Sådan kommer du fugt i kælderen til livs i sommervarmen

Mens sommeren er på sit højeste, er der køligt og svalt i kælderen under ejendommen. Det kan give store problemer med kondens og fugt, der igen kan give både mug, skimmel og råd i kælderen. Heldigvis er det nemt at gøre noget ved med effektiv ventilation, strategisk opvarmning og den rigtige maling. Læs med, og kom fugten i kælderen til livs en gang for alle.

”Fugt i kælderen kan føre til mug- og skimmelangreb. Effektiv ventilation, strategisk opvarmning og den rigtige maling udgør fremragende benspænd.”

Skal du undgå fugt i kælderen, er det et slag, der skal kæmpes på mange fronter. Listen over fugtkilder er lang. Således kan der komme fugt i kælderen fra:

  • Vasketøj, der hænger til tørre
  • Varm luft, der køles af, så vanddampene kondenserer
  • Opstigende fugt fra undergrunden
  • Skybrud, hvor vandet trænger ind gennem kloakken
  • Vand, der siver ind på grund af forkert fald i terrænet

Hver enkelt udfordring kræver en målrettet indsats, hvis du effektivt vil holde kælderen fri for mug, skimmel og råd. Det skader nemlig ikke alene bygningen og indeklimaet. Også de ting, som beboerne opbevarer i kælderrummene, kan tage alvorlig skade eller ligefrem ødelægges af fugten.

Så der er mange gode grunde til at få gjort noget ved fugtrisikoen. Den gode nyhed er, at det meste af det kan klares en gang for alle med den rigtige indsats.

Fjern vasketøjet fra kælderen

Første trin er enten at forbyde tøjtørring i kælderen helt eller indrette et særligt tørrerum, hvor du sørger for opvarmning og effektiv ventilation. Opvarmningen får tøjet til at tørre hurtigere, og reducerer mængden af fugt, samtidig med at ventilationen sørger for, at fugten ledes ud af tørrerummet.

Men allerbedst er det at indrette overdækkede faciliteter til at tørre tøj udendørs – både for indeklimaets og tøjets skyld.

Det er også en god ide at opfordre beboerne til at holde 5 centimeters afstand til ydervæggene, når de sætter ting ind i deres kælderrum. Dels undgår de, at eventuelt fugt og kondens fra væggen trænger ind i tingene, og dels skaber det mulighed for bedre ventilation i kælderen.

Reducér fugtrisikoen fra den varme sommervind

Når sommeren buldrer udenfor, afkøles den varme luft, så snart den kommer ned i den kølige kælder. Det betyder, at alt den fugt, som luften indeholder, bliver kondenseret til vand. Det øger fugtigheden i kælderen.

Undgå fugt i kælderen med ventilation

Men ved at sikre effektiv ventilation de steder, hvor luften oftest kommer ind i kælderen – f.eks. ved døre og vinduer – kan du reducere risikoen for dannelse af kondens.

Ventilationen kan du dels skabe ved at sørge for, at der er opsat ventilationsriste – og tjekke regelmæssigt at de ikke er tildækkede – i væggene, og dels ved at etablere strategisk placeret mekanisk ventilation ved hjælp af blæsere. Du kan også opsætte intelligente ventilationsløsninger, hvor flere ventilatorer arbejder sammen om at sikre effektiv udluftning.

Undgå fugt på kældervæggene med varme

Derudover kan det faktisk betale sig at sætte varme på kælderen i kortere eller længere perioder – f.eks. nogle timer i den tidlige morgenstund, hvor fugten i udeluften er størst. Eller opsætte varmeblæsere på de steder, hvor du opdager kondens på vægge eller lofter eller begyndende tegn på mug og skimmel. Derved tørres kælderen igennem.

Endelig kan du vælge at opstille en affugter eller ophænge fugtposer på særligt udsatte steder, hvor der bliver ved med at dannes kondens på vægge og loft.

”Mekanisk ventilation kan være mere effektiv end forskellige former for naturlig ventilation og kan derfor udgøre et fremragende bolværk mod fugt.”

Giv kælderen den rigtige maling mod fugt

Du kan også nedsætte risikoen for fugtskader ved at vælge den rigtige maling til væggene i kælderen. Ved at vælge en diffusionsåben maling til murværket, tillader du, at murene kan komme af med eventuelt ophobet fugt udefra, samtidig med at væggen ikke optager fugt fra kælderrummet.

Særligt den såkaldte silikatmaling er velegnet. Det er den samme type maling, der anvendes til murværket udendørs. Den sikrer at væggene kan ånde, samtidig med at fugten ikke kan trænge ind.

Vælger du samtidig en høj glansværdi på malingen, øger du den vandafvisende effekt og får en mere rengøringsvenlig overflade.

Tjek også andre fugtkilder i kælderen

Udover ovenstående er det også vigtigt at få tjekket kældervægge og -gulve for opstigende fugt fra undergrunden. Gennemgå også alle afløb og overvej, om du skal have installeret en skybrudssikring, som lukker afløbet, hvis vandet begynder at stige i det.

Endelig bør du sikre dig, at terrænet omkring ejendommen hælder væk fra bygningerne. Ellers risikerer du, at der samler sig vand, der kan sive ind i kælderen gennem revner, samlinger, vinduer og døre.

Tjek også, at alle regnvandsbrønde fra nedløbsrørene er rensede, så de ikke løber over. Samt at vandet bliver ledt effektivt væk fra grunden, f.eks. ved at etablere regnvandsdræn rundt omkring hele grundstykket.

Her ser du forskellige tørrestativer til udendørs brug.

Her finder du ventilation og tilbehør.

Her finder du luft- og affugtere.

Her finder du diffusionsåben murmaling.

Overvej eventuelt også at anskaffe en fugtmåler.

Læs også vores tips til rengøring af kælderen efter skybrud.

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto