Filtrer på...
-
ZibroZibro laserovn LC-30 8 – 3,0 KW2.499,00 kr.
-
ZibroZibro laserovn LC-150 1,45 – 4,85 KW4.049,00 kr.
-
ZibroZibro laserovn LC-32 3200W2.699,00 kr.
-
ZibroZibro vægeovn RS-30 3000W1.799,00 kr.
-
Regulatorsæt inkl. 60 cm189,95 kr.
-
ROTHENBERGERRothenberger lavtryksslange 1,5 m G1/4"L129,95 kr.
-
House godkendt slange til gas 1M inkl. 2 spændebånd109,95 kr.
-
ZibroZibro laserovn LC-140 4000W2.949,00 kr.
-
Gasslange LPG Ø11 mm rulle m/50 m49,95 kr.
-
LopeGasovn Lope 4200 med 3 brændere519,95 kr.
-
Gasovn m/3 keramiske brændere - 4200W729,95 kr.
Gasovne
Har du svært ved at holde varmen i udestuen, i kolonihavehuset eller i værkstedet? Så kan en gasovn være en god løsning for dig. Gasovnen er nemlig en nem og billig måde til hurtigt at få opvarmet et værelse. Gasovne er oplagte til opvarmning af værelser, der ikke skal opvarmes hver dag, men kun efter dine behov. Det kan eksempelvis gælde gæsteværelser, sommerhuse og kældre.
Faktisk er gasovne meget billigere end de almindelige radiatorer, og du kan ligeledes placere dem i alle værelser i din bolig. Det er dog vigtigt at sørge for, at du lufter ordentlig ud med jævne mellemrum, for reststofferne ikke er sunde at indånde i længere tid. Dertil anbefaler vi også, at du anvender den anbefalede type brændsel til din gasovn.
Hos BAUHAUS kan vi tilbyde et udvalg af gasovne til alle boligens værelser. Du kan finde gasovne, der hurtigt kan opvarme både store og små værelser. Uanset hvilken model du vælger, så anbefaler vi altid, at du læser brugermanualen grundigt igennem inden, du tager gasovnen i brug.
Skal du vælge en gasovn eller en petroleumsovn?
En gasovn er en lettilgængelig varmekilde, der afbrænder gas for at afgive varme til et værelse. De fleste modeller af gasovne skaber strålingsvarme, der opvarmer nærtstående genstande, der så afgiver varme til luften i værelset.
Du kan få flere fordele ved at vælge en gasovn. Først og fremmest er de billige varmekilder med en høj effektivitet. Som regel har gasovne en effekt på mellem 1.500 og 4.500 watt. Afhængig af indstillingen af gasovnen kan den opvarme isolerede værelser på op til 100 kvadratmeter.
Derudover afgiver gasovne meget strålevarme på et lille område, og det er en fordel for dig, der skal opvarme et lille værelse, eller hvis du hurtigt skal have varme i udestuen.
Dertil er det nemt at anskaffe brændsel til din gasovn. De fleste modeller kan blot tilsluttes en almindelig gasflaske, og i BAUHAUS finder du naturligvis også et udvalg af gasflasker.
Petroleumsovne er meget effektive til at opvarme værelser uden radiatorer. De er ligeledes billige i drift og sikre at anvende. Eksempelvis slukker nogle modeller automatisk, hvis de vælter.
Hvis du har et værelse derhjemme uden radiator eller andre former for opvarmning, så kan det være fornuftigt anskaffe sig en petroleumsovn. Med en petroleumsovn kan du nemt og hurtigt opvarme værelset, så det er behageligt at være i. Derfor er petroleumsovne ligeledes oplagte til kolonihavehuse, værksteder og udestuer ligesom gasovne.
BAUHAUS forhandler også petroleumsovne, og du kan bare klikke på de enkelte modeller for at se deres funktioner. Her er hele udvalget af petroleumsovne.
Her kan supplerende varme være en god idé
Det kan både være fornuftigt og bekvemt for dig at have en supplerende varmekilde lige ved hånden, hvis du eksempelvis har et sommerhus, garage eller atelier som du stadig ønsker at benytte, selv om det er koldt udenfor.
En gasovn kan naturligvis også være praktisk, hvis du har et værelse derhjemme, som du gerne vil have er ekstra varm, men hvor eksempelvis radiatoren ikke er tilstrækkelig. Faktisk bliver varmen fordelt hurtigere end ved en almindelig radiator, og dermed bruger gasovne mindre gas, hvilket gør den til en attraktiv økonomisk løsning.
Udover opvarmning af din bolig så kan gasovne tilmed bruges til mange andre formål. Den kan blandt andet komme med på campingturen, så du altid har en varmekilde tæt på, hvis vejret ikke er godt. På samme måde kan du forlænge sommeraftenerne ved at tage gasovnen med ud på terrassen.
Det er vigtigt at være opmærksom på at ved afbrænding af gas, så opstår der en vis mængde kondens, hvilket kan gøre luften tung. Dertil opstår der også partikelforurening. Sørg derfor for, at du lufter ud hver time. Du bør ikke anvende en gasovn i et værelse, hvor der ikke er mulighed for udluftning.
Køb din gasovn online hos BAUHAUS
Efter du har fundet en gasovn, der passer til dine ønsker og behov, så kan du nemt bestille den direkte hjem til dig online fra BAUHAUS. Så kan du nemlig nyde godt af en supplerende varmekilde derhjemme. Vi kan levere til din egen adresse eller til et BAUHAUS byggevarehus i nærheden af dig med vores Click & Collect service.
Du har også altid mulighed for at se nærmere på vores sortiment af gasovne ved dit lokale BAUHAUS byggevarehus. Her vil vores erfarne medarbejdere give dig den information, som du har brug for og svare på dine spørgsmål. På den måde kan du nemlig være sikker på at få den helt rette gasovn med hjem.
Q&A:
- Hvordan tænder man en gasovn?
Først skal du åbne for regulatoren på gasflasken. Tryk derefter på effektvælgeren og mens du holder knappen nede, drejer du den til positionen START. Hold derefter knappen nede i cirka 30 sekunder. Tryk på tændingsknappen nogle gange samtidig med at du stadig holder effektvælgeren nede, indtil vågeblusset tændes. Hold derefter effektvælgeren nede i cirka 30 sekunder, og drej til sidst effektvælgeren til den ønskede effekt. - Er det sikkert at bruge en gasovn?
Ja, det er generelt sikkert at bruge gasovne. Moderne gasovne er nemlig udstyret med en sikring, der gør, at hvis flammen går ud, så slukkes der automatisk for gastilslutningen. Det er alligevel vigtigt at nævne, at du skal sørge for at lufte grundigt ud med jævne mellemrum, når du bruger en gasovn - gerne hver time. Brug ikke gasovne i rum, hvor der ikke er adgang til udluftning. - Hvad er fordelene ved en gasovn?
Gasovne har en meget lav anskaffelsespris, og samtidig er de yderst effektive. Typisk har en gasovn en effekt på mellem 1.500 og 4.500 watt. Det er tilmed let at få brændsel til gasovne i form af gasflasker, der kan fås i de fleste byggemarkeder. Dertil skaber gasovne meget strålevarme, og de kan derfor hurtigt opvarme sommerhuse, værksteder eller udestuer. - Hvad er ulemperne ved en gasovn?
Typisk har gasovne ikke mange forskellige indstillinger, og det kan gøre dem mindre bekvemme end andre varmekilder. Gasovne skaber meget varme i et afgrænset område, så hvis du skal opvarme et stort rum, så bør du have en gasovn med blæser. Dertil kræver gasovne jævnlig udluftning pga. kondens og udledning af partikler. Endelig kan gasflaskerne være tunge og svære at transportere.