Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Sådan får du succes med appelsintræer


Appelsintræer - eller citrustræer, som de hører under - er en skrøbelig størrelse, men ikke desto mindre en størrelse, du kan få succes med. Og de er populære som aldrig før, ikke mindst takket være deres smukke udseende, hvor de grønne og gule eller orange farver pryder ethvert hjem eller drivhus.

Du kan sagtens dyrker dine egne appelsintræer i en lille skala, og du skal ikke bygge et orangeri, før du kan nyde godt af de søde frugter. Dog skal du være opmærksom på, at et appelsintræ kræver en høj gennemsnitligt temperatur alitd. Derfor kan de altså ikke stå udenfor, når det bliver efterår og vinter i Danmark. Det dør de af.

Netop derfor vælger de fleste også at dyrke deres appelsintræer i krukker, så de er nemme at flytte rundt på. På den måde kan de flyttes til solrige placeringer og rykkes indenfor, når det bliver for koldt udenfor. 

Hvis du selv vil kaste dig ud i at dyrke et appelsintræ, kan du herunder få tips og gode råd til, hvordan det projekt bliver en succes.

Udplantning og pleje af dit appelsintræ: Gør det hurtigst muligt


Når du har købt dit appelsintræ, skal du plante det over i en krukke hurtigst muligt. Ikke som i at du har meget travlt, og ellers dør dit appelsintræ. Men du skal bare ikke vente for længe. Tænk i øvrigt også over, hvilken krukke du bruger. Appelsintræer har sarte rødder, og det betyder, at de ikke bryder sig om at blive omplantet ofte. Så find gerne en stor krukke, hvor der er plads til, at dit appelsintræ kan vokse.

Du skal starte med at fylde lecakugler i bunden af din krukke. Det kan også være potteskår eller sten, så længe det kan fungere som dræn for vandet. Læg herefter lidt citrusjord - jord der er særligt velegnet til citrustræer - ovenpå. 

Herfra er det bare at tage dit appelsintræ og placere i krukken. Stødt appelsintræet, mens du hælder jord i krukken. Når du er færdig, skal du presse jorden sammen, og så vander du det.
Den første vanding kan godt få jorden til at synke lidt sammen, og hvis for meget jord synker ned, så kan du altid lægge mere jord oven på.

Efterfølgende skal du vande det ofte. Dog handler det om at finde balancen, for et appelsintræ må aldrig decideret soppe i vand. Og det skal bestemt heller ikke tørre ud. Så sørg for, at appelsintræet altid er rimelig fugtigt, uden det er for meget eller for lidt. 

Når foråret melder sin ankomst, kan du godt give dit appelsintræ en håndfuld naturgødning. Du kan også løbende kombinere vandingen med citrusgødning, der hjælper appelsintræer og andre citrustræer med at vokse. 

Beskæring og opbevaring om vinteren


Hvis du ikke har behov for at beskære dit appelsintræ, så skal du bare lade være. Dog kan det være en let måde at sørge for, at kronen på appelsintræet er fin og med en flot form. Citrustræer har det nemlig med at få en form for kludret krone, og dertil kan du klippe de små grene, der vokser på tværs og ind i kronen. 

Naturligvis skal du også fjerne visne og/eller døde grene. Men du må aldrig lave en decideret hård beskæring, for det kan appelsintræer ikke tåle. Beskæringen skal foregå i juni eller juli. 

Det er blandt andet også i de måneder, at dit appelsintræ kan tåle at stå udenfor. Et appelsintræ tåler ikke ikke temperaturer under 8 grader, og derfor skal du stille dit appelsintræ ind, hvis temperaturen falder. Sørg stadig for, at det står i så meget sollys som muligt.

Det er cirka i midten eller slutningen af september, at det bliver for koldt til, at du kan have dit appelsintræ stående udenfor. Herfra skal det ind, og så kan du stille det ud igen i maj året efter. Det er altså ikke så lang tid, du kan have det stående udenfor, og derfor skal du ikke vælge et appelsintræ, der er for stort til at kunne stå i dit hjem i længere tid. 

Men indenfor kan der så opstå et nyt problem, og det er, at det bliver for tørt i hjemmet. Men det løser du ved at stille dit appelsintræ ud i bruseren og overbruse det fra tid til anden. 

Mere kræver det ikke, for at du kan nå i mål med at have et fint appelsintræ, der giver dig velsmagende frugter.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto