To muligheder for ny græsplæne: Rullegræs eller såning

Står du overfor at skulle lægge en ny græsplæne? I så fald er der to oplagte muligheder for dig: Nemlig rullegræs eller den mere traditionelle tilgang, hvor du selv står for såning af græs.

Såning af græs: Sådan sår du din egen græsplæne

Når du skal så din egen græsplæne, skal processen været timet og tilrettelagt. Du skal have forberedt dig grundigt – både dig selv og jorden, som græsplænen skal lægges på – og så skal du være sikker på, at forholdene er optimale for såning af græs. Der skal være fugtigt og lunt, når du skal så græs. Ikke meget varmt. Derfor er det bedst, at du sår din nye græsplæne i foråret omkring maj og april eller efteråret i august og september.

Det er som nævnt vigtigt, at tidspunktet for såning af din nye græsplæne er den rette. Men du skal også forberede din græsplæne, så frøene efterfølgende har de mest optimale forhold at spire i.

Gå din have igennem med en havefræser til at starte med. En havefræser er en græsslåmaskinelignende maskine, der pløjer jorden op og ”lufter” den. På den måde bliver jorden løs og dermed mere modtagelig overfor både vand og næring. Det er to essentielle faktorer for, at din græsplæne kan blive smuk og stærk.

Er du uheldig, kan jorden, som din græsplæne skal ligge på, lide af traktose. Det er et fænomen, der opstår, når store entreprenørmaskiner har kørt rundt og most og mast jorden sammen helt nede i lerlaget. Det gør, at græssets rødder ikke kan vokse nedad, og næring og vand heller ikke kan trænge ned. Dermed kan din græsplæne ikke gro. I så fald skal du vende jorden helt ned til 80 centimeters dybde. Det er dog kun i sjældne tilfælde, at jorden lider af traktose, men især ved nybyggeri ser man det. Her skal du altså gå jorden grundigt igennem, så din såning af græs forløber som ønsket.

Når du har styr på traktosen eller blot det nødvendige i din jord, skal du ”rette jorden” til. Det kan du gøre i bedste spartanske stil, hvor du binder et torv fast til en europalle – som de fleste jo ved, var meget udbredt i det gamle Sparta – og trækker henover jorden. På den måde bliver din plæne helt plan, og du får samtidig dagens træning krydset af.

Når du har fået luft, skal du tromle græsplænen med en havetromle, så der ikke er lufthuller nedenunder. Lufthuller medfører nemlig, at din plæne bliver ujævn med tiden, og det ønsker du ikke. Til sidst river du jorden med en rive og fjerner diverse sten, grene og andet nedfald, som ikke skal ligge i vejen for nyt græs. Sørg også for at der ikke er rødder i det øverste jordlag fra buske og træer.

Når alt dette er klaret, er du klar til at gå i gang med såning af græs til din nye græsplæne.

Sådan sår du din nye græsplæne

Jorden kan ikke blive mere klar nu. Det har du sørget for med dit grundige forarbejde, og nu skal græsfrøene spredes. Du kan enten så græs ved håndkraft, hvor du kaster og fordeler græsfrøene, som du føler for, eller bruge en håndspreder, der gør arbejdet for dig, mens du bevæger dig rundt på jorden. Hvis du kan undgå at gøre det en dag, hvor det blæser, er det godt. Vinden kan fordele frøene skævt og udtørre jorden. Sørg også for at jorden er våd, inden du sår.

Som hovedregel siger vi, at du skal bruge 1 kilo græsfrø per 50. kvadratmeter. Jo bedre kvaliteten af græsfrøene er, jo mindre skal du bruge. Du går simpelthen din jord godt igennem og spreder frøene, og når du mener, at hele plænen er jævnt fordelt, river du med en rive let igennem, så frøene rigtigt kan sætte sig i jorden.

Du skal for alt i verden ikke være fedtet med brugen af græsfrø. Garvede gartnere siger, at det som regel er hver fjerde græsfrø, der bliver til et græsstrå. De resterende bliver spist af fugle eller formår ikke at sætte sig i jorden. Jo bedre du forbereder jorden, jo flere frø vil sætte sig, når du giver dig i kast med såning af græs.

Det med fuglene kan du ikke gøre så meget ved. Du kan dog forsøge dig med et fugleskræmsel eller anskaffe en kat, men det vil nok ikke hjælpe det store alligevel. Fugle elsker nemlig græsfrø. Dog skal du ikke frygte, at din græsplæne bliver plettet, så længe du har brugt rigeligt med græsfrø til at så græs med.

Vi har oplevet, at folk er bange for at ødelægge deres nysåede græsplæne ved at træde på frøene. Faktisk er det bedst, at du efter rivningen går lidt rundt på jorden med græsfrøene i. Jorden bliver fast og stærkere af det, og det gør faktisk, at du ikke skal være bange for at pløje eller ødelægge din græsplæne, første gang du slår den efter såning af græs.

Relaterede produkter

Se vores udvalg af græs her

Hvilke græsfrø skal jeg vælge til såning af græs?

De bedste. Så enkelt kan det siges. Når det handler om græsfrø, er der en grund til, at nogle koster mere end andre. Du kan se på din græsplæne, om den er sået med kvalitetsfrø eller budgetfrø. Der er intet galt i at vælge billigere frø, du kan bare ikke forvente, at resultatet bliver lige så godt, som hvis du vælger en løsning af bedre kvalitet, når du skal så græs. Det afspejler sig naturligvis også i prisen. Dog er der ikke en kæmpe forskel.

Hvor forskellen i pris ikke er voldsom, så er den det i kvaliteten. En dyrere type græsfrø indeholder typisk flere forskellige græssorter, end den billigere udgave gør. ”Men skal jeg ikke kun bruge én type græssort til min græsplæne?” spørger du. Og nej, jo flere græssorter plænen består af, jo mere modstandsdygtig er den overfor slid og skiftende vejr. Vi anbefaler, at du vælger græsfrø med mindst fire forskellige græssorter i til såning af græs. Det er en simpel måde at vurdere kvaliteten på. Men jo flere sorter, jo bedre er det.

Når du vælger græsfrø, skal du se efter, hvor sygdomsresistente, slidstærke og tolerante overfor tørke, de er. Det er vigtigt, at græsfrøene kan stå imod mange forskellige udfordringer, især i Danmark, hvor vejret er mere omskifteligt end Jakob Haugaards valg af habitter.

Sådan plejer du en nysået græsplæne

Græsplænen er allermest sårbar, lige efter du har sået den. Her skal du gøre dit bedste for, at ingen betræder den (udover det vi anbefalede ovenfor) eller den lider anden last. Dernæst skal du krydse fingre for, at monsunsæsonen ikke indtræffer. Kraftig nedbør har det nemlig med at forstyrre og forlænge spiringen. Hvis jorden er meget tør, mens spiringen er i gang, kan du vande plænen, men vandstrålen skal være blid.

Nogle vælger at gøde og berige jorden inden såningen. I så fald skal du ikke gøde plænen, efter den er sået. Hvis du ikke har gjort det, eller hvis jorden er meget næringsfattig, kan du bruge plænedressing eller anden gødning, men pas på at du ikke overgøder plænen. Det kan slå græsset ihjel.

Hvis alt går, som det skal, bør du have en flot græsplænen inden længe. Når græsset er vokset til 8-10 centimeter, kan du slå det. Det skal kun slås ned til 5 centimeter, og herefter kan du lige så stille begynde at bruge græsplænen. Havefester og vandkampe bør du dog vente nogle måneder med, da det er særdeles hårdt for en ny græsplæne at stå imod.

Græsset er grønnere på den anden side, og du er ved at blive godt, gammeldags træt af at kigge på din bare jord. Der skal nyt græs til, som du kan ligge på - og nyde tilværelsen fra. Desværre rækker din tålmodighed ikke langt, og du magter ikke at skulle vente i månedsvis. Det skal være nu. Det skal være rullegræs.

Hvad er rullegræs?

Rullegræs er, som antydet, ruller af græs, en leverandør har været så venlig at dyrke på forhånd for dig. Græsset sidder på et to centimeter tykt 'jordlag', der er skåret og rullet sammen til ruller á typisk 40 gange 250 centimeter, så hver rulle svarer til en kvadratmeter. Rullerne vejer omtrent 20 kg stykket, så der skal potentielt et par tons til, når du skal have belagt haven med græs.

Rullegræsset rulles ud, så snart du får det leveret, og efter et par uger er det ikke til at se, at du ikke har sået og tålmodigt ventet på den traditionelle såning af græsset. Resultatet bliver, at du har en ny græsplæne.

Du kan få rullegræs i alle mulige sammensætninger, og det er sædvanligvis nogle ret hårdføre græssorter, du får leveret i ruller på paller.

Hvad har det af fordele og ulemper?

Den største fordel ved rullegræs er naturligvis, at du på ingen tid kan få en flot. Ny græsplæne uden for døren. Du får også den store fordel, at der hverken er mos eller ukrudt med på rullerne, hvorimod et stykke bar jord og en nysået græsplæne er slaraffenland for det uønskede ukrudt. Rullegræs er egentlig også til at have med at gøre, og arbejdsmængden er nogenlunde den samme som med en såning af græs, hvis vi medtager lugning af den nysåede græsplæne.

Træerne – eller græsset – vokser dog ikke ind i himlen, og vi kommer ikke udenom, at den lynhurtige grønsvær kommer med en pris. Det er ikke småpenge, du kommer til at betale, hvis du skal have rullegræs i hele haven. Der skal også samme, store forarbejde til, inden du ruller græsset på, som hvis du havde stået for såning af græsset i stedet, og der skal megen pleje og opmærksomhed til i starten af din nye plænes liv. Det kan også være svært at få dit rullegræs til at trives i tung skygge.

Græsrullerne er også nogle sarte madammer, og de skal gerne lægges og vandes inden for otte timer, efter de bliver leveret. Endelig går der et par uger, fra græsplænen er lagt, til du kan bruge den som en normal ny græsplæne.

Hvad koster rullegræs?

Det er mængden af græs, du skal bruge, der oftest afgør kvadratmeterprisen. Jo større bestilling, desto billigere ruller.

Hos BAUHAUS er fragten gratis, og det vil koste dig cirka 17.500 kroner at lægge 500 kvadratmeter rullegræs i haven. Plus hvad du ellers eventuelt skal bruge i forbindelse med projektet, for der kan sagtens være store og små udgifter forbundet med at gøre jorden klar - afhængigt af grundens tilstand.

Hvornår skal rullegræs lægges?

Rullegræs skal lægges i vækstperioden. Det vil sige, når jordtemperaturen er over otte grader. Når det så er sagt, er der perioder, der egner sig bedre end andre. Som med så mange andre ting i haven, er der tale om det tidlige efterår. I september er jorden godt varm - og for det meste fugtig, og det giver de optimale betingelser for græsset og en ny græsplæne.

I foråret, hvor jorden også er dejlig, lun og fugtig, er vejret ofte en ustadig omgang, der både kan byde på nattefrost og høje temperaturer. Det kan nemlig sagtens blive for varmt for det arme græs, og du bør ikke lægge det, når temperaturen er over 25 grader. Det skyldes, at der skal helt urimelige mængder vand til, hvis jorden ikke skal tørre ud.

Sådan lægger du rullegræs i haven

Jorden skal gøres klar, før du ruller din nye plæne på. Det sker på samme måde, som når du sår en ny græsplæne.

Underlaget skal bestå af et muldlag på 10-20 centimeter. Det skal hverken være for løst eller fast; det skal være lige præcis tilpas, hvis vores Guldlok-græs skal trives. Det klarer du typisk ved at arbejde jorden grundigt igennem, så fjerne al ukrudt samt alle større sten - og så træde jorden fast med små skridt. Du kan også med fordel fordele lidt NPK-gødning 14-3-15 i jorden på dette tidspunkt. 2-3 kg per 100 kvadratmeter er meget passende for de fleste jordtyper.

Mange nybyggere køber rullegræs til deres nye, fine huse, og her skal man være på tæerne. Der er nemlig mange nye haver, der lider af traktose. Det er et fænomen, der – som nævnt tidligere – opstår, når enorme entreprenørmaskiner kører rundt på matriklen og får mast jorden så hårdt sammen ned i lerlaget, at hverken vand eller rødder kan trænge ned. Har du traktose i jorden, skal den graves eller grubbes løs, inden du går i gang med at træde muldlaget fast.

Når underlaget er trådt fast, skal det rettes af. Lav en 'slæde' af en palle, lidt tov og et par fliser som ballast. Træk pallen rundt på jorden, så den bliver fin og plan.

Cirka et døgn før du skal lægge græsset, gennemvander du jorden. Det er vigtigt, at jorden er godt fugtig, for det er svært at tilføre muldlaget fugt, når græsset først er der.

Læg nu græsset. Læg gerne en stribe hele vejen rundt langs kanten af din nye plæne, og fyldt så feltet ud med rullegræs. Læg rullerne forskudt i forhold til samlingerne, så du får et stærkere resultat. Læg rullerne helt tæt - helt uden mellemrum og overlap.

Herefter skal græsset tromles let - og så gennemvandes. Dit nye græs skal i det hele taget have masser af vand og hvile i de kommende uger. Hold øje med græssets fugttilstand og rodsætning. Tørvene må ikke tørre ud, og efter 10 dage skulle du gerne kunne se dannelsen af nye, hvide rødder.

Efter cirka tre uger bør plænen være sund og god. Giv den endnu en omgang NPK-gødning, og så er græsplænen sådan set så god som en gammel, traditionelt sået græsplæne.

Gør du som beskrevet, ender du med at have en flot, ny græsplæne.