Filtrer på...
-
PalazzoSokkel Ambiente sort 8 x 60 cm79,95 kr.
-
Fliesen WelscheitSokkel Serap porcelæn hvid blank 11 x 30 cm89,95 kr.
-
RestsalgSokkel Gran Sasso beige 8,5 x 60 cm40,00 kr.
Sokler
Mangler du en sokkel som flot afslutning på dit nye flisegulv? Eller vil du skabe en harmonisk overgang mellem gulv og væg i eksempelvis stuen, entréen eller køkkenet? Så er du kommet til det rette sted. Hos BAUHAUS finder du nemlig et solidt udvalg af sokler i forskellige farver, mål og materialer.
Hvad er formålet med en sokkel?
Sokler har både funktionelle og æstetiske egenskaber. En sokkel har nemlig til formål at beskytte den nederste del af væggen mod slag og ridser, men er samtidig med til at fuldende det æstetiske udtryk i dit hjem. En sokkel monteres typisk på væggen langs gulvet, hvilket skaber en flot overgang fra gulv til væg. Du kan desuden få frostsikre sokler, hvilket betyder, at de kan monteres både indendørs og udendørs.
Når du skal købe sokler eller fliser , bør du være opmærksom på vigtige faktorer som slidstyrke, skridsikkerhed, frostsikkerhed og rektificering . Slidstyrken angives i tal fra et til fem, hvor fem er den stærkeste og dermed kan tåle mest slid. Skridsikkerhed måles fra R9 til R13, og jo højere værdi den har, desto mere skridsikker og ru er flisen.
En flises eller sokkels frostsikkerhed afhænger af, hvor meget vand den pågældende flise eller sokkel kan absorbere. Jo lavere vandabsorbering, desto bedre frostsikkerhed. Det, at flisen er rektificeret, betyder, at den er fint skåret på alle kanter, efter at den er færdigproduceret. Rektificerede fliser vil således altid være lige store.
Find den rigtige sokkel hos BAUHAUS
Hos BAUHAUS finder du sokler i flere forskellige designs og materialer. Du har derfor rig mulighed for at finde netop dén type sokkel, der skaber et kontrasterende eller ensartet udtryk i dit køkken, badeværelse, bryggers eller et helt fjerde rum. Hvis du søger en sokkel, der kan pryde terrassen eller altanen, finder du også sokler, der kan benyttes udendørs.
I vores sortiment finder du blandt andet sokler i materialer som:
- Porcelæn
- Glaseret porcelæn
- Natursten
- Keramik
- Aluminium/glas
Herudover kan du få sokler med naturlig struktur i overfladen, en poleret eller mat overflade samt sokler med træ-look. Du finder desuden sokler i et væld af farver. Hos BAUHAUS kan du for eksempel vælge mellem hvide, grå, sorte, beige, brune og cremefarvede sokler.
Vælg en sokkel, der matcher dine gulvfliser
Er du indehaver af et flisegulv, kender du sikkert allerede til fordelene ved det. Først og fremmest ser det flot og elegant ud, men herudover er gulvfliser også en utrolig praktisk løsning. Fliser kræver nemlig minimal vedligeholdelse og er nemme at rengøre.
Det store udvalg af sokler i forskellige stilarter, materialer og overfladestrukturer gør det let for dig at finde en sokkel, der matcher netop dine gulvfliser i køkkenet, på badeværelset og i bryggerset. Uanset om du søger et minimalistisk, elegant eller rustikt udtryk i rummet, finder du med garanti den rette sokkel i udvalget.
Hold dine sokler og fliser rene
Hvis du gerne vil holde dine sokler og fliser pæne og rene samt forlænge deres levetid, kommer du ikke uden om rengøring . Som nævnt ovenfor er fliser heldigvis nemme at gøre rene - særligt hvis du gør det regelmæssigt. Du skal selvfølgelig tage højde for, om du har hund eller børn, som kan slæbe skidt og snavs med ind. Har du det, anbefaler vi, at du rengør fliserne så snart, du opdager det nyankomne snavs.
Når du skal gøre gulvfliser og sokler rene, kan du starte med at støvsuge dem, og derefter rengøre dem med fliserens og plejemiddel til fliser. Så vil hjemmet fremstå rent og nydeligt igen.
Køb sokler online hos BAUHAUS
Hos BAUHAUS finder du et bredt udvalg af sokler. Er du i tvivl om, hvilket design, du skal vælge, er du altid velkommen til at besøge dit lokale BAUHAUS-byggevarehus . Her kan du se udvalget på nært hold, hvilket måske kan hjælpe dig tættere på en beslutning.
Hvis du allerede har valgt den sokkel, der passer bedst til dine behov, kan du selvfølgelig også købe ind hjemmefra. Du bestiller blot online, hvor du kan vælge, om du vil have varen leveret direkte hjem til dig, eller om du vil bruge vores Click & Collect service .