Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Opfrisk udtrykket med selvklæbende fliser

Gamle fliser og triste overflader. Ensartede udtryk, hvor der burde være liv og glade dage. Uskønne materialer, hvor der burde være skønhed.

Det er måske på tide at puste nyt liv i de gamle vægge, og der findes få ting, der kan give så meget liv og spil, som fliser kan. Især flisemosaikker.

Fliseopsætning er bare sådan en gang bøvl at nørkle med - hvis det da ikke lige var for de selvklæbende fliser.


Hvad er selvklæbende fliser?

Selvklæbende fliser er, som navnet måske antyder, fliser, du kan klistre på væggen uden brug af fliseklæb. De bliver nemlig født på et klæbende materiale, så du i princippet kan montere fliserne, som du ville gøre det med et klistermærke.

I realiteten vil der som oftest være tale mosaikker af mindre fliser, som du måske også kender fra de net med påsatte mosaikker, vi har haft i efterhånden et par årtier. Ja, den største forskel er sådan set, at du kan spare en omgang fliseklæb under mosaikkerne.

Det kan næsten ikke beskrives, hvor mange ressourcer du kan spare, når stenene er sat tæt sammen på forhånd, og det har da også haft en stor betydning for, at små fliser og mosaikker fandt vej til vores hjem. Arbejdet er nu blevet endnu nemmere med de selvklæbende af slagsen.

Hvad koster de?

Du skal regne, at fliserne typisk koster 400-900 kroner per kvadratmeter - og læg hertil lidt udgifter til fugemasse.

Hvad har selvklæbende fliser af fordele og ulemper?

Som nævnt er de selvklæbende fliser en genvej til et helt nyt og livligt udtryk i køkkenet, på badeværelset eller hvor der ellers kunne trænge til lidt spræl. Selvklæbende fliser er relativt billige, og det er meget gør-det-selv venligt arbejde at montere dem. Du kan sagtens få en flisevæg sat op i løbet af en dags tid, for du slipper for en masse vente- og tørretid. Endelig kan du få fliserne i et væld af farver, former og størrelser.

Der forskel på, om der skal fuges i fliserne, eller om de sådan set er færdiginstallerede, når de sidder på væggen. Er de det, er der god sandsynlighed for, at du ikke får helt samme udtryk og finish som med dem, hvor der kommer fuge på. De nemmeste varianter kan godt se en anelse billige ud, men der er stor forskel på produkterne i handlen.

Hvornår bør jeg ikke vælge denne løsning?

  • Hvis din væg er skæv og bulet, kan det være svært at skabe et godt resultat, for ujævnhederne bliver hurtigt overført til de små fliser. Er din væg ujævn, bør du også overveje, om du skulle have en løsning med fliseklæb og net i stedet, for det er altså noget nemmere at kompensere for ujævnheder med den metode.

  • De fleste selvklæbende fliser tåler lidt vand og stænk, og men de er ikke egnet til deciderede vådrum. Er du på jagt efter denne type udtryk på badeværelset, slipper du nok ikke for at skulle ud i en omgang fliseklæb og fliser på net i stedet.

  • Det er også en halvpermanent omgang, som godt kan medtage eksempelvis en gipsvæg ret kraftigt, hvis du vil have fliserne ned igen. Det er derfor heller ikke en optimal løsning, hvis du bor til leje. Eller hvis du skifter smagspræferencer, som andre skifter undertøj.

Relaterede produkter

Det skal du bruge

Der er mange produkter på markedet, og der kan være variationer i fremgangsmåden, når fliserne skal monteres. Du bør naturligvis altid følge instrukserne på produktet, som nok ikke afviger synderligt fra nedenstående. Men mindre der er tale om modellen, hvor du ikke har behov for at fuge efterfølgende, men så ser du bare bort fra den del af processen.

 

Du får brug for følgende:

Step-by-step guide til selvklæbende fliser op


Før du går i gang:

  • Mål grundigt op, og vurdér målene i forhold til dine ark med fliser. Det er nemmere at tilpasse arkene, mens der stadig er folie på bagsiden, så du ikke skal tumle med klæb og klister.

  • Fjern inddækning til eventuelle stikdåser på væggen.

  • Vask væggen grundigt ned. Det kan ikke understreges nok, at overfladen, som fliserne skal sidde på, skal gøres ordentligt ren, inden du sætter fliserne på. Ellers risikerer du simpelthen, at de løsner sig eller endda falder af. Og det er noget værre rod - især hvis du har brugt krudt på at lave fuger.

  • Find et sted at starte, og sørg for, at din første måtte sidder helt lige og i lod og vater. Det er vigtigere, at den sidder lige, end at den flugter med vægge eller bordkanter. Det er nemlig den første måtte, der styrer resten af resultatet.

  • Tegn gerne en streg, så du har lidt at styre efter.


Sådan lægger du selvklæbende fliser:

  • Pil et par centimeter af folien på bagsiden af, og sæt måtten forsigtigt fast.

  • Træk folien langsomt af, mens du trykker flisen fast.

  • Når flisen sidder, og du er tilfreds med resultatet, trykker du den rigtig godt fast. Brug eventuelt dit pudsebræt til at skubbe med.

  • Når du skal have den næste flise på, er det naturligvis vigtigt, at mosaikkerne flugter. Det er dog mindst lige så vigtigt, at du får sat flisen med en afstand, der svarer til fugernes bredde. Brug eventuelt afstandsklodser, der passer til fugestørrelsen, for det kommer til at genere dig, hvis der går sjusk i den hér.

  • Fortsæt, til du er færdig. Du slipper nok ikke for at skulle tilpasse fliserne lidt med hobbykniven, men det er heldigvis ikke svært.

  • Bland din fugemasse efter forskrifterne.

  • Træk fugemasse på med dit pudsebræt. Brug diagonale bevægelser, for så trækker du ikke fugemassen ud af fugerne igen. Husk, der skal ikke fugemasse mellem fliserne og andre materialer. Det klarer du med en silikonefuge senere.

Efter du er færdig:

  • Efter 30-45 minutter kan du vaske fliserne med en våd svamp og rent vand. Skyl kluden, og skift vandet jævnligt.

  • Det sidste fugemasse og slør kan du fjerne efter cirka 12 timer med en hårdt opvredet klud.

  • Når fliserne har tørret i et par dage til uge, kan du forsegle sprækker med silikonefuge. Er der ikke fugemasse i ligningen, kan du forsegle med silikone med det samme. Det er vigtigt. at fliser og fugemasse er helt tørre, inden du kommer silikone på, så du ikke spærrer fugt inde.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto