Det er desværre ikke muligt at benytte Click & Collect fra d. 26. - 31. December 2024

Sådan skærer du let selv dine akrylplader


Akrylglas, akrylplader eller plexiglas er betegnelsen for gennemsigtige og meget slidstærke plader, som bliver brugt i mange forskellige konstruktioner. Det er et materiale, der bliver brugt både industrielt og privat. Det sætter også nogle krav til materialets fleksibilitet. Selvom akrylplader er hårde og stærke, så er de faktisk rigtig nemme at beskære og lave i de mål, du skal bruge. 

Det er nemt at skære i akrylplader: Sådan gør du


Når du skal arbejde med plexiglas derhjemme, har du med et materiale, der har stort set samme egenskaber som glas, at gøre. Det er flot, og det er gennemsigtigt. Den helt store fordel ved plexiglas sammenlignet med sin lige så gennemsigtige slægtning er, at det er meget brudsikkert. Det vil sige, at når du arbejder med plexiglas eller akrylplader, skal du ikke være bange for, at det går i stykker, og du skærer dig.

Netop derfor kan du også nemt kaste dig ud i arbejdet med at beskære dine akrylplader. Du skal have en sav, der kan skære akrylpladerne over. Her vil en dyksav være et godt bud, hvis du kan finde ud af at betjene den. Her kan du faktisk også få en speciel klinge til, som er beregnet til at skære i akrylplader. Det er altid mest fordelagtigt, at du har det rette udstyr til opgaven. Du skal også have din støvsuger klar, for det kommer til at svine en smule.

Når du arbejder med akrylplader, skal du være opmærksom på, om du har den rette skæreklinge. Klingen skal være fin med mindst 48 tænder. Der er som regel en brugsanvisning med klingen, men lav altid en prøveskæring, inden du går rigtig til værks. Hvis akrylpladen smelter, når du skærer i den, skal du enten føre saven hurtigere igennem eller sænke omdrejningstallet.

 

Vi tager udgangspunkt i, at du bruger en dyksav. Det er det bedste værktøj til opgaven. Når du har sat savklingen i, skal du sætte skæredybden til cirka 8-9 mm mere end tykkelsen af materialet. Derefter skal du justere saven med det omdrejningstal, som du enten fandt i manualen til klingen, eller som du fandt frem til, da du lavede din prøveskæring.

Hvis du arbejder med tyndt plexiglas, skal du bruge et skæreunderlag, så du ikke risikerer, at plexiglasset eller akrylpladen giver efter og går i stykker, mens du saver. Til sidst lægger du din føringsskinne på pladen, som du har streget op, der hvor du skal skære. Du sætter skinnen fast med skruetvinger, og så saver du.

Sørg for, at du saver i et jævnt tempo. På den måde sikrer du, at pladen ikke smelter, selv hvis omdrejningstallet er rigtigt. Det kan den nemlig godt, hvis du ikke flytter saven hurtigt nok.
Det er faktisk alt, du skal vide for at beskære akrylplader, akrylglas eller plexiglas – alt afhængigt af, hvad du kalder det. Følger du anvisninger heri, skal du nok komme fint i mål med dit skærearbejde.

Relaterede produkter

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto