Sneglekrig i parcelhushaven

I det barnlige sind er snegle forunderlige væsener, der som campister trækker rundt i haven med boligen på ryggen. Slimet, spændende og helt klart værd at redde. Som voksen deler man typisk snegle op i to kategorier; Dræbersnegle og forretter. Men der findes naturligvis mange flere varianter end de spanske skovsnegle og franske escargots, og du bør måske genfinde din barnlige begejstring for sneglen. I hvert fald for nogle af arterne.

Hvilke snegle findes der i de danske haver?

Vi kan dele sneglene op i to typer. Dem med hus - og dem uden. Vi kan så dele dem yderlige op i dem, der er

gode for haven, og de, som er dårlige.

Hvis vi starter med de dårlige nyheder, kommer vi ikke udenom den iberiske skovsnegl. Dræbersneglen. Den skidenbrune plage. Sneglen, som i godt to årtier har hærget vores haver og fyldt vores aviser i agurketiden. Har du den i haven, har du garanteret rigtig mange, for dræbersneglen yngler som skidt.

Hvis du har problemer med dræbersnegle i din have, har vi her en guide til, hvordan du kommer den til livs.

Vinbjergsneglen er generelt vellidt, og den store snegl med det flotte sneglehus er efterhånden en truet dyreart i Danmark. Du må godt nappe et par stykker til en god forret, men kommerciel fangst af vinbjergsneglen har længe været forbudt. Den har været fredet siden 1991, og vinbjergsneglen er et nyttedyr, der er god for jorden i din have.

Så har vi skovsneglen, som det vist kun er spiselig for arme Mulle (hvis I forstår). Den sorte, såvel som den røde, kender de fleste. Skovsneglen er grådig, og den æder gerne løs af de planter, som du er glad for. Til gengæld spiser den også gerne døde planter, der bliver omsat til muld, så det er ikke ren elendighed, det hele. Den er sjældent et stort problem, da den modsat dræbersneglen kun ses et par stykker ad gangen.

Agersneglen er også en udpræget tarvelig type, men som navnet antyder, er det mest landmænd, der må tumle med den forslugne snegl. Den kan dog godt finde på at gå ombord i en køkkenhave.

Leopardsneglen, eller stor kældersnegl, er en rovsnegl, der godt kan finde på at sætte tænderne, eller hvad man nu skal kalde det, i en dræbersnegl og dens æg. Det er godt nyt. At den så kan blive en ordentlig basse på 20 centimeter, er en anden sag.

Havesneglen er almindelig i - ja, haven, og du kan ofte se dem efter et godt regnskyl. Dens slægtninge, lundsneglen og kratsneglen, ligner havesneglen til forveksling. De små snegle gør sjældent skade, medmindre du har dem i meget stort antal.

Det nye sort indenfor ærgerlige snegle er voldsneglen. Den er endnu ikke lige så udbredt som dræbersneglen, men vi skal regne med at se mere til denne forslugne sneglefætter i fremtiden. Den har nemlig potentialet til for alvor at blive invasiv, da den formerer sig voldsomt.

Den er nemlig hermafrodit, og efter parring er begge snegle drægtige. Sneglen blev i sin tid indført af en velmenende sjæl i 1800-tallet, da den er en glimrende spisesnegl. Modsat sin spanske fætter, er voldsneglen ikke fyldt med colibakterier, så du kan med ro i sindet gå ombord i delikatessen. De bør dog lige sættes på kost af krydderurter et par dage, inden du sætter tænderne dem.

Hvad spiser snegle?

Snegle er som art så godt som altædende. Nogle snegle spiller en vigtig rolle i haven, hvor de spiser gamle planterester og skaber ny muld. De er altså gode at have i din kompostbeholder.

Andre snegle, som de blandt andet de tarvelige dræber- og voldsnegle, æder grådigt dine højtelskede planter. Især køkkenhaverne kan se hullede og lasede ud, når sneglene har været forbi, og det er især de nye og saftspændte sager, de kaster sig over.

Når snegle spiser, rasper de maden i småstykker med deres ru tunger. Det er der i sig selv ikke noget galt i, men tanken kan da virke lidt voldsom, når man tænker på rovsnegle, og hvordan deres bytte kommer af dage.

Hvilke snegle er nyttedyr, og hvilke er skadedyr?

Generelt kan du sige, at de snegle, der lever af døde plantedele, er nyttedyr, mens de andre er skadedyr. Men det er naturligvis en forsimpling af dimensioner, og ofte er det koncentrationen af snegle, der er definerende for, om den er ønsket eller uønsket.

Relaterede produkter

Se vores udvalg her

Hvordan bekæmper man snegle i haven?

Der er masser af sneglevåben i arsenalet, du kan tage fat på, når sneglekrigen skal vindes. Du kan beskytte dine kæreste krukker og potter med en stribe kobbertape, og har du højbede, kan du beskytte dem med bedkanter og profiler i metal. Det gør det nemlig umuligt for sneglene at komme til dine elskede planter.

Det var så defensiven. Hvis vi skal kigge lidt på offensiven, kan vi starte med at fraråde sneglegiften i første omgang. Gem dem som en sidste udvej, for giften kan virke som at bruge atombomber i haven.

Den rammer nemlig alle snegle, og det kan have betydning for hele dyrelivet i din have.

Ølfælder og andre sneglefælder har længe været populære metoder til at få bugt med nogle af de uønskede snegle. Den klassiske fremgangsmåde med at lokke sneglene i druknedøden er dog ikke helt kosher i forhold til Dyreværnslovens paragraf 13. Det er nemlig blevet forbudt at lave druknefælder, selvom der er tale om bøllesnegle. Derfor må der ikke være mere end en halv til en hel centimeter øl i fælden, så du kan aflive sneglene humant med støvletramp, spadehak, kogende vand eller sakse. Eller hvad du ellers måtte finde på af drabelige metoder.

Nematoder er et produkt, der er næsten lige så listigt, som det er klamt. Det er nemlig millioner af mikroskopiske orme, der inficerer husløse snegle via deres åndehuller. Herfra æder de sneglen indefra, inden de forlader den døde snegl til fordel for den næste.

Endelig har vi den gode, gamle slagmarksmetode, hvor du i aften- og morgentimerne går en tur i haven og myrder løs af dræber- og voldsnegle. Klip, hak og tramp invasionen til atomer - saksen skulle øvrigt være den mest humane aflivningsmetode.