Filtrer på...

Rating
Bredde
Længde
Tykkelse
Primært materiale
Pris
DKK
Lager og levering
Sorteret efter:
Viser 10 produkter
Filter
Viser 10 produkter

Spånplader

Hvis du skal i gang med et byggeprojekt, eller du vil give dig i kast med at lave dine egne møbler, får du sikkert brug for en spånplade eller to. Hos BAUHAUS har vi heldigvis et stort udvalg af diverse spånplader i flere forskellige størrelser. Spånplader er egentlig blot savsmuld, der er blevet presset og limet sammen. Dette gør spånplader utroligt nemme at skære til, så de passer til lige præcis dine projekter. Samtidig er spånplader stærke og holdbare, hvilket gør dem ideelle til en række projekter. Se hele udvalget af spånplader online hos BAUHAUS.

Brug spånplader til et væld af projekter

Som ovenfor nævnt er spånplader alsidige, og de kan bruges til mange forskellige byggeprojekter takket være deres holdbarhed, styrke og fleksibilitet. Spånplader kan blandt andet bruges til:

  • Fremstilling af møbler
  • Gulvunderlag hvis du skal lave nye gulve
  • Fremstilling af skillevægge
  • Vægbeklædning
  • Inventar

Spånplader er blandt andet gode som gulvunderlag, idet de sikrer et stærkt og plant underlag til både vinyl- og trægulve. Spånplader er også nemme at male og tapetsere, hvilket også gør dem ideelle at bruge til møbler og skillevægge. Fordi spånplader er fremstillet af savsmuld, er de desuden meget lette, hvilket gør dem nemme at arbejde med. Spånplader fås i flere tykkelser og størrelser, og de er som tidligere nævnt utroligt nemme at skære til, så de passer til lige præcis den opgave, du skal bruge dem til.

Forskellige typer spånplader

Der er lidt forskellige typer spånplader, og der er nogle typer, der egner sig bedre til nogle projekter end andre. Eksempelvis egner melaminplader sig godt til fremstilling af møbler. Melaminplader er spånplader, der er belagt med melamin, der er en hård type plast. Du kan naturligvis også vælge at male dine spånplader - husk blot at vælge en maling , der er beregnet til træ.

Spånplader er gode til møbler, men det bør dog nævnes, at kanterne ofte er lidt mere porøse sammenlignet med eksempelvis MDF-plader. Derfor anbefales det, at du spartler kanterne eller benytter kantfolie, når du bruger spånplader til møbler.

Hvis du skal lave et gulv, anbefaler vi, at du bruger gulvspånplader. Disse spånplader er hårdere. Hvis du gerne vil lave et svømmende gulv, er gulvspånplader også ideelle. Her ligger spånpladen løst på et underlag af hård isolering, strøer eller beton. Dette betyder, at gulvet kan give sig mere, end hvis pladerne er fastgjort.

Skal du have gulvvarme, skal du vælge spånplader med spor, idet du her kan lægge gulvvarmerør sammen med varmefordelingsplader i aluminium i sporene. Dette sikrer en mere jævn fordeling af gulvvarmen. Når du skal skære dine spånplader til, kan du blot bruge en håndsav, en rundsav , en stiksav eller lignende.

Brændbart affald

Det er vigtigt at nævne, at spånplader er kategoriseret som brændbart affald. Det er ligeledes vigtigt at nævne, at du ikke bør brænde spånplader eller rester af spånplader af i din brændeovn, i et fyr eller lignende. Dette er, fordi spånplader udleder giftige gasser, når de brændes af ved lave temperaturer.

Derfor skal du altid sikre dig, at du bortskaffer dine spånplader samt rester af spånplader på forbrændingen. Her brænder de nemlig spånplader ved en langt højere temperatur, end du selv kan opnå, hvilket sikrer, at der ingen giftige gasser udledes.

Det er også vigtigt at nævne, at du ikke bør bruge spånplader til projekter udendørs og i fugtige rum. Dette er fordi limen, der holder spånerne sammen, opløses, hvis limen udsættes for vand eller fugt. Dette resulterer i spånplader, der rådner, og dermed mister de deres bæreevne.

Find dine spånplader online hos BAUHAUS

Hos BAUHAUS forhandler vi et stort udvalg af forskellige spånplader i flere tykkelser og størrelser. Når du har fundet den spånplade, du skal bruge, kan du nemt få den leveret til dit hjem. Hvis du foretrækker at afhente dine spånplader i et BAUHAUS byggevarehus, kan du også gøre det med vores Click & Collect service. Du er naturligvis også altid velkommen til at kigge forbi et af vores mange BAUHAUS byggevarehuse. Her vil vores medarbejdere være klar til at rådgive dig.

Spånplader

Viser 10 produkter
usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
heyloyalti_newsletter_form
 
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto