hvis du skal montere en stor og tung gipsplade.

Når brædderne først sidder der, er de også ret taknemmelige at have med at gøre. De kræver ikke alverden af vedligeholdelse, og du slipper for at bøvle med rawlplugs og lignende, når du skal hænge lamper op. Småhuller og den slags stikker heller ikke så meget ud på grund af profiler, knaster og træets årer og aftegninger.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og der er da også lidt ulemper i listelofter. Et træloft er ikke for alle, og det er bestemt ikke alle hjem, der kan klare det æstetisk. Det falder mest naturligt ind i de typehuse, loftet er skabt til. I sommerhuse burde der heller ikke være problemer med at få lofttypen til at passe ind.

Det er til gengæld helt skidt i ældre og pænere boligtyper, og kan boligen bære et stukloft, kan den ikke bære et træloft. Du bør heller ikke montere rå trælofter i mørke rum, da de kan få rummet til at virke endnu mørkere og mindre. Du kan også risikere, at trælofter afskrækker potentielle købere, hvis du skal sælge huset.

På grund af profilerne kan det også være noget bøvl at rengøre trælofterne, men med en støvsuger med børstehoved, burde det være overkommeligt. Endelig er træ brændbart, og det sætter nogle begrænsninger i forhold til, hvordan du må bruge profilbrædderne.

Relevante produkter

Se vores listelofter

Hvad er der af regler og love for listelofter?

Dine rum skal være mindst 2,3 meter høje, hvis de skal være godkendt til beboelse, og med skråvægge skal du have mindst 3,5 kvadratmeter med denne højde. I etageejendomme hedder kravet 2,5 meter, men det er ligegyldigt i denne situation, for du må faktisk ikke have trælofter i en lejlighed. Det skyldes brandsikkerheden, og det er også hensyn til bål og brand, der gør, at du ikke må lave nedsænkede lofter af træ - nogen steder.

Sådan sætter du et listeloft op

Hvis du ønsker at gøre noget ved dit profilbræddeloft, bør du gøre det, inden du sætter det op - eller købe det færdigbehandlet. Det er nemlig noget forbandet bøvl at skulle male eller ludbehandle, når det først sidder der.

Nu går vi ud fra, at du ikke har noget, der minder om et loft i forvejen. Har du noget det, kan du springe dette over. Nå, vi skal have en dampspærre op, så du ikke får bøvl med fugten. Det kan du blive lidt klogere på her. I et moderne og tæt hus bør du ikke selv håndtere dampspærren - eller listelofterne, mens det betyder mindre i et gammelt og utæt hus.

Nu skal du bestemme dig for, om du vil have synlige eller usynlige søm. Skal de være usynlige, starter du langs siden. Kan du leve med synlige søm, er det nemmest at få et helt lige resultat, hvis du starter på midten. Find den præcise midte, og marker linjen ved at spænde en snor ud, så du har noget at sigte efter. Husk, at brædderne bør løbe i husets længderetning, så de matcher gulvet.

Starter du langs væggene, og er væggen skæv, bør du tilpasse første bræt, så slutresultatet bliver et lige loft. Når du vil skjule sømmene, skyder du sømmene skråt ind igennem fer og not, så de ikke er synlige. Er du ligeglad, skyder du dem bare i brættets overflade.

Husk at sætte brædderne, så samlingerne sidder forskudt, hvis flere brædder skal sidde sammen. Overvej, om du skal have fat i kapsav og sømpistol, hvis det drejer sig om mange kvadratmeter. Alternativt kan du leje værktøjet, hvis det ikke er noget, du ellers får brug for.

Husk at have lidt afstand til væggen hele vejen rundt, så træet kan bevæge sig lidt i takt med fugt- og temperaturforskelle.

Når du nærmer dig afslutningen, kan du med fordel sætte de to sidste brædder sammen, inden du sætter dem op. Det kan nemlig være svært at makke det sidste på plads ellers. Slut af med en flot skyggeliste. Dem kan du blive lidt klogere på her.