Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Fjern gammelt tapet effektivt med tapetopløser


Er du på udkig efter en effektiv og nem løsning til at fjerne tapet, som hverken er tidskrævende eller langsommelig? Så bør du overveje tapetopløser. Tapetopløser er effektivt og derfor noget, som langt de fleste bruger, når de skal fjerne tapet. Nogle vil betegne det som et vidundermiddel, der fjerner selv de mest genstridige rester, hvad end du skal fjerne det gamle tapet, savsmuldstapetet fra de fede 90’ere eller hessianen fra de glade 70’ere. Læs videre, og bliv klogere på, hvordan du bruger tapetopløser korrekt.

Sådan bruger du tapetopløser


Tapetopløser er den absolut sidste udvej, når du gerne vil fjerne gammelt og genstridigt tapet, som slet og ret ikke vil løsne sig fra væggen. Det kan indimellem være frustrerende at fjerne tapet, og det virker, som om det blot er groet mere og mere fast for hvert år, der er gået. Det er det faktisk også.

Nogle gange står man med små områder af tapet, som simpelthen ikke vil løsne sig, og man overvejer næsten at banke væggen ned og genetablere den for at komme tapetet helt til livs. Dog behøver vi ikke nå derud, for tapetopløser kommer os til undsætning. I al sin enkelthed skal du påføre tapetopløser på hele væggen til at begynde med eller blot på de genstridige tapetstykker, som er tilbage.

På flasken kan du se, hvor længe den specifikke tapetopløser må sidde, og det er dette tidsestimat, du skal holde dig til. Hvis du lader det sidde i den periode, som er angivet på flasken, vil du pludselig se, at der er sket meget, når du igen forsøger at fjerne tapetet. Læs denne vejledning til, hvordan du fjerner tapet, og find en liste over nødvendige værktøjer og materialer.

Relaterede produkter

Find en skånsom tapetopløser


Som med mange andre effektive løsninger er tapetopløser fyldt med kemikalier. Nogle opløsninger indeholder dog mere kemi end andre. Hvis du gerne vil undgå at anvende åndedrætsværn og andre midler, så du ”blot” skal iføre dig et par sikkerhedsbriller ved påføring af tapetopløseren, bør du bruge en tapetopløser, som er vandbaseret og biologisk nedbrydelig. Når tapetet skal tages af, behøver du ovenikøbet ikke sikkerheds- eller værnemidler, som hvis du brugte en skrappere tapetopløser.

Findes der alternativer til tapetopløser?


Hvis du gerne vil have et alternativ til at bruge tapetopløser, kan du i stedet for tapetopløser bruge skyllemiddel. Dog er der ingen fordele rent miljømæssigt ved dette valg, men nogle mener, at det har samme egenskaber som tapetopløser. Og hvis det kun handler om de gode opløsende egenskaber, er det et fint alternativ.

Du skal skære i dit tapet med en tapetridser, så din alternative tapetopløser - skyllemidlet - kan komme ind i tapetet. Dog er det ikke rent skyllemiddel men en blanding i forholdet 1 til 4 med vand, du skal bruge. Hæld det i en sprayflaske, og sprøjt så løs på din væg med tapet.

Du kan eventuelt tøre efter med klud, så du får din hjemmelavede tapetopløser godt ind i tapetet. Der går ikke mere end et par minutter, så er tapetet lige til at trække af væggen.

Så kan du påføre ny tapet, som var det første gang igen.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto