Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Få inspiration til en hyggelig træterrasse

Findes der noget hyggeligere end at sidde på en dejlig og blomsterfyldt terrasse med et køligt glas, mens de kære små leger i haven, og fuglene kvidrer i hækken? Det er i hvert fald ikke meget. Virkeligheden er dog, at mange terrasser i de danske haver har charme som nedslidte rastepladser. En god terrasse er nemlig mere end bare et sted at stille sine stole. En god terrasse er en fryd for sanserne. En god terrasse er salve for sjælen.

Gode råd til den store træterrasse


En stor træterrasse er fantastisk at have, og der er potentiale for masser af gæster og mange anvendelsesmuligheder. En stor terrasse er til gengæld alt andet end hyggelig, hvis I sidder fire mand om et lille bord med mange meter bare planker til hver side.
Det bedste råd til at gøre en stor terrasse hyggelig er at skabe rum. Indret en lounge med møbler til afslapning. Etablér et lille udekøkken, hvis I elsker at spise på terrassen. Få en krog med en hængekøje eller nogle solstole, hvis I er til den slags. Det er sådan set ikke så vigtigt, hvad I finder på, så længe det afspejler jeres interesser og bryder de store flader.
Brug blomsterkummer og potter til at understrege opdelingen af terrassen i forskellige områder, og husk at passe på, at dine blomsterkrukker ikke giver anledning til råd i dine terrassebrædder.
terrasse, inspiration til en hyggelig terrasseterrasse, inspiration til en hyggelig terrasse

Gode råd til den lille træterrasse
 

Skal du til at bygge en lille træterrasse er det værd at overveje, hvordan du lægger brædderne. På samme måde som et rum gerne skal have gulvbrædderne på den lange led, er det en god idé at lægge terrasse, så du får så lange planker som muligt. Det får terrassen til at virke større.
På mange måder har den lille terrasse mange fordele, når det handler om at skabe hygge og atmosfære, for størrelsen alene gør terrassen mere intim. Det er til gengæld lidt af en begrænsning for dine udfoldelser og antallet af gæster, du kan have af gangen. Du får derfor brug for at tænke hårdt og længe over, hvilken type havemøbler du vil have på den lille træterrasse. Komfort eller kvantitet.
Uanset hvad du vælger, er det vigtigt, du får indrette dig sådan, at der stadig er lidt plads rundt om møbler og gerne fri passage fra døren og i en lige linje ud. Det kan tage toppen af den værste klaustrofobiske følelse, ligesom det naturligvis er praktisk, at du ikke skal kante dig for meget rundt.
Blomster og krydderurter er fantastiske stemningssættere på terrassen, når duften og synet bringer glæde. Det er til gengæld lidt op ad bakke at skulle bruge dine beskedne kvadratmeter på potter og krukker. Brug væggene i stedet, og hæng potter og altankasser op. Det har også en hyggelig effekt.
Og husk så endelig at holde orden på den lille terrasse, for der skal ikke meget til, før den virker rodet og ikke mindst endnu mindre.

Relaterede produkter

Forny udtrykket på den gamle terrasse


De fleste træterrasser her til lands kunne trænge til en opfriskning i én eller anden grad. Start med at vaske terrassen godt ned. Trænger den til det, bør du behandle den med algefjerner, og er malingen eller træbeskyttelsen ved at være slidt, bør du også give den en omgang - gerne i det tidlige efterår, hvor der er de bedste betingelser for at male træværk.

Ram terrassen ind med planter. Der kan næsten ikke være grønt nok, når du nu sidder ude, og især klatreplanter som blåregn og klematis kan skabe nogle virkelig smukke afgrænsninger.

Sørg for skygge, så du kan holde ud at bruge terrassen i den bagende sol. Et låg af en slags er også med at ændre rumfornemmelsen på terrassen. Markiser og parasoller kommer i mange forskellige udtryk, så der er skygge til både minimalisterne og de romantiske og retroglade. Husk, at skyggen til solen også kan bruges som værn mod duggen.

Tænk dig godt om, når du køber havemøbler. Det er en hård øvelse, når du skal balancere æstetiske og praktiske hensyn, for de vedligeholdelsesfri møbler er sjældent særligt hyggelige, og de hyggelige møbler er sjældent vedligeholdelsesfri.

Puder, tæpper og skind kan gøre meget for at bløde kantede og upersonlige havemøbler op, og det er i det hele taget indslag, der gør meget for din terrasse. Det behøver ikke tage mere end et minut at skabe lidt hygge og et personligt udtryk, hvis du opbevarer sagerne tæt på.

Terrassen bliver en anden, når mørket falder på. Brug lys i indretningen på terrassen, og skab lidt magi i mørket. Levende lys på bordet, lidt fakler i haven og lyskæder på vægge og i højden. Lyskæder med store, klare pærer eller kulørte lamper er altid stemningsskabende.

En havepejs er forbandet hyggelig, når det bliver lidt køligt om aftenen. Kombinationen af levende ild og træterrasser kræver dog gode nerver eller lidt forarbejde, og du bør overveje en form for plade eller brandtæppe, hvis pejsen er bygget, så den kan sende gløder ud over det hele.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto