Filtrer på...
-
CASCOTrælim Indoor 300 ml - Casco114,95 kr.
-
CASCOTrælim Indoor 750 ml - Casco139,95 kr.
-
CASCOTrælim Indoor 100 ml - Casco69,95 kr.
-
DANA LIMDana Lim trælim D2 inde 490 hvid 750 ml104,95 kr.
-
CASCOPolyurethanlim lys 750 ml - Casco409,95 kr.
-
PATTEXPattex trælim No More Nails Wood 500 g109,95 kr.
-
DANA LIMDana Lim trælim D3 gulvlim 433 750ml164,95 kr.
-
DANA LIMDana Lim PU trælim D4 250ml lys109,95 kr.
-
RAPIDRapid lim 12x190 mm 14 stk. træ79,95 kr.
-
RAPIDRapid lim 12x190 mm 48 stk. træ209,95 kr.
-
DANA LIMDana Lim trælim D2 inde 250ml49,95 kr.
-
DANA LIMDana Lim trælim D3 ude 250ml49,95 kr.
-
SIKASika Parketlim SikaBond-151 10 L1.999,00 kr.
-
DANA LIMDana Lim trælim D2 inde 100ml44,95 kr.
-
DANA LIMDana Lim trælim D3 ude 750ml109,95 kr.
-
DANA LIMDana Lim PU trælim D4 250ml mørk99,95 kr.
-
ParadorSika parketlim SikaBond-54 13 kg.1.579,00 kr.
-
CASCOTrælim Outdoor 300 ml - Casco129,95 kr.
-
CASCOTrælim Outdoor 750 ml - Casco164,95 kr.
-
CASCOPolyurethanlim lys 300 ml - Casco269,95 kr.
Trælim
Skal du fikse løse stoleben, sætte fodpaneler op eller reparere en løs hylde? Så kan du få et godt resultat ved at bruge trælim. Den effektive lim er nemlig skabt til at lave samlinger til en række forskellige træoverflader – inklusive hårdt og blødt træ samt krydsfiner. Du kan også bruge det til at lime træ mod metal, plastik og keramiske overflader. Helt uden behov for at finde søm og værktøj frem.
Hos BAUHAUS finder du hurtigtørrende trælim til mange projekter. Nogle er velegnede til samling og laminering af døre, vinduer og møbler i fugtige rum. Andre tørrer på bare 10 sekunder. Er du på udkig efter en god trælim, så er udvalget hos BAUHAUS derfor værd at besøge. Se vores sortiment herover, eller besøg dit nærmeste byggevarehus.
Hvad er trælim, og hvorfor bruge det?
Trælim er uundværligt materiale til en lang række forskellige projekter. Du kan nemlig bruge trælim til at skabe stærke og holdbare bindinger. Det er, hvad enten du skal reparere trægulv, sætte en hulkeliste op ved køkkenbordet eller fikse en knækket havestol. Du kan også bruge limen til at sætte træ mod metal, plastik og keramiske materialer.
Uanset hvilken type træarbejde du skal lave, så er trælim en nyttig makker til at sikre en holdbar og stærk forbindelse. Faktisk giver trælim dig et bedre resultat, end hvis du bruger eksempelvis universallim. Limen tørrer nemlig til en naturlig farve, der giver et usynligt og professionelt resultat på få sekunder. Med en god lim til træ sikrer du også, at træværket ikke tager skade af mulige kemikalier. Det har altså aldrig været nemmere eller hurtigere at lime træ.
Hvilken trælim skal du vælge?
Limning er en vigtig del i de fleste projekter, der involverer træ. Men det er ikke altid let at vælge den rette trælim til opgaven. Tager du en forkert beslutning, kan det gå ud over resultatet. Bruger du for eksempel en indendørs trælim til udvendige projekter, vil den ikke holde ret længe.
Der er som udgangspunkt tre typer trælim:
- I ndendørs trælim: Som beskrivelsen antyder, så passer denne type lim til indendørs arbejde og kan ikke tåle vand. Når du sætter fodlister op i stuen eller gerigter rundt om døren, så skal du altså vælge den indendørs udgave.
- Udendørs trælim: Skal du sætte træ sammen udenfor? Brug en hurtighærdende og fugtbestandig lim til arbejdet. Når du er færdig med limen, så er det en god idé at behandle træet med for eksempel maling . Limen tåler nemlig ikke, at der står vand ovenpå.
- PU-eller PVA-trælim: Der er to grundtyper inden for trælim – nemlig PVA og PU. Her er det især træets indhold af fugt, der er afgørende for, hvad du skal vælge. For eksempel kræver PVA-lim, at fugtigheden i træet ligger mellem 7 og 15 procent. PU-lim bruges til træ med 12-20 procent fugtighed.
Når du skal vælge den rette trælim, skal du altså undersøge, hvilken type træ du har med at gøre, og om det er ude eller inde. Blødt træ, såsom gran og fyr, er mere absorberende end hårdt træ som egetræ og ahorn. Hvis du bare skal reparere et bordben, kan du måske bruge en almindelig vandbaseret PVA-lim. Skal du arbejde udenfor, så er en mere vandtæt lim bedre. Du kan se alt vores indvendige og udvendige træ her .
Sådan skal du bruge trælim
Hos BAUHAUS vil vi vove at påstå, at det er utroligt nemt og effektivt at lime træ. Er du usikker, så gå forsigtigt frem og vær sikker på, at du har valgt den rigtige trælim.
- Påfør lim på begge overflader af det træ, du skal sætte fast. Spred limen ud i et tyndt, ensartet lag med en spartel på mindre flader og med en pensel på større stykker træ. Undgå at lave en tyk limfuge. Sørg for, at du kommer helt ud til kanterne, og at hele overfladen er dækket. Fjern hurtigt spild eller overløb af med en klud.
- Tryk stykkerne sammen. Her kan det være en god idé at flytte overfladerne lidt frem og tilbage i nogle sekunder. Så sikrer du en mere jævn belægning og kommer af med luft, der kan give bobler i trælimen. Brug eventuelt en skruetvinge eller G-klemme til at fastgøre stykkerne.
- Lad limen tørre i den anbefalede tid, som instruktionen siger. Det kan være alt fra 15 minutter til 8 timer. I mellemtiden skal du lade træet sidde uforstyrret og med presset på. Du kan godt slibe eventuelt tørret, overskydende lim af.
Det gode resultat afhænger blandt andet af, om du får samlet emnerne hurtigst muligt. Venter du for længe med at sætte træet fast, når limen nemlig at blive for tør. Derudover bør du bruge den rigtige mængde lim. Hvis der kommer en række af små limdråber langs hele samlingen, efter at emnerne er lagt i pres, så har du brugt den rigtige mængde.