Sæbebehandling af møbler: Sådan gør du


Hvis du vil i gang med sæbebehandling af dine møbler, er der to tilgange, du kan vælge. Enten kan du give dig i kast med at pleje og vedligeholde allerede sæbebehandlede møbler, eller også kan du selv sæbehandle dine møbler helt fra start.

De fleste træmøbler bliver solgt med en eller anden form for sæbebehandling. Det gør de, så deres overflader kan stå imod skidt og snavs. Men det er ikke alle møbler, der gør det, og hvis du har et møbel, der ikke er sæbebehandlet, kan du sagtens selv gøre det.

Desuden kan - og bør - du også sæbebehandle dine møbler, som allerede har fået udført sæbebehandling. Det vil altså sige, at du skal udføre regelmæssig behandling, der gør dine møbler flotte, rene og modstandsdygtige over for alskens skidt og snavs. 

Sæbebehandlingen giver dine møbler et naturligt og nærmest råt look. Hvis du hellere vil have, at dine møbler blive mørke i farven og ser mere dunkle ud, skal du vælge at bejdse dem.

Find ud af, om dit møbel kan tåle sæbebehandling


Hvis du gerne vil sæbebehandle dine møbler, skal du være sikker på, at de kan tåle det. Som udgangspunkt er det de møbler, der allerede er blevet sæbebehandlet, som du selv kan gøre det med. Det vil sige, at opgaven umiddelbart er ren vedligeholdelse, fordi møblet fik den første sæbebehandling på fabrikken. 

Hvis dit møbel ikke er behandlet med noget i forvejen, kan du også sæbebehandle det. Dog skal du være sikker på, at det ikke er behandlet med olie, lak eller lud for eksempel. 

Men sæbebehandling, som du selv udfører, er typisk en form for vedligeholdelse af sæbebehandlede overflader. Det er altså en måde at pleje dem på, så de kan holde sig flotte i mange år frem i tiden. 

Faktisk har du ikke rigtig noget valg, hvis du har et fint møbel, der allerede er blevet behandlet med sæbe. Så skal du selv udføre yderligere sæbebehandling, så møblet bliver ved med at tage sig pænt ud.

Dog er det vigtigt, at du vælger den rette type sæbe eller sæbespåner. Sæben skal ikke bare rengøre og fjerne skidt. Den skal også “fedte” bordet ind i en beskyttende hinde. Og det kan sæben kun, hvis den har en høj fedtprocent. Gå derfor efter sæbe eller hvide sæbespåner med en fedtprocent på mindst 80. 

Du kan også vælge sæbespåner eller sæbe, der ikke er hvide. Hvis du vælger hvidt, får dit træmøbel et mere lyst look. Vælger du sæbe eller sæbespåner uden farve, vil looket være mere naturligt på trods af behandlingen.

Relaterede produkter

Sådan sæbebehandler du - trin for trin


Det er ikke så vanskeligt at udføre korrekte sæbebehandling, og slet ikke når du har en guide at læne dig op ad. Det får du her, og så kan du ellers bare gå i gang. Du skal dog lige have det rette udstyr i form af en stor balje, noget vand,, sæbespåner eller flydende sæbe og så en klud samt en finkornet børste eller sandpapir. 

Hvis du har synlige skader på dit træmøbel eller -bord, kan du starte med at slibe forsigtigt med fint sandpapir eller en børste. Begge i korn 220. På den måde kan du tage det værste, og så er bordet helt klar til at tage imod din sæbebehandling. Sørg dog for, at slibestøvet fra, ja, slibningen er tørret væk med en tør klud, inden du fortsætter.

Hvis korn 220 ikke er nok, kan du bruge 150, men så skal du også være forsigtig. 

  • Start med at koge vand.
  • Du skal derefter tilføje 2 spiseskefulde/ ¼ deciliter hvide sæbespåner i det varme vand. Og det er ¼ deciliter pr 1 liter kogt vand. 
  • Herfra skal du vente, indtil vandet er kølet af. Det må maksimalt være 20 grader, når du bruger det. Du kan vælge at lade det stå natten over - så er du i hvert fald helt sikker på, at det ikke er for varmt.
  • Når det er kølet helt af, skal du røre godt, så blandingen er blandet helt sammen.
  • Brug en svamp eller klud og mæt den med sæbeblandingen, du har lavet. Lad kluden eller svampen trække sæbefedt i 3-5 minutter, og hvis det hele er trængt ind derefter, påfører du mere. Så er svampen nemlig klar til brug.
  • Det vigtigste er, at der kommer så lidt vand med som muligt. Så forsøg kun at bruge det sæbefedt/opblanding, du har lavet.
  • Tør bordet over med sæbefedtet og vær meget grundig.
  • Efter 3-5 minutter skal du tørre bordet over, så der ikke sidder overskydende sæbe. 
  • Du kan med fordel bruge dem samme klud eller svamp, som er vredet op. 
  • Aldrig brug sulfo eller opvaskemiddel som afslutning. Kun den opvredede klud eller svamp.

 

Når du har gjort det, er du færdig med din sæbebehandling. Og så skal du bare gøre det 2-3 gange om året, og så skal dit træmøbel nok holde sig pænt i mange år.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto