Vand i haven, ro i sjælen

En sagte rislen, et hult "bup", når bambusrøret fyldes, tipper og tømmes, før seancen gentager sig. Koikarper og vindharper. Fred og fuldkommen zen. Dét, eller lignende, er ofte ambitionen, når folk etablerer en havedam, men desværre kuldsejler projekter, inden det bliver søsat, eller også ender den fredfyldte koidam i en stressende, ækel algesump.

Det er der dog ingen grund til, for det er hverken hårdt eller svært at få anlagt en ordentlig havedam.

Hvilke typer vand i haven kan jeg vælge?

Vand i haven kan dække over alt fra et lille stykke vandkunst i granit til den helt store dam, hvor du selv kan plaske rundt med karperne. Det er behov, have og ambitionsniveau, der afgør størrelsen på vandet.

Et stykke vandkunst eller et lille springvand er genvejen til rislende vand i haven, og sådan en installation kræver ikke nødvendigvis megen plads. Springvandet skal bruge en brønd, der gerne må være gravet så langt ned, at frosten ikke når den, en dykpumpe og én eller anden pæn ting at sende vandet ud af.

Et spejlbassin bruges til at - ja, spelje - haven og himlens bedste træk. Det er ofte et rektangulært bassin, der ligger i nærheden af noget, der er værd at spejle. Bassinet behøver på ingen måder at være dybt, en håndfuld centimeter kan faktisk gøre det, og med en 10-20 centimeters vand, skal du ikke bekymre dig om udtørring på de varme dage. Du får mest ud af spejleffekten, hvis du har sort bund og sider.

Et spejlbassin er en nem måde at få vand i haven, for her behøver du hverken at bekymre dig om fisk eller planter. Der skal bare lidt vand i bunden, og så kan du nyde freden, haven og himlen.

Et plantebassin kan være en lille, fritstående sag i en halv whisky-tønde, og det kan være en nedgravet karl, du kan tage svømmetag i. Med plantebassinen er det floraen, der er i fokus, og her vil du typisk plante dine planter i små poser og net med egnet bassinjord. Poserne vejer du ned med småsten.

Et fiskebassin minder meget om et plantebassin, men det kræver lidt mere af dig, da du her tager vare på levende væsener. Har du fisk, bør dit bassin ikke være for lille, for lavt og for dårligt iltet.

Alle bassintyper kan laves af beton, glasfiber eller plastikdug.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Har du små børn eller børnebørn, bør tanken om vand i haven løbe dig koldt ned ad ryggen. Vand er en tumling-magnet, og da de kan drukne i et glas vand, er det en helt skidt kombination. Dermed ikke sagt, at du helt skal undlade havebassinet, bare fordi der er dyrebare små på matriklen. Der skal bare tages nogle forholdsregler, såsom hegn eller net.

Når børnene er store nok til at forcere hegnet, er de forhåbentlig store nok til at forstå og respektere vandet. Alternativt kan du lave din afskærmning vandret og lægge hegnet lige over eller under vandoverfladen.

Stillestående vand i haven betyder myg. Det er helt uundgåeligt, og de chikanerende møgdyr elsker at yngle i havebassiner. Har du fisk, er du til gengæld godt stillet, for de skal nok tage sig af både æg og larver.

Vi kommer heller ikke uden om dem forbandede frost. Har du fisk, skal bassinet have en frostfri dybde, som de kan søge ned i. Har du bassin i glasfiber eller plastikdug, bør frosten ikke udrette skader, men et betonbassin med lige kanter skal beskyttes, da isen vil trykke mod kanterne. Kan du ikke vintertømme bassinet, bør du have noget i vandet, der kan optage noget af trykket. Eksempelvis lodrette bundter af siv.

Sådan laver du et havebassin

I dette tilfælde laver vi et bassin med plastikdug. Et glasfiberbassin er ret nemt, for her graver du bassinets for ud - plus 10 centimeter, som du efterfylder med sand, når 'baljen' er på plads.

Nå, først finder du den bedste placering til din nye havedam. Den bør ligge lavt, den bør få masser af sol, og den bør ligge et sted, hvor du kan nyde den. Den skal heller ikke for tæt på løvfældende træer og buske, for så skal du tumle med blade i bassinet.

Planlæg så dit bassin. Skal der fisk i, og skal de overvintre? Hvis ja, bør bassinet være mindst 90 centimeter dybt. Det er dog de færreste planter, der trives på den dybde, og de fleste bassiner bliver derfor gravet med små 'terrasser' i forskellig højde til forskellige plantetyper.

Dine kanter bør altid have en hældning på 20 grader, også ved terrasserne, for så holder du på jorden. Når du har gravet ud, kan du med fordel fordele et lag sand og/eller en tyk fiberdug, så du skåner bassinfolien mod skarpe sten fra undergrunden.

Tjek, at din bassinkant er nogenlunde i vater, og spred dugen ud over bassinet. Fyld vand i, og lad vandet presse folien ud mod kanterne. Har du regnvand, er det det bedste, da der ikke er kalk i. Ellers går det nok med hanevand. Sluk vandet, når der er en lille håndfuld centimeter til kanten, og skær kanten til. Der bør være mindst en 20 centimeter mere dug end bassinkantens omkreds, og den ekstra folie kan du gemme med sten, jord, træ eller græs.

Tilsæt pumpe, dyre- og planteliv - og eventuelt et springvand - efter forskrifterne, og nyd freden i din forbedrede have.