Skovsneglen: Harmløs og ligeglad med din have
Den sorte og den røde skovsnegl er vel nok de mest kendte husløse snegle, som kryber rundt med et slimet spor i de danske skove. Desuden finder du de to klæbrige væsner i både parker og haver, og det kan vi lige så godt sige med det samme: Skovsneglen er ligeglad med din køkkenhave.
Du behøver ikke at hverken bekæmpe eller frygte skovsneglen, hvis du ser den i din have. Den har slet ikke samme appetit for grøntsager, som dens onde fætter, dræbersneglen, har.
Ofte bliver den røde skovsnegl fejlagtigt forvekslet med den iberiske skovsnegl (dræbersneglen), og det er synd, for hvor dræbersneglen vil dræbe alt det grønne i din have, vil den røde skovsnegl kun gnaske i planter og svampe.
Hvis du vil have det fulde overblik over de danske snegle, kan du få det her.
Sort skovsnegl: Nem at spotte
Den sorte skovsnegl kender du. Det tør vi godt vædde på, for den lever i stor stil i de danske skove, hvor man ofte skal se sig godt for, når man går på skovstier en fugtig dag. Sneglen holder for det meste til i skoven, men den kan også finde på at komme ind i parker og din have.
Den sorte skovsnegl er nem at kende, primært fordi den er helt sort eller meget mørkebrun. Det er de voksne sorte skovsnegle i hvert fald. De yngre kan godt være lysere i farven. De helt unge kan faktisk være hvide, men de bliver mørkere, jo ældre de bliver.
I din have skal du ikke være bange for den. Den er ikke specielt vild med din køkkenhave, men til gengæld er den glad for at spise henfaldne planter og svampe. Derfor gør den sig særligt godt i din kompost, da den gnaver sig igennem gamle grøntsager, som den hurtigt omsætter til muld.
Den sorte skovsnegl bliver mellem 8 og 18 centimeter lang, så der er en rimelig stor variation på sneglene. Udover grønt – både friskt og gammelt – kan den finde på at spise sine egne artsfælder. Det lyder lidt voldsomt, men det er rigtigt. Hvis en anden snegl er svækket og ikke kan forsvare sig, kan den sorte skovsnegl godt finde på at spise den.
Rød skovsnegl: Forveksles let med dræbersneglen
Den røde skovsnegl er lidt større end den sorte. Den måler nemlig mellem 10 og 20 centimeter, og så er den rød i stedet for sort. Den kan også være rødbrun, og netop den forskel gør, at nogle forveksler den med den iberiske skovsnegl, som du nok bedre kender som dræbersneglen. Dog ser man meget sjældent, at den røde skovsnegl optræder i hobetal – altså mange snegle på et sted – hvor dræbersneglen tit er i selskab med mange af sine artsfæller.
Den røde skovsnegl kan bedst lide at være nær våde område omkring søer og vandløb, og derfor er den ikke en lige så hyppig gæst i de danske haver, som den sorte skovsnegl er. Umiddelbart har du størst chance for at få besøg af den røde skovsnegl, hvis du bor nær skoven.
Den røde skovsnegl har samme kulinarisk præference som sin sorte modpart. Planter – visne og friske – samt svampe står øverst på menuen.
En raspende tung og slimet forsvar
Skovsneglen har ikke som sådan tænder, men den har en særlig raspende tunge, som den bruger til at gnave sig igennem næsten alt inklusiv andre snegle. Tungen består af et langt kitinbånd, der minder lidt om meget skarpt sandpapir. Når sneglen så, så at sige, slikker på sin mad, vil maden blive raspet i stykker, og derfor kan sneglen tygge sig igennem det meste, da maden allerede er raspet i stykker, inden den synker det.
Udover en særlig tunge har sneglen også en særpræget forsvarsmekanisme. Hvis skovsneglen bliver angrebet, ruller den sig samme og laver en halvkugle. Der ligger den så og rokker frem og tilbage, så skræmmende som den nu kan være. Hvis det ikke er nok til at skræmme rovdyrene væk, så udskiller sneglen en stor mængde slim.
