Giv stolperne en stolpesko, og forlæng deres levetid

Stolpesko, søjlefødder, stolpebæringer og stolpefødder. Kært barn har mange navne, og for de boligejere, der ikke gider bekymre sig om rådne stolper under jorden, er stolpeskoen vitterligt en kær opfindelse. Den kan nemlig spare dit fremtidige jeg for meget bøvl og arbejde.

Hvad er stolpesko?

Dødt træs fornemste formål er, fra naturens side, at formulde og give næring til de kommende træ-generationer. For os er det døde træs fornemste formål at agere vognly, cykelskur eller solterrasse, så vi har en klar interessekonflikt. Vi mennesker argumenterer for vores sag med træbeskyttelse, snedige konstruktioner og en ivrig indsats for at undgå jordkontakt med træet. Jordkontakt betyder nemlig fugt, og fugt får træets nedbrydning til at gå betydeligt hurtigere.

Hele fidusen i stolpesko er, at du sparer dine stolper for jordkontakt. Stolpesko er beslag i galvaniseret stål, du støber fast i jorden, og så kan du herefter montere dine stolper trygt og godt over jorden.

Stolpebæringer fås i et væld af typer og udformninger, der er tilpasset stolpestørrelser og formål. Du kan få dem som beslag, og du kan få dem færdigstøbt i store sten. Fælles for dem er, at de fra deres nedstøbning i beton agerer anker til jorden, så vind og vejr ikke får din carport til at lette.

Hvad er der af fordele og ulemper ved stolpesko?

Den største fordel ved stolpesko er helt klart, at du undgår jordkontakt med dine stolper og dermed vigtigste dele af konstruktionen. Det kan hurtigt blive rigtig dyrt i skure, carporte og træterrasser, hvis de skal bygges om med 7-10 års mellemrum på grund af råd. Det skal dog lige siges, at nogle trykimprægnerede stolper holder længere.

Det er også en fordel, at stolpeskoene giver noget fleksibilitet, hvis du vil bygge ud eller om på jordoverfladen. Søjlefødderne bliver siddende, selvom du ønsker at skifte søjlen ud.

Træerne vokser ikke ind i himlen, og der er da også ulemper ved stolpesko. For det første kan du ikke bruge dem over alt. Du får ikke samme afstivende egenskaber, som du gør, når du støber stolpen direkte fast i jorden, og samlingen mellem træ og fod er alt andet lige et svagt led. Det betyder også, at stolpesko ikke egner sig til hegn og plankeværk, for her tilbyder samlingen ikke afstivning nok til at kunne modstå en strid vind. Her kan du overveje at bruge betonstolper, hvis du vil undgå at skulle skifte stolper med jævnlige mellemrum. De svage fødder er til gengæld ikke det store problem, når der er tale om skure og lignende, for her tilbyder konstruktionen den krævede afstivning.

Vi kommer heller ikke udenom, at det er en halv-omstændelig affære at støbe stolpesko. Omvendt er det heller ingen dans på roser at støbe stolper fast, så der er måske en meget god idé med en løsning, hvor du kun skal bøvle med dem én gang.

Relaterede produkter

Køb stolpesko her

Sådan støber du stolpesko i jorden

Når vi støber, skal vi altid ned i frostfri dybde, og i Danmark hedder det 90 centimeter - hvis der altså er fast grund ved den dybde, for ellers må vi dybere. Når vi kommer ned i frostfri dybde, risikerer vi ikke, at vand og fugtig jord fryser til is og udvider sig - og dermed skubber til byggeriet oppe på jordoverfladen. Det vrøvl undgår vi, når vi kommer ned i frostfri dybde, så vi skal altså grave eller bore.

Vi starter med at grave ned til de 90 centimeters dybde - og så lige yderligere fem centimeter, så der er plads til et lille drænlag af småsten. Skal du støbe mange stolpesko i jorden, kan du overveje, om du skulle leje et pælebor med motor, for det er potentielt et langt og opslidende arbejde, du står overfor.

Nå, det er som tidligere nævnt en lidt halv-omstændelig affære at støbe stolpesko, for det er vigtigt, at det bliver gjort med præcision. Vi støber søjleskoene ned med støberør, for det er klart det nemmeste at styre. Du kan også bruge kloakrør eller spirorør, hvis du ligger inde med den slags.

Sæt røret ned i dit hul, og sørg for, det er pænt i lod og vater, og fyld hulrummet mellem jord og rør op med beton. Det er vigtigt, du gør dig umage her, for det kommer til at gøre dit arbejde så meget lettere længere henne i processen. Har du selv savet røret til, kan du med fordel lade den afsavede ende vende nedad, så du får den pæne og lige del over jordens overflade. Det er vigtigt, at dine stolpefødder også er godt afstemt med hinanden, så du kan med fordel bruge pinde og rettesnor, så du er sikker på, du rammer samme højde.

Når røret sidder, som det skal, fylder du det op med støbebeton. Hæld 30 centimeter beton i røret, og rør lidt i det, så du undgår luftlommer. Gentag processen, indtil røret er fuldt. Nu skal stolpefoden i, og den skal sidde præcist og i vater - fem centimeter over jordoverfladen. Husk også, at beslagene skal flugte med hinanden. Brug træklodser til at holde stolpefoden fast, indtil betonen er hærdet. Det tager cirka et døgns tid. Er der varmt og tørt i vejret, kan du med fordel dække betonen med lidt folie, så den ikke tørrer for hurtigt.

"Det er vigtigt at være præcis, når du støber dine stolpebæringer fast, for de skal sidde helt i lod og vater, hvis dét, du vil bygge på dem, skal blive lige og stabilt."

Skal du støbe mange søjlefødder, kan du med fordel gøre det over to dage. Den første dag får du sat støberør og støbt meget præcise stolpesko i hjørnerne eller enderne - afhængigt af dit byggeri. På dag to kan du nemt støbe de andre fast ved at skrue stolpeskoene fast på et langt, lige bræt, der kommer til at hvile på dine nu hærdede stolpefødder. Fyld støberørene, og sæt bræt og stolpefødder i den våde beton. Om et døgns tid skruer du bare brættet af, og så har du helt præcise stolpefødder.

Når betonen er hærdet, kan du montere dine stolper. Følg anvisningerne i forhold til skruestørrelserne på dit byggeri. Det vil typisk være franske skruer, du skal anvende, og her skal du huske at forbore.