Varmegenvinding: Få frisk, lun luft i huset

Enhver, der i barndommen er blevet klandret for at 'fyre for fuglene' af familieoverhoveder, ved, at varmespild ikke bare er noget, vi bør se på med milde øjne. Omvendt ved vi, at vi bør lufte ud hele tiden og igen, så vi ikke får astma, og huset ikke får skimmel. Det er en ligning, der er svær at få til at gå op i de kolde vintermåneder. Eller rettere sagt, det var det, for med et moderne ventilationsanlæg med varmegenvinding får du nemlig frisk luft - uden at fyre for fuglene.

Hvad er varmegenvinding?

Nye, tætte huse holder godt på varmen, og der er kun få steder, varmen kan slippe ud af matriklen. Vi mister den blandt andet i vores varme spildevand og i luften, vi sender ud af huset.

Luften, du sender ud af huset med dit ventilationsanlæg, er dejlig varm, mens luften udefra nok er frisk - men til gengæld pivkold. Man skal være den rene ødeland for at se rimeligheden i dét, og her kommer varmegenvindingen til sin ret.

Der findes aktiv og passiv varmegenvinding, og den passive er nok den mest udbredte. Her passerer den varme luft tæt forbi den kolde, kun adskilt af et tyndt metallag, og den gamle luft får afgivet sin temperatur til den nye, som strømmer frisk og lun ind i huset. Med et aktivt anlæg står teknologi for at flytte varmeenergien fra inde- til udeluften, og denne løsning er typisk noget mere strømkrævende.

Et anlæg fylder nogenlunde det samme som et køleskab, og luften kommer typisk ind og ud af huset via aftræk i hætter på taget. Rørene, der fordeler luften, er ofte faste metalrør med lyddæmpere på. Flexrør larmer for meget. Rørene er naturligvis isoleret, og de leder rundt til forskellige rum. Her sidder ind- og udtag strategisk placeret, så du får mest muligt indeklima for pengene.

I følge producenten Genvex, der næsten er blevet synonym med teknologien, kan modstrømsveksleren, som et af passive anlæg bliver kaldt, kan faktisk genbruge 96 procent af varmen, og det er mildest talt imponerende.

Hvad er fordelene ved et ventilationsanlæg med varmegenvinding?

Der er rigtig mange fordele ved at få et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Først og fremmest får du med ventilationsanlægget frisk luft og et godt indeklima, mens varmegenvindingen sparer på energien. Med en udskiftning af indeluften slipper du også for at bekymre dig om ubehageligheder som fugt, skimmel, pollen og radon i luften.

Husk i øvrigt, at du godt kan få det for tørt - især om vinteren. Møbler og gulve af træ har ikke godt af for lav luftfugtighed, og du kan sikkert også mærke det på dine slimhinder. De fleste anlæg har en fugtsensor, du kan aktivere, hvis den tørre luft bliver for kras. Alternativt kan anlæggene tændes og slukkes på timer, hvis det er koldt, og luften er frosttør.

Ulemper er der ikke mange af - afhængigt af øjnene, der ser, naturligvis. Anlægget koster lidt i strøm, det er dyrt i anskaffelse, det er omstændeligt at installere, det skal serviceres fra tid til anden, og det kan støje lidt. Ulemperne bliver dog hurtigt vejet op af fordelene, og du bør overveje at foretage investeringen, hvis dit hus egner sig.

Relaterede produkter

Se vores varmegenvinding her

Hvilke huse er oplagt at installere anlæg i?

Dit hus skal være nogenlunde tæt og isoleret, før øvelsen kan svare sig. Ellers når varmen at fise ud, før du får den genbrugt. Anlægget er også lidt af et monstrum, og det er en stor fordel, hvis du har godt med plads til det - og ikke mindst rørene. Et solidt etplanshus med god isolering og uudnyttet loftsrum er en oplagt kandidat til anlægget. Her er nemlig godt med plads og nem tilgang for installatører, så både rør og apparat kan installeres nogenlunde smertefrit.

Folk med gamle huse eller boliger, hvor der ikke umiddelbart er plads til rørene, bør overveje løsningen grundigt og rådføre sig med fagfolk, inden de investerer i et varmegenvindingsanlæg.

Har du brændeovn, skal du også lige tænke dig godt om. Du kan nemlig risikere, at dit anlæg laver undertryk, og så risikerer du til dels, at du ikke kan få ild i brændeovnen, og at du suger eventuel røg ud af ovnen. Det er dog ikke noget, som ikke kan fikses med en snorkel til ovnen. Du skal også være påpasselig med, at skorstenen ikke kommer til at sidde for tæt på din indsugning, så du ikke går til i din egen røg.

"Hvis dit anlæg ellers er af nogenlunde kvalitet og ordentligt installeret, burde du ikke høre eller mærke noget til det i hverdagen. Her lever det nemlig et stille liv på dit loft."

Hvad koster et varmegenvindingsanlæg?

De fleste anlæg koster et sted mellem 30-80.000 kroner med installation, og du skal regne med at spare 2-6.000 kroner årligt afhængigt af din varmekilde. Jo dyrere varmekilde, desto større besparelser opnår du selvsagt. Anlægget betaler sig altså ikke hjem lige med det samme, og du skal regne med en levetid på cirka 20 år.

Du får også andre kontante fordele ved din investering. Dels bliver anlægget sandsynligvis belønnet i boligens pris, og derudover kan det måske være, du får et bedre energimærke - og dermed en højere salgspris.

Et varmegenvindingsanlæg vil sandsynligvis bonge ud på din elregning, det er næsten uundgåeligt, mens du til gengæld bliver positivt overrasket, når du får din varmeregning. Det er nemlig et spørgsmål om gyngerne og karrusellen, og du sparer altså mere på varmeregningen, end du mister på elregningen.

Kan jeg selv installere det?

I princippet kan du godt selv installere dit anlæg, men du bør lade være, med mindre du selv er fagmand. Det er nemlig mange ting, der skal monteres og installeres korrekt og med millimeterpræcision, ligesom anlægget skal indstilles meget præcist, når det er monteret, og her er du godt stillet med en dygtig installatør.

Men du er sikkert ikke fagmand, og så er det altså en god idé at få et par virksomheder til at komme med tilbud - så er du også dækket af forsikring og garantier, skulle der være noget i udu. Husk at understrege, at du ønsker en tavs løsning, hvis du er lidt støjsart. Glæden ved frisk luft skulle nødigt ødelægges af irritation over et brummende anlæg.