Sådan vælger du mørklægningsgardiner
Mørklægningsgardiner er den sikre løsning til at holde lys ude af de rum, som du har behov for er mørklagt. Det er typisk i soveværelset, at du gerne vil være fri for meget lys. Men mørklægningsgardiner kan fint bruges i stort set alle rum i huset. Det er nemlig ikke blot en rulle sort gardin, du hiver ned foran vinduet. I dag findes der mange forskellige typer mørklægningsgardiner, som du kan både pynte dit hjem og holde lyset ude med.
Når du er på jagt efter nye gardiner, kan du passende gå efter nye mørklægningsgardiner. På den måde får du det hele på én gang. Du får flotte gardiner, men du får også mulighed for at holde alt lys ude, hvis du har behov for det.
Læs med herunder, hvis du vil blive klogere på de mange muligheder for at vælge gardiner med mørklægning.
Få en god nats søvn med mørklægningsgardiner
De flestes behov for et mørklægningsgardin opstår, fordi der er for meget lys i soveværelset. Her kan en god nats søvn blive spoleret af tidlig morgensol i dit soveværelse og andet irriterende lys, der giver signal til hjernen om, at det er tid til at vågne. Selvom du ikke nødvendigvis er enig med din hjerne. Det kan også være, at du arbejder om natten og skal sove om dagen. Der er mørklægningsgardiner endnu vigtigere.
Med mørklægning kan du altså hjælpe dig selv til bedre nattesøvn. Men du kan også bruge mørklægning i andre rum i hjemmet. I og med at der ikke kan komme lys ind, kan der heller ikke komme lys ud. Det vil sige, at ingen kan se, hvad der foregår i hjemmet, og dermed får I altså mere privatliv, hvis I vælger mørklægningsgardiner.
Hvilke nye mørklægningsgardiner kan jeg vælge?
Når du skal sætte din nye mørklægningsgardiner op, skal du ikke tænke, at valget af stil og farve er givet på forhånd. Gardiner med mørklægning bliver måske ofte opfattet som rullegardiner i sort. Men moderne mørklægningsgardiner er så meget mere end det.
Rullegardiner er det nemmeste valg til mørklægning. Et rullegardin er nemme at skære eller klippe til, det er nemme at hænge op, og det er meget diskret i udtrykket. Du kan nemlig rulle dine rullegardiner helt op, så det blot sidder foroven i vinduet, og dermed er de nærmest ikke til at se, når de ikke er i brug. Og når du så ruller dine mørklægningsgardiner ud, så holder de stort set alt lys ude.
Hvis du er vild med det diskrete look men gerne vil have det lidt flottere og et mere elegant design, kan du vælge plissegardiner med mørklægning. Her kan du folde gardinet ud og ind - lidt som en harmonika - og de er meget diskrete, når de er foldet sammen. Plissegardiner er også nemme at afkorte, og du kan derfor relativt nemt tilpasse dem til dine døre og vinduer.
Hvis du har store vinduespartier eller døre, så kan du vælge en mindre diskret men ret praktisk og justerbar løsning: Lamelgardiner. Lamelgardiner kan du justere i længden. Stangen, de sidder på, kan du justere i bredden. Med andre ord kan du altså justere og tilpasse lamelgardinerne, som du ønsker. De kan ikke pakkes væk, rulles op eller foldes sammen som de andre mørklægningsgardiner. Men de kan lukke lyset ud, så du får en god nats søvn. Og så kan du åbne dem, så der kan komme mere lys ind, når du har behov for det.