Udestuen - din genvej til mere haveglæde

Mens ungdommen går med at rulle med øjnene over seniorernes valg og prioriteter, byder tilværelsen senere hen på store klarsyn. Ét af dem er, at de ældre generationer er ubestridte mestre i komfort, og at du måske bør lytte i stedet for at dømme. Måske er det ikke så dumt med en udestue, der forlænger sæsonerne og giver lidt lys og liv til hjemmet.

Hvad er en udestue?

Med ordet udestue får mange nok billeder på nethinden af firkantede glaskasser fyldt op med rattanmøbler, blomstrede hynder og termokander med pumpe, for som med så meget andet har 1970'erne også her efterladt et æstetisk traume i folkesjælen. Det er heldigvis ved at ændre sig, og de glastunge knopskydninger på vores villaer er ved at have fået en renæssance.

Om du kalder det en udestue, en havestue, et orangeri eller en vinterhave, betyder ikke alverden. Det har ikke den store byggetekniske betydning, om den er bygget til frokoster, litteratur i lænestole eller orkidéer, urter og vindruer. Dét, der betyder noget, er, om den skal være godkendt til beboelse. Eller rettere; om den skal være opvarmet.

Skal den det, er det en tilbygning, og så skal den leve op alle regler og krav om højde, isolering og alt det jazz. Er der til gengæld tale om, at du bare ønsker et par måneders lyse stunder i begge ender og et sted, hvor du kan nusse med planter om vinteren, er det en udestue, og så er reglerne ikke helt så krakilske.

Hvad er der af regler for udestuer?

Selvom du ikke er på jagt efter en decideret tilbygning med varme, skal du faktisk stadig have byggetilladelse. Den skal søges skriftligt med sirligt udførte tegninger og beskrivelser af udestuen, dens placering, dens materialer og dens konstruktion.

Derudover tæller vinterhaver også med i bebyggelsesprocenten, som typisk er på 30 for parcelhuse i villakvarterer. I rækkehuse er den typisk 40 procent, mens sommerhuse må nøjes med 15. Den tilladte bebyggelsesprocent kan dog godt variere i forhold til lokalplaner.

Det er et krav, at der skal være ydermur og yderdør mellem huset og udestuen, for den er jo ikke opvarmet. Du må derfor heller ikke have din primære varmekilde ført ud i vinterhaven, så det er ikke tilladt med radiatorer og gulvvarme. Du må sandsynligvis heller ikke installere en brændeovn, da den også falder under bestemmelsen om "fast varme" i flere og flere kommuner. Du må nok nøjes med varmeblæsere og flytbare radiatorer.

Din udestue skal også ligge mindst 2,5 meter fra skel, og du skal melde den til BBR.

Relaterede produkter

Køb vores udestuer her

Hvad koster en udestue?

Det er naturligvis svært at vurdere, hvad en udestue koster, for der findes et væld af huse, varianter, størrelser og materialer at have med i overvejelserne. En arkitekttegnet udestue, der ikke skorter på materialer og tager højde for husets samlede udtryk kan koste hundredtusindvis af kroner, mens en lille, billig, drivhuslignende udestue kan klares for omkring 10.000 kroner.

I BAUHAUS tilbyder vi færdige løsninger, som du selv kan samle og montere op ad dit hus. Her starter priserne på små 33.000 kroner for 12,75 kvadratmeter, mens den største på 17 kvadratmeter løber op i omtrent 45.000 kroner.

Husk at indregne byggetilladelsen i dit budget. Prisen varierer fra kommune til kommune, og der kan godt være et par tusinde kroner i forskel.

Sådan skaber du en god udestue

Som så mange gange før kan vi virkelig lære noget af 1970'ernes lemfældige omgang med æstetikken. Du bør overveje at lave en løsning, der, hvis den ikke forøger husets værdi, i det mindste ikke trækker husets værdi ned. Du kan nemlig sagtens skabe en havestue så grim, at potentielle købere ikke vil røre dit hus med en ildtang. Derfor bør du vælge en løsning, der enten passer nogenlunde ind eller bevidst skiller sig ud i forhold til resten af arkitekturen.

Når du placerer udestuen, skal du også tænke dig godt om. Mange bygger måske bare deres havestue, hvor terrassen lå - og så lægger ny terrasse efter udestuen. Det kan være en god idé, og det kan være en elendig idé. Du skal nemlig være meget opmærksom på, hvor meget lys din nye havestue kommer til at tage. Det er en dårlig fidus, hvis din vinterhave henlægger din oprindelige stue i mørke.

Den oprindelige terrasse er sikkert også anlagt med maksimalt sollys for øje, og det er heller ikke nødvendigvis optimalt, når du laver havestue. Den risikerer at blive så stinkende hed i solen, at det bliver et ubehageligt sted at opholde sig, og du bør især tage dig i agt, når placeringen er sydvendt. Du bør også tænke over, hvordan 'trafikken' ændrer sig i rummet, så udgangen til havestuen bør ikke ligge, så folk, der går til og fra, kommer til at forstyrre de andre funktioner for meget.

Husk, at en del af øvelsen jo også går ud på at nyde haven længere, så det er måske ikke hyggeligt at sidde med udsigt til carport og kompost.

Nå, nu har vi fundet et sted, hvor adgangen giver mening, hvor løsningen ikke spolerer de andre rum, og hvor lyset og udsigten er i top. Nu bør du overveje nogle af funktionerne. Du bør i allerhøjeste grad sørge for god ventilation, flere vinduer og god adgangsforhold til haven. Er det muligt, kan det være en god idé med skyde- og især foldedøre, så havestuen mere føles som en overdækket terrasse i sommermånederne.

Det er også vigtigt med den gode mulighed for ventilation, for der kommer til at være store temperaturudsving i din udestue, og det betyder alt andet lige kondens. Du kan overveje at installere en form for ventilation med fugtmåler, der kan sende den fugtige luft ud, når det bliver for kras. Det er også en god idé, hvis du har mange planter i rummet.

Som sagt kan solen blive styg for havestuen, og det er en godt idé at overveje muligheder for skygge. Det kan enten være en form for gardiner, lameller eller persienner, som du ikke bliver træt af at se på, eller du kan overveje, om du skulle lave nogle levende planter give noget skygge. Det kan være klatreplanter såvel som træer, men du bør tænke i løvfældende planter, så de ikke tager lys om vinteren.