Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Sådan får du flere bier og insekter i din have


Drømmer du om at blive hotelejer, eller vil du bare have mere liv og summen ind i haven? Det er der heldigvis råd for. Faktisk kan du kombinere begge drømme. For mange kan det være irriterende at have insekter og bier sværmende omkring sig overalt i haven, men alligevel vil man ikke være livet og aktiviteten foruden. Det er vigtigt for din have, at du har bier i haven.

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i, om de insekter du ønsker i haven, har nogle særlige præferencer. Bier elsker for eksempel nektar og pollen, og når de lapper det i sig, flyver de rundt og bestøver planter, og dermed hjælper bierne (og andre pollenelskere) blomsterne med at formere sig. Det er altså en god idé at plante masser af blomster, som bierne kan nyde godt af, hvis du vil have summen og brummen i haven.

Hvis det er andre insekter, du gerne vil have i din have, kan du slå dørene op for dig helt eget hotel – et såkaldt insekthotel. Det er lidt som et dukkehus, det er bare ikke indrettet til dukker men til insekter. Læs mere om dette længere nede.

Er din have børnevenlig? Sådan laver du en børnevenlig have.

Sådan får du flere bier i haven


Den nemmeste måde, du kan få flere bier i din have på, er ved at plante blomster, som bierne kan suge nektar af. Bier er gode at have i haven. Jovist, de kan stikke og komme lidt for tæt på, men de er enormt vigtige i forhold til at bestøve planter, så de kan reproducere sig. Det er især svært for frugttræer at formere sig uden biernes hjælp.

Det er altså både for din skyld, hvis du ønsker et rigt insektliv i haven, men også for din haves skyld, at du skal gøre det attraktivt for bierne at bo i nærheden af din have. 
Honningbien er god for din have, og den gør dig ikke noget. Læs mere om den her.

Planter og blomster, der rummer meget nektar, er guf for bier. Det vil tiltrække bierne i stor stil, og der er faktisk ikke den store videnskab bag eller noget, du som sådan skal på kompromis med, for at tænke ind i din have. Erantis finder du i mange danske haver. Krokus lige så. De er nogle af biernes livretter. Faktisk er de fleste blomster eller planter, der blomstrer, guf for bierne. Så groft sagt handler det om at få så meget blomstring ind i haven som muligt, hvis du vil tiltrække bier. 

Vil du gerne have bier i haven men komme hvepsene til livs? Få hjælp og råd her.

Hvis du skal være meget detaljeorienteret i forhold til at skabe de rigtige rammer for bierne, kan du vælge blomster og planter, der blomstrer fra det tidlige forår henover og indtil sensommeren. Når sensommeren melder sin ankomst, vil bierne forberede sig på at gå i hi, og dermed er det ikke så vigtigt på den front, om der er blomster i din have. 
Planter og blomster, du med fordel kan overveje, da de er rige på både pollen og nektar:

  • Honningurt
  • Påskeklokke
  • Lavendel
  • Hjulkrone
  • Erantis
  • Fuglekirsebær
  • Pil
  • Lind

Det kan også være en god idé at plante forskellige planter. Hvis du ikke vil lægge dig fast på et par enkelte planter eller blomster, er det helt fint at plante lidt af hvert. Så længe planterne blomstrer. Det vil med al sandsynlighed også tiltrække andre insekter som sommerfugle, der på samme måde elsker nektar fra blomsterne. 

Er du ikke det store ordensmenneske, vil du nok blive glad for at høre, at bier bedre kan lide rodede haver end perfekte og strømlinede. Bierne kan godt lide, at de kan holde sig lidt i skjul, når de suger nektar, og det er lettere at gemme sig i et rodet buskads end et blomstertræ midt på en græsplæne. Så for biernes skyld må du gerne rode i haven. Hvis du har sandet jord eller bor tæt på skovstier, kan du også være heldig at få besøg af buksebien. Den lever – modsat andre bier – under jorden.

Lad insekterne flytte ind i haven med et insekthotel


Som sagt kan du indrette din have, så den er mere gunstig for bier og sommerfugle, men du kan faktisk gå skridtet videre, hvis du vil gøre den særlig attraktiv for andre insekter. Du kan lave dit eget insekthotel, som vil huse diverse insekter i din have.
Insekter er gode for din have. De er en del af det naturlige økosystem, og selvom det er flot med snorlige græsplæner og absolut intet ukrudt, så kan jagten på den perfekte have også fjerne de mest almindelige insekter fra din have.

Længere nede i artiklen kan du finde en udførlig guide til at lave dit eget insekthotel. Hvis du hellere vil købe et, kan du finde hele BAUHAUS’ udvalg lige her.
Mariehønen er et godt eksempel. De fleste kender den, og de færreste har noget særligt imod den. Men den hjælper faktisk på noget af det, som mange holder mest af. Den beskytter nemlig blomster mod angreb fra lus. Lus er mariehønens livret, og for dine blomsters skyld er det derfor vigtigt, at du har mariehønen i haven. Dette er blot et eksempel på et insekt, der er godt for din have. Mange andre insekter er på samme måde til gavn for plantelivet i din have.

Insekterne er også til gavn for hinanden og dig. Edderkopper, som du måske er bange for, fanger masser af myg og fluer. Edderkopperne holder din have fri – eller delvist – fra myg og andet skidt, og du sørger for, at dens byttedyr – svirfluer – bliver i haven. 

Princippet med insekthotellet er faktisk meget lig det med et rigtigt hotel til mennesker. Hotellet skal indrettes med værelser, der passer til forskellige insekter, og så skal det placeres nær spændende attraktioner. Hvis du kan placere hotellet nær buskads og måske endda noget vand, vil det hurtigt blive booket, og mange insekter vil flytte ind.

Det lyder skørt, men det er rigtigt nok. Lav værelserne lidt forskellige og indret med materialer, der svinger i holdbarhed og levetid. Nogle insekter vil gerne overvintre i insekthotellet, andre bruger det til at lægge æg i, og når larverne klækkes, æder de dele af hotellet. Det bidrager alt sammen til, at du får et mere rigt insektliv. 
Har du problemer med bladlus i din have? Sådan kommer du dem til livs.

Relaterede produkter

Lav dit eget insekthotel

Det er først og fremmest vigtigt at pointere: Insekter går ikke så meget op i design og stil. Du laver dit insekthotel, som du ønsker. Det giver mening at lave som en slags dukkehus, men derudover bestemmer du selv. Dog er det lettest at arbejde med noget, der har rammer. Hvis du har en gammel træ- eller papkasse, kan du bruge den. Træet er nok bedst, hvis hotellet står fugtigt eller skal kunne tåle regn. 

Størrelsen er du også selv herre over. Nogle laver kæmpe insekthoteller på størrelse med mindre busskure. Det behøver du slet ikke. Selv små insekthoteller på størrelse med fuglehuse eller lidt mere bidrager til haven og insektlivet. Du skal bare tænke i at lave en god konstruktion – en kombination af træ er fin – som kan holde til vind og vejr, og så kan du fylde naturlige materialer i. 

Du skal blot arrangere rum – kald det bare værelser, hvis du synes, det er hyggeligt at se insekterne som gæster – og fyld ud med alverdens naturmaterialer. Grene, bambus, kogler, stammer og visne blade. Gå på stranden og find muslinger eller sten med huller. Avispapir og æggebakker. Mos, græs, halm og hø. Hår eller pels fra dine dyr, gamle klude og tøjlaser. 

Det er kun fantasien, der sætter grænser. Der er ikke nogen facitliste, når det kommer til at lave insekthoteller, så du gør bare lige, hvad du vil. Bare tænk på, at det er noget levende, der skal nyde godt af det og hold dig til naturlige materialer. Så skal dit insekthotel nok blive rigtig fint.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto