Køkkenbordplade - sådan vælger du rigtigt første gang

Valget af en ny køkkenbordplade er en af de helt store, når du skal have nyt køkken. Køkkenbordpladen har nemlig ofte afgørende betydning, når det handler om køkkenets udtryk, køkkenets brug, fremtidige vedligehold og ikke mindst køkkenets pris.

Medmindre du altså vælger en gør-det-selv-løsning. Eksempelvis hvis du har fundet en gammel vask og eller et pudsigt armatur, du vil genbruge eller upcycle og give nyt liv i dit køkken.

Men hvordan vælger du så den rigtige køkkenbordplade? Det får du svare på herunder.

Sådan vælger du den rigtige køkkenbordplade

Skal din køkkenbordplade tage pusten fra dig, hver gang du træder ind i dit køkken, eller vil du have noget, som kan tåle det hårde slid, en hverdag hurtigt påfører den? Du kan få bordplader i et utal af forskellige træsorter, blandingsprodukter, sten og terrazzo. Du har dog mere eller mindre kun to valg, hvis du selv vil kunne tilpasse din køkkenbordplade helt efter behov.

Du kan nemlig enten vælge en massiv træbordplade eller en bordplade i laminat. Heldigvis er mangfoldigheden enorm indenfor de to typer. Inden du vælger en ny køkkenbordplade, bør du dog tænke grundigt over, hvad dit behov er.

Skal jeg vælge en køkkenbordplade i træ?

Der er ikke noget så stemningsskabende som en køkkenbordplade i træ, og den kan du få lige præcis så smuk, som den træsort du udvælger dig. I hvert fald er den flot, når du installerer den. Men køkkenbordplader i træ er lidt mere sarte og sårbare overfor vand og slid.

Nogle kan godt lide patineringen, de mange tilberedte måltider har påført træbordpladen, mens andre blive ilde til mode. Det er dog ikke værre, end at du kan behandle med olie eller i værste fald slibe pladen ned. Men det kan du kun med massive træbordplader.

Det er næsten udelukkende hårde træsorter, der bruges til køkkenborde, og det skyldes, at bordplader i bløde træsorter, som eksempelvis gran- og fyrretræ, er for modtagelige overfor ridser, slag og vand. Så går du efter træbordplader, skal du altså vælge hårde træsort og massivt træ.

Når du får en ny bordplade, skal du mætte den ved at give den olie. Den skal have en 4-6 seks gange, indtil vandet perler af bordpladen - med mindre pladen altså allerede er mættet med en oliebehandling fra fabrikkens side. Herefter skal du give din træbordplade olie en 2-3 gange årligt. Så vil den holde sig pæn i mange år. En oliebehandling er også med til at hærde træet og gøre det mere modstandsdygtigt.

De største minusser ved en køkkenbordplade i massivt træ er, at den på trods af oliebehandling og gode intentioner stadig er lidt sart. Vand må helst ikke stå for længe, og det kan give nogle grimme pletter, hvis du glemmer en våd karklud på bordet. Hverken træ- eller laminatplader kan tåle høj varme fra varme gryder og pander, så du slipper heller ikke for at bruge bordskånere. Til gengæld kan du skære direkte på den massive træbordplade, hvis du kan leve med patineringen – og arbejdet med at holde det rent.

Skal jeg vælge en køkkenbordplade i laminat?

Der er mange gode grunde til at vælge en bordplade i laminat. Den er nem at holde ren, du kan få den i varianter, der ligner andre materialer, den er mere eller mindre vedligeholdelsesfri, og så er den som oftest meget billig. En køkkenbordplade i laminat er i hvert fald billigere end en massiv bordplade i træ.

Laminatbordplader patinerer til gengæld dårligt. Ridser og slag er ikke charmerende på den slags køkkenborde, og der er ikke meget, du kan stille op med det. Hverken med olie eller slibegrej.

Til gengæld har du en hårdfør bordplade, som ikke er bleg for at have en våd klud liggende eller opvask stående.

Relaterede produkter

Se vores udvalg af bordplader her

Hvordan monterer jeg min køkkenvask i en ny bordplade?

Du kan lige se det for dig. Håndværkeren monterer vasken, og den falder igennem det nyudskårne hul. Det undgår du ved at gøre dig umage, når du måler op til vasken. Hvis du tegner langs vaskens kant, skal du typisk have en centimeter eller to indtil hullet – afhængigt af vaskens udformning.

Men det er vigtigt, at du får målt ordentligt af, så du er sikker på, at vasken både kan være der, og sidder som den skal. Husk, at der skal være plads til vaskens beslag Og så skal du sørge for, at vaskens størrelse ikke er valgt på bekostning af bordpladens styrke. Vælger du en tung vask, skal du have en stærk og robust bordplade. Der skal være mindst fem centimeter bordplade både foran og bagved vasken – og gerne lidt mere.

En nem måde at skære ud til vasken er ved at bore huller langs din optegning med et stort træbor, et fladbor eller en hulsav. Det er en god idé, at dine huller sidder på indersiden af dit vask-hul, så du får en plan flade at montere vasken på. Herefter kan du så skære vask-hullet ud med en stiksav. Dæk gerne lige rør og huller til, inden du skærer.

Nu skal du have fat i din sanitetssilikone med antiskimmel. Først giver du indersiden af hullet et godt lag. Det er for at beskytte bordpladen mod fugt og mug. Herefter skal kanten have en ordentlig omgang også – du skal endelig ikke holde dig tilbage – inden du sætter vasken på plads.

Når sidder ordentligt monteret, kan du trække den silikone, der er klemt ud på bordet, rundt langs kanten af vasken. Det er vigtigt, at forseglingen mellem bord og vask er tæt, for køkkenvasken er et udsat sted.

Det er en god idé at montere af- og overløb nu, for det er småt med pladsen, når vasken først er på plads. Herefter spænder du vasken fast, så den sidder godt i din køkkenbordplade.

Hvordan monterer jeg mit armatur?

Hvis dit armatur skal sidde i eget hul – og ikke i køkkenvasken, skal du overveje at montere det først. Det kan være svært at komme til rørene, når vasken først sidder der. Du skal være bevidst om, at en fritstående vandhane kræver lidt mere omhyggelighed i det daglige, da der nemt løber fugt ned langs armaturet. Et armatur-hul skal også have samme omgang med antiskimmel-silikonen, som vask-hullet fik.

Pas i øvrigt på, dit armaturhul ikke kommer for tæt på kanterne på din køkkenbordplade.

Overvej at understøtte bordpladen eller vasken, der hvor dit armatur skal sidde. Du kan eventuelt montere en klods i et par centimeters tykkelse til at fordele trykket. Det vil både hjælpe at aflaste vrid i vasken eller bordpladen, fra når du flytter på vandhanen, ligesom du slipper for en løs og rokkende hane. Nye vandhaner vil typisk have en dims med i kassen, du kan bruge i stedet for en træklods.

Hvad stiller jeg op med vand og afløb?

Hvis vi nu starter med at montere vandhanen, så skal du finde varm og kold på henholdsvis vandhane og væg. Den varme hane vil som hovedregel altid sidde til venstre. Hvis du ikke kan se forskel på flexrørene til armaturet, kan du eventuelt tænde den varme hane og puste i røret. Er der hul igennem, er det det rigtige rør. Rørene spænder du så fast. Det er en god idé at sikre dig, dine gummipakninger i god stand, inden du går i krig.

Nu spænder du så vandlås og afløbsslange fast på vask og afløb. Det kan være lidt snævert med pladsen, men der burde ikke være nogen tvivl om, hvad der skal sidde hvor.