Værd at vide om gulvvarme
Der er ikke noget så nådesløst som et iskoldt trægulv en kølig vintermorgen, når du netop er vågnet og dynen er det eneste, der beskytter dig mod kulde og hverdagen. Det skulle da lige være et ditto stengulv, og i takt med tiden har fænomenet gulvvarme heldigvis også langsomt bredt sig fra først badeværelset til siden hele boligen. Det er dejligt nyt, for gulvvarme er kort sagt alletiders.
Hvad er gulvvarme?
Gulvvarme er en fyrstelig varmekilde, der fra sit skjul under gulvet sender varme og velvære op i lokalet på den anden side af gulvet. Varmen kan komme fra vandrør eller elektriske varmetråde, og du kan ikke mærke forskel på varmen. Den er behagelig uanset oprindelse. Det er regningen dog ikke.
Modsat radiatorens pøbelvarme, der fiser opad og efterlader lokalet fodkoldt, kommer gulvvarmen - ikke overraskende - nedefra, hvor varmen så stiger op og køler af. Står gulvvarmen på 22 grader, mærkes rummet som 24 graders radiatorvarme, fordi vi qua vores lune tæer oplever rummet varmere. Det betyder, at du kan spare fem procent på varmeregningen, og det er jo også en slags penge.
Hvilke typer gulvvarme findes der?
Der findes både vand- og elbaseret gulvvarme, og de kan henholdsvis støbes ind i beton eller lægges under trægulvet.
Elgulvvarme er billigt at etablere, og installationerne fylder ikke alverden. Til gengæld er den horribelt dyr i drift, og du bør kun vælge elvarme til små rum eller steder, hvor vandgulvvarme ikke kan lade sig gøre. Det kan simpelthen ikke betale sig med elvarme.
Gulvvarme, hvor det varme vand bliver ført under gulvet i pexrør via rillede spånplader og varmefordelere, er det oplagte valg for mange, når der skal gulvvarme i huset. Denne type gulvvarme er relativ hurtig, og det er en fordel på de solrige vinterdage, hvor indeklimaet hurtigt går fra koldt til varmt til koldt igen. Varmetypen er dog stadig lidt langsommere end radiatorvarme.
Gulvvarme i beton har både fordele og ulemper. Da varmerørene er støbt ind i betonen, er varmekilden langsom. Det kan tage mange timer at varme den store stenmasse op, og det tager tilsvarende lang tid at køle den ned igen. Til gengæld er varmen stabil og behagelig, men du bør overveje, om du skal have den lettere variant i syd- og vestvendte rum, hvor temperaturen skifter meget i løbet af døgnet.
Til flise-, klinke- og betongulve er indstøbt gulvvarme dog det eneste alternativ, og den langsomme, stabile varme fungerer da også glimrende i vådrum.
Hvad siger reglerne om gulvvarme?
Der er et hav af byggetekniske forskrifter, du bør sætte dig ind i, hvis du vil lægge gulvvarme. Gulvvarme er dog så stor og dyr en installation, at du i højeste grad bør tale med en fagperson, inden du kommer for godt i gang.
Du skal også have en fagperson til at tilslutte installationen, uanset om den er elektrisk eller vandbåren. Endelig skal du være klar over, at du ikke må have elektrisk varme som den primære varmekilde, hvis du kan undgå det.
Relevante produkter
Hvilke gulvtyper egner sig til gulvvarme?
Beton- og klinkegulve er selvsagt særdeles velegnede til gulvvarme, og du får ofte en meget behagelig varme ud af de massive stengulve. Straks mere komplekst bliver det, når vi kommer til trægulvene.
Trægulve kan nemlig ikke tåle for meget varme, og overfladen på et trægulv må helst ikke overstige 25-27 grader. Da træ er ret isolerende, risikerer du, at der skal for meget varme igennem rørene, hvis lokalet skal være ordentligt lunt. Derfor siger tommelfingerreglen, at træet højst må være 2,5 centimeter tykt, hvis det skal bruges til gulvvarme. Du kan dog godt få typer af plankegulve, der er velegnede til gulvvarme, og du bør i øvrigt altid se, hvad gulvproducenten siger til kombinationen af trægulv og gulvvarme. Du kan blive lidt klogere på trægulve og gulvvarme her.
Kork, linoleum, vinyl og alle de andre mere eller mindre excentriske gulvtyper har produkter, der kan tåle gulvvarmen og produkter, der ikke kan. Du bør i allerhøjeste grad være sikker, inden du træffer dit valg, så du ikke kommer til at sidde i de giftige dampe fra dit uegnede gulv.
Heldigvis findes der masser af egnede gulve blandt de mange gulvtyper.
Hvad er der af fordele og ulemper ved gulvvarme?
Der er mange fordele ved gulvvarme, men den største er nu engang komforten. Det er nemlig en behagelig varme, der luner først dine fødder og siden hele lokalet. Du har også mulighed for at spare på varmeregningen, og det ses nok især, hvis du skifter til et system med jordvarme. Endelig slipper du for radiatorer, som sjældent gør noget godt for indretningen og stemningen i et lokale - selvom de er uundværlige uden gulvvarme.
Ulemperne står også i kø, når snakken går på gulvvarme, for det er afsindigt dyrt at etablere, og det er dyrt at reparere. Derudover stiller gulvvarme store krav til husets isolering og generelle tilstand. Mange ældre huse skal have en større overhaling, før gulvvarme kan komme på tale.
Hvad koster gulvvarme?
Det er svært at sige, hvad gulvvarme koster, for der er meget, der spiller ind. Dét, der typisk sender prisen til vejrs, er alt det andet arbejde, der også skal udføres. Eksempelvis opbrydning af gammelt gulv og forskellige grader af efterisolering.
Hvis du skal bryde dit gamle gulv op og isolere lidt, skal du nok regne med godt 1.000 kroner per kvadratmeter for vandbaseret gulvvarme. Hvis du gør det selv, vel at mærke. En fagmand sender sandsynligvis prisen op på godt det dobbelte. Det er som sagt meget svært at spå om, og vurderingen skal altså tages med et gran salt.