Sådan vælger du den rette kompostbeholder
En kompostbeholder er smart til at komme af med både haveaffald og køkkenaffald i de mængder, der passer til beholderen. Her bliver affaldet nemlig lavet til en blanding af muld og gødning, som du kan bruge til at give næring til din have. Det er altså en form for økosystem, du laver derhjemme.
Det taler selvfølgelig ind i den bæredygtige retning, som vi alle skubber imod. Men det gør også, at du kan spare penge og få mere ud af de varer, du køber. Dog er det vigtigt, at du vælger den rette kompostbeholder til det, du har brug for. Ellers kan du være uheldig, at det lugter fra beholderen, samt at du tiltrækker skadedyr.
Læs med herunder og få hjælp til at vælge den rette kompostbeholder.
Hvad er kompost?
Kompost består af organisk materiale, der er blevet nedbrudt. Ingredienser heri kan være vidt forskellige. Typisk består det af køkkenaffald og haveaffald. Altså alt muligt grønt affald, som verden er bedre tjent med som kompost end i skraldespanden.
Dit haveaffald og køkkenaffald bliver nedbrudt ved en mikrobiologisk proces, hvor svampe og andre mikroorganismer nedbryder tørt haveaffald og grønt køkkenaffald. Her går komposten fra at være grønt og farvestrålende til at være helt brunt.
Den brune kompost er et restprodukt fra nedbrydningsprocessen. Og den er fyldt med næring. Helt teknisk så er komposten fattig på kvælstof og rig på fosfor og kalium. Dette er guf for jorden på din grund.
Det giver nemlig masser af næring, og overordnet set bringer kompost mere liv ind i haven, både i form af insekter og planter. De to ting hænger nemlig sammen. Og af den årsag er det en god idé, at du laver kompost i din have.
Sådan komposterer du uden en kompostbeholder
Normalt, når man laver kompost, så sker det i en kompostbeholder. Men du kan også gøre det uden. Og når du gør det - også når du gør det i en kompostbeholder - så skelner vi mellem kold og varm kompost.
Du kan i og for sig lave kompost med blot en bunke haveaffald i din have, men det er knap så praktisk, som hvis du opbevarer det i din kompostbeholder. Mange vil måske også mene, at det ikke er så pænt at have en stor bunke haveaffald liggende i haven. Men det er godt for jorden, der får gavn af nedbrydningen af haveaffaldet med det samme, og ikke først når du tømmer din kompostbeholder.
Hvad er kold kompostering?
Det er nemmest at lave kold kompostering i en beholder. Men uanset hvad du gør, så er fremgangsmåden den samme, mere eller mindre. Uanset om du har med en kompostbunke eller en beholder at gøre, så skal du lægge et lag af grene i bunden af komposten. Hvis du både vil kompostere haveaffald og køkkenaffald, så skal du blande det godt sammen - evt. i en trillebør - inden du smider det i bunken.
Det er faktisk vigtigt, at du gør det, hver gang du tilføjer kompost. Sørg for, at alt materialet er godt blandet og fordelt. Det giver det bedste resultat. Og det må du gerne gøre regelmæssigt, så det hele bliver blandet godt rundt.
Husk også at tilføre vand til din kompost. Det hjælper med processen, og så skal du dække din kompost til. Herunder kan du læse mere om at kompostere i en åben og lukket kompostbeholder.
Men hvis du komposterer uden en beholder, skal du lægge presenning henover komposten, så alt næring ikke forsvinder med solen og regnen.
Kompost bliver ikke lavet natten over, så du skal væbne dig med tålmodighed. Men du kan regne med, at efter et år eller to, så har du din helt egen næringsfyldte kompost, som du kan bruge til at give din have næring.
Relaterede produkter
Hvad er varm kompostering?
Hvis du leder efter den simple løsning, når det kommer til kompost, så skal du gå med kold kompostering. Men hvis du har mod på mere, så kan du faktisk opnå en masse fordele, hvis du kaster dig ud i varm kompostering.
Den helt store fordel ved varm kompostering kontra den kolde er, at du langt hurtigere får kompost, som du kan bruge. Du kan faktisk bruge dele af komposten allerede efter 2-3 måneder, og under et år efter første bunke affald kan du bruge hele komposten. Til forskel for den kolde kompostering går det markant hurtigere.
Til gengæld, så kræver det en stor mængde organisk affald, hvis du skal lave varm kompostering. Faktisk skal du minimum have en kubikmeter, ellers kan temperaturen ikke stige til de påkrævede 60 grader. Og det er det, der skal til, før den varme kompostering kan finde sted. Her vil alle skadedyr og sygdomme blive slået ihjel, og det efterlader ren og god kompost til din jord. Kompostorme bliver også dræbt, så dem kan du ikke bruge i forbindelse med varm kompostering.
Laver du varm kompostering udenfor en kompostbeholder, skal du dække den godt til. Det skal du under alle omstændigheder. Men du skal dække den med en presenning eller lignende, hvor varmen ikke undslipper.
For at holde gang i processen, skal du fordele materialet i bunken fra tid til anden. Med et par ugers mellemrum går du din kompostbunke igennem med en greb eller andet redskab, og så sørger du for, at det hele er vendt godt sammen.
Du kan også lave din egen kompostbeholder
Der er meget frie rammer, når det kommer til at lave en kompostbeholder. Dog kan du kun lave en åben beholder, da det ikke er muligt at lave en lukket beholder uden at være meget kyndig til den slags. Så hvis du som begynder gerne vil have en står åben beholder til dit haveaffald, kan du sagtens det.
Først og fremmest skal du tænke over, hvor stor den skal være. Den skal være stor nok til, at du kan have alt dit haveaffald i den, samt du kan vende og dreje det. Herfra skal du faktisk bare konstruere en stor, firkantet kasse, hvori du kan smide dit haveaffald.
Den åbne beholder skal laves med små mellemrum mellem de yderste brædder. Her skal være omkring en halv centimeter mellem hvert bræt. Inde i selve kompostbeholderen skal der også være en form for ruminddeling. Hvis du deler det indvendige op, går selve komposteringen hurtigere, og det er nemmere for dig at have med at gøre.
Som sagt er en hjemmelavet kompostbeholder stort set altid åben. Men du kan konstruere den sådan, at det er muligt at lægge låg på i form af, ja, et låg eller en presenning. Hvis du kan gøre det sådan, at man kan tage siden af din kompostbeholder, bliver det meget lettere for dig at bruge den færdige kompostblanding.
Skal jeg vælge en åben kompostbeholder eller en lukket kompostbeholder?
Når du skal i gang med at kompostere, så skal du naturligvis have en form for beholder at gøre det i. Det kalder man en kompostbeholder. Og du kan typisk vælge mellem to varianter: En lukket kompostbeholder og en åben kompostbeholder.
Fordelene ved den lukkede kompostbeholder er, at den er helt lukket. Hvilket nok er rimelig åbenlyst. Men det gør også, at den er sikret mod skadedyr som rotter. Den lukkede kompostbeholder vil sandsynligvis være mindre end en åben. Det gør også, at den gør sig bedre til mindre behov for kompostering.
Der er nok ikke plads til, at du fylder både køkkenaffald og haveaffald i den lukkede kompostbeholder. Men til gengæld er den rigtig god, hvis du har et mindre behov for kompostering. Overordnet set er en lukket beholder bedre til madaffald, da du kan lukke den grimme lugt inde. Dette kan godt ske henover vinteren, fordi komposteringen tager længere tid grundet temperaturforskellen. Det kan du imødekomme ved at tilsætte kulstof.
Alternativet er en åben kompostbeholder. Her kan du enten købe en eller lave den selv. Og det betyder også, at du kan få åbne kompostbeholdere i store størrelser. Dermed er der plads til meget affald. En åben kompostbeholder er bedre til haveaffald, da den ikke er skadedyrssikret. Du kan heller ikke lukke den, hvis komposten begynder at lugte.
Så hvis du har et mindre behov og gerne vil kompostere madaffald: En lukket kompostbeholder. Hvis du har et større behov og vil kompostere haveaffald: En åben kompostbeholder.
