Værd at vide om træfacader

Træhuse henleder ofte tankerne på skiferier, Astrid Lindgren-historier og andre eksotiske universer, for træhuse er faktisk halvsjældne i Danmark.

Det skyldes blandt andet vores nemme adgang til ler og dermed tegl. Da tegl er stort set uforgængelige og mere modstandsdygtige over for det danske møgvejr, er træ historisk set blevet fortrængt til sommerhuse og excentrikeres bjælkehytter.

Det er dog ved at ændre sig, og vi ser i dag flere og flere huse - og især tilbygninger - med træfacader.

Hvad er en træfacade?

En træfacade, eller træbeklædning, hentyder til, når klimaskærmen er bygget op i træ. Klimaskærmen er husets yderste skal, der beskytter boligen mod vind og vejr. En ydervæg i træ består beklædning, vindpap, skelet, isolering, dampspær og indervæg, der kan være i gips, træ eller gasbeton. Da træ og fugt er skidt for hinanden, er det meget vigtigt, at dampspærren sidder godt og rigtigt, og at din træbeklædning kan slippe af med vildfaren fugt.

Det vil helt konkret sige, at dampspærren skal sidde på indersiden af isoleringen, og at din beklædning bliver monteret på afstandslister, så du får et par centimeter mellem beklædning og vindpap. Så kan naturlig ventilation nemt få bugt med fugten.

Facadebrædder kan monteres på forskellig vis, og traditionelt set har beklædningerne været monteret på klink, som én på to eller som profilbrædder med fer og not-samlinger. Fer og not er forhøjninger og fordybninger, der er fræset ind i træet, som gør det nemt og effektivt at samle brædderne.

På klink betyder, at brædderne er monteret vandret med overlap. Det er en metode, der i gamle dage sikrede, at vandet løb af de skråt monterede brædder i stedet for at trænge ind. Det gør metoden sådan set stadig, men de klink-brædder, du bruger i dag, er ofte både tilpasset og udstyret med fer og not-samlinger for nemhedens- og virkningens skyld.

Én på to bruges, når brædderne skal være lodrette. Her monteres brædderne i to lag - side om side og med mellemrum mellem de inderste. Mellemrummene lukkes af med brædder i et ydre lag. Det såkaldte ene på de to.

Endelig er der de forskellige former for profilbrædder, der sidder sammen i fer og not, og de kan monteres både vandret og lodret, ligesom de kan have mange forskellige udtryk. De kan være helt plane eller mere eller mindre kunstfærdigt udformede. Som eksempelvis de såkaldte Blokhusbrædder, der med deres buede ydre henleder tankerne på sommerhuse og bjælkehytter.

Der findes naturligvis andre varianter, men ovennævnte er de mest udbredte.

Relaterede produkter

Køb udvendig beklædning her

Hvad har en træfacade af fordele og ulemper?

Der skal en god afvejning af fordele og ulemper til, når du vælger, om du have et hus med træbeklædning.

Træ er smukt materiale, og et træhus har for det meste masser af karakter. Det kan også være en noget billigere løsning end mursten - især hvis du vælger en billigere træsort. En træfacade er også et rigtig populært valg til tilbygninger, for det kan være rigtig svært at ramme det oprindelige teglhus' udtryk og patinering i sten og fuger. Derfor er det måske mere oplagt at omfavne kontrasten og vælge en løsning i træ.

Træhuse er også lettere i konstruktionen, og det tager betydeligt kortere tid at rejse et træhus end et ditto i tegl. Træhuse er også nemmere at male og vedligeholde, ligesom du lettere kan udskifte slidte og nedbrudte dele.

Det er netop i faktorer som vedligeholdelse, slid og nedbrudte dele, at du skal finde ulemperne. Det kræver nemlig mere arbejde og vedligeholdelse med et træhus, for klimaet er hårdt ved træværket. Vand er naturligvis noget skidt i forhold til råd og svamp, men solens UV-stråler er faktisk næsten ligeså skadelige for dit træværk. Du skal enten indstille dig på at vælge en løsning og træsort med højt olieindhold, som kan tåle tæskene, eller indstille dig på at give huset en omgang træbeskyttelse med et par års mellemrum.

Det er også vigtigt, at du holder godt øje med træværkets tilstand, så fugt, råd og skimmel ikke får fodfæste. Men det er heller ikke værre, end at det sagtens kan lade sig gøre at leve et langt og lykkeligt liv med mange gode og rolige stunder i et træhus. Det går jo fint i vores nabolande.

Sådan vedligeholder du din træfacade

Gå huset igennem jævnligt for at se, om der er noget, der ser skidt ud. Hvert forår og efterår bør du gennemgå træværket grundigt for at se, hvordan det har klaret henholdsvis sommer og vinter. Kig efter råd og skimmel, revnede brædder og afskallende maling.

Brædder med råd og store revner bør udskiftes hurtigst muligt, ligesom overfladebehandlingen gerne skal være sund og intakt. Du kan tjekke malingens beskaffenhed ved at sætte et stykke tape på facaden og trække det af igen. Er der maling på tapen, sidder den ikke godt nok fast, og så er det på tide at male igen. Processen indebærer en gang rens og maling, og du kan blive lidt klogere på træbeskyttelse her.

Regn med, at du skal give træbeskyttelse hvert 3.-8. år, afhængigt at husets beliggenhed og stand, materialevalg og valg af beskyttelse. Sternbrædder, drypnæser, vindskeder og sålbænke er som regel langt mere udsatte end selve facaden, og her skal du nok i gang oftere.

Sådan bygger du en træfacade

Der er naturligvis mange ting, der spiller ind, når du skal finde din fremgangsmåde, og den vil være afhængig af hus og valg. Der er dog nogle fællestræk, der gælder for alle træbeklædninger:

Vær omhyggelig med din dampspærre. Fugt og damp kan virkelig lave ravage i et træhus.
Husk afstandslister mellem vindpap og træfacade, så der kan komme ventilation bag træet.
Vend træet rigtigt, så du får kernesiden udad. Den kan du finde ved at se på træets ender. Træet kommer til at krumme lidt med tiden, og det er vigtigt, at det ikke medfører gabende huller i din klimaskærm.
Hold afstand til jorden - gerne 20 centimeter, så træet ikke kommer til at suge vand til sig.
Undgå altid steder eller flader, hvor vandet kan ligge. Det skal altid løbe af.
Brug søm og skruer, der er egnet til lige netop din træsort. Ellers kan der opstå uheldige, kemiske reaktioner.