Filtrer på...

Pavilloner & partytelte
Rating
Produkttype
Serie
Bredde
Længde
Areal
Farve
Primært materiale
Pris
DKK
Varemærke
Lager og levering
Sorteret efter:
Viser 18 produkter
Filter
Viser 18 produkter

Pavilloner og partytelte 

Skal du holde den perfekte havefest? Eller ønsker du et mere permanent sted hen over sommeren, hvor du kan nyde den friske luft? Så er en pavillon det oplagte valg for dig. Partytelte eller pavilloner fås i flere størrelser og i forskellige designs, hvilket gør det nemt at finde en model, der passer til et arrangement med mange gæster på de varme sommerdage. Læs mere om de mange anvendelsesmuligheder her, og find din nye pavillon hos BAUHAUS.

Havepavillonen – det mobile solsejl

Ordet pavillon har flere betydninger, men ofte forbindes det med et lille lysthus eller lignende. Det kan for eksempel være en stationær træpavillon af åben type eller med deciderede vinduer. Den slags pavilloner tilbyder vi naturligvis også hos BAUHAUS, men det er selvsagt ikke en helt billig løsning, og den er heller ikke ligefrem mobil. Både mobilitet og lav pris får du til gengæld med havepavillonerne i denne kategori. Et godt eksempel er Easy Up-pavillonen, der kan slås op hvor som helst på et par minutter, hvis I blot I er to til at hjælpes ad.

Det hele er som sådan samlet på forhånd og skal blot foldes ud med et enkelt udtrækssystem. Der er med andre ord hverken løse stænger eller mystiske samledele, som du måske kender fra eksempelvis campingvognens fortelt. Modellen kan også justeres i højden på de fire lodretgående stænger. Denne havepavillon er perfekt til at give skygge ved sandkassen, ved bålstedet eller på terrassen. Modellen vejer blot 13,5 kilo og leveres med et opbevaringshylster, så den er både praktisk og transporterbar. Dermed er den også perfekt til at skabe en lækker oase på festivalpladsen, i forbindelse med familieskovturen eller hvor som helst, hvor der er brug for at skabe en hurtig skyggeplads.

Har du brug for at få læ for vind og vejr eller nysgerrige blikke, kan der også tilkøbes neutrale, grå sider til Easy Up-pavillonen. Et sæt med afskærmning inkluderer afdækning på alle fire sider, som naturligvis kan monteres efter behov.

Parasollen kan være et fornuftigt alternativ

Har du fokus på pris og mobilitet, kan du som alternativ til en havepavillon overveje en parasol. Parasoller udmærker sig ved stor mobilitet og har også den fordel, at de meget hurtigt kan klappes sammen, hvis solen går bag en sky, eller hvis det blæser lidt op. Vælger du parasollen som solafskærmning, er det dog vigtigt med en solid parasolfod, så opstillingen er stabil, selvom der er en mild brise, hvor du sidder.

Den lidt mere elegante løsning

Modellen Easy Up er en praktisk og velfungerende havepavillon med fokus på lav pris og funktionalitet. Foretrækker du et lidt mere elegant design, kan du i stedet overveje modellen Tunis. Denne pavillon er lidt tungere (34 kg), men kommer stadig i et sammenklappeligt design med bæretaske. Som navnet antyder, er denne model designmæssigt mere inspireret af de varmere himmelstrøg. Det kraftige stålstel har for eksempel lidt flere dekorative detaljer med ornamenter og små spir i hjørnerne.

Tunis-grundmodellen leveres som et rent stålstel, der kan beklædes efter ønske. Du kan eventuelt selv sy tag og/eller sider, men du kan også købe færdige sæt med både tag og sider til denne model. Fordelen er, at beklædningen fås i flere farvevarianter, så du kan opnå præcis det design og udtryk, der passer til din smag eller øvrige indretning.

Stationære modeller med fokus på design

De lidt billigere havepavilloner er praktiske, men det transportable islæt sætter naturligvis sit præg på designet. Ønsker du et mere stramt design, kan du vælge en af de mere stationære modeller, som sagtens kan flyttes rundt, men dog på grund af vægten ikke egner sig til decideret rejsebrug. Er det først og fremmest skyggefunktionen, du er ude efter, er modellen Jarkarta et rigtig godt bud. Den solide antracitgrå, pulverlakerede ramme står med sine 80 kg solidt plantet på græsplænen eller på terrassen. Der følger en lysegrå soldug med, som på elegant vis hænger som bølger i loftet.

Er der behov for at lukke af på siderne, kan du også overveje den ekstra store Tours-model, der med et areal på 4 x 3 meter er lidt større end de øvrige havepavilloner. Her er selve stellet udført i kraftigt, grålakeret aluminium, og vægten er på grund af det lette materiale kun godt 40 kg. Her er der inkluderet både tag og sider, der kan lukkes til eller trækkes fra efter behov. Der medfølger desuden myggenet med lynlås, så du sammen med familie eller venner kan have en hyggestund med fri udsigt til naturen uden at blive generet af fluer, kryb og kravl.

Vælg mellem flere materialer og forskellige farver

Forskellige typer pavilloner kommer i forskellige materialer. Aluminium er eksempelvis et populært valg til pavillonens stel, da det er både let og modstandsdygtigt over for rust. Det betyder, at du vil opleve en pavillon, der kan stå imod fugt og regn uden at miste styrke eller struktur. Og det er netop en vigtig egenskab, når det kommer til pavilloner, der skal stå ude og give ly og skygge. Samtidig kræver aluminium minimal vedligeholdelse, der gør dette materiale til et ideelt valg for dem, der ønsker en pavillon med særlig lang levetid.

Polyester er nok det mest hyppige materiale brugt til pavillonens tag og sider. Dette materiale er kendt for sin holdbarhed og modstandsdygtighed over for vejret påvirkninger. Mange polyesterduge er ofte behandlet for at beskytte mod UV-stråler, hvilket medvirker til, at farven på din pavillon falmer mindre over tid. Dog er det en god idé at tage polyesterdugen ned i de perioder, hvor du ikke bruger pavillonen.

Endelig kan du hos BAUHAUS vælge mellem pavilloner i mange fine farver, der gør det nemt at finde en model, der passer til dit hjem. De mest populære farver er hvid og sort, men hos os kan du også vælge farver såsom grøn eller mørkegrøn. Vælg blot den model, der tiltaler dig mest, og glæd dig til alle fordelene ved en pavillon i haven på en varm sommerdag.

Hold din nye pavillon flot i mange år

Når du investerer i en af vores forskellige pavilloner, vil du naturligvis gerne have, at du kan få glæde af dit køb i mange år. Og det sikrer den generelle kvalitet af pavillonerne. Men det betyder ikke, at der ikke er noget, du selv kan gøre for at holde overdækningen flot i ekstra lang tid.

Uanset hvilket materiale, din pavillon er fremstillet af, er der nogle generelle råd, du kan følge for at forlænge levetiden. Blandt andet er regelmæssig rengøring essentielt. Her handler det hovedsageligt om at få fjernet snavs, blade og andre artikler, der kan samle sig på overfladen. Du kan også vælge at beskytte pavillonen bedst muligt mod dårligt vejr, når den ikke er i brug. Mange pavilloner kan afmonteres om vinteren eller dækkes til, så særligt hårde vejrforhold ikke slider på materialet. 

Ved løbende at vedligeholde din pavillon kan du nemmere sikre, at den bevarer både udseendet og funktionaliteten i mange år fremover. Husk også, at små tiltag som at beskytte mod UV-stråler og fugt kan gøre en stor forskel i forhold til holdbarheden. 

For at sikre, at din pavillon forbliver flot og funktionel, er det desuden en god idé at undersøge tilgængeligheden af reservedele. Skulle der opstå skader på stellet eller dugen, kan du nemlig nemt reparere og vedligeholde pavillonen. Undersøg udvalget hos BAUHAUS, eller kontakt en af vores kompetente medarbejdere for hjælp til at vælge den rigtige pavillon

Markiser som et stationært alternativ

Handler det først og fremmest om skygge på terrassen, kan du eventuelt også overveje en egentlig markise som alternativ til pavillonen. Hos BAUHAUS har vi et stort udvalg af markiser i både manuelle og motoriserede udgaver. Alt afhængig af model kan det være en lidt dyrere løsning, men du slipper til gengæld for, at solafskærmningen tager plads fra terrassen.

Solen er dejlig, men ikke ufarlig

Beskyttelse mod solens stråler er vigtig både for dig selv og ikke mindst børnene. I den sammenhæng er det ikke så afgørende, om du vælger en transportabel havepavillon, en mere stationær pavillon eller eventuelt parasoller eller markiser som alternativ. Nyere forskning afslører, at solens stråler midt på dagen er mere skadelige, end man skulle tro. Solcreme og hat er udmærkede muligheder, men det er vigtigt at have et skyggefuldt sted at fortrække til, når varmen og solen bliver for meget af det gode.

Vær især også opmærksom på ældre personer og ikke mindst de helt små børn, som dels ikke selv er så mobile, og i øvrigt heller ikke altid selv opdager, at det er tid at søge skygge. En havepavillon er helt perfekt til at skabe skygge ved eksempelvis sandkassen eller andre steder, hvor det er naturligt at tage ophold i løbet af dagen. Fælles for alle pavillonerne i denne sektion er heldigvis, at de er både lette at stille op, at flytte eller at fjerne igen.

Pavilloner & partytelte

Viser 18 produkter
usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
heyloyalti_newsletter_form
 
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto