Det er desværre ikke muligt at benytte Click & Collect fra d. 26. - 31. December 2024

Sådan vælger du den rette altanparasol


Har du en dejlig altan, hvor solen bager ned hele sommeren? I så fald kan det være rart at kunne sætte lidt skygge op, så du ikke smelter i den danske varme. Det er selvfølgelig sagt lidt ironisk, da man aldrig rigtig kan regne med det danske sommervejr. Men er vi heldige, og solen kommer frem igen og igen, så er det rart at kunne kaste skygge over sin altan med en altanparasol. 

Altanparasoller kommer i mange forskellige udgaver, som passer til forskellige altaner. Uanset om du har en stor, mellem eller lille altan, så findes der en parasol, du kan bruge.

Læs med herunder og bliv klogere på, hvordan du finder den helt rette parasol til din altan.

Dette skal du være opmærksom på, inden du vælger din parasol til altanen

 

Når du skal indrette din altan med en parasol, er der en række forhold, du skal være opmærksom på. Altså noget du skal have med i dine overvejelser. Først og fremmest skal du være opmærksom på, at du ikke vælger en parasol, der er for stor til din altan. Herunder kan du læse mere om, hvordan du vælger en parasol til netop den størrelse altan, du har. 

Du skal have din altans position in mente. Hvis altanen vender mod eftermiddags- eller aftensolen, så er det meget vigtigt, at den kan vippe. Her vil solen nemlig stå lavt på himlen, og hvis din parasol kun har en position, så vil den ikke dække for solen. Denne funktion kalder man også for tiltfunktion. 

Hvis du i stedet får middagssolen, så vil det ikke være lige så vigtigt med denne funktion. Her vil solen nemlig stå højt, og så er det vigtigere, at din altanparasol dækker op mod solen og ikke mere vandret. 

Du skal selvfølgelig også have formen på din altan med i dine overvejelser. Er din altan smal, så skal du også have en smal parasol. Du kan få en parasol, der passer op ad væggen, da den ikke er rund hele vejen rundt. Det er et godt valg til mindre eller smalle altaner.

Hvis det blæser meget på din altan, skal du også sikre dig, at din parasol sidder ekstra godt fast. Der skal selvfølgelig være en god, tung og solid parasolfod. Men du kan også fæstne din parasol til din altan. Så længe du kan binde den fast, er det nemt nok for dig at sikre, at din parasol ikke blæser væk fra din altan. 

Relaterede produkter

Vælg den rette parasol til din altan ud fra størrelsen på altanen


For at få bedst mulig skygge og kunne nyde altanen, uden at parasollen optager for meget plads, skal du vælge den rette parasol til din altan på baggrund af størrelsen og formen af din altan. 
Hvis du har en lille altan, leder du nok også efter en lille parasol. Det giver god mening. Her kan du vælge en mindre parasol til altanen eller en strandparasol, du kan fæstne til altanens gelænder. Hvis du ikke lader den stå ude i al slags vejr, behøver du heller ikke bekymre dig om, at den blæser væk. 

En anden fordel er også, at du kan tage parasollen med på stranden, hvis du ønsker det. 

Hvis din lille altan er smal, så kan du vælge en særlig altanparasol, der så at sige er skabt til at passe til en altan. Den er ikke cirkelformet, som vi kender det fra andre parasoller. I stedet er parasollen skåret til, så den kan stå langs væggen og skygge der, hvor du har brug for det. 

Herfra er det faktisk bare at se på, hvor stor din altan er, og hvor meget din nye parasol skal kunne dække. En almindelig parasol vil fint kunne kaste god skygge og beskytte mod UV-stråling på en mellemstor altan. 

Hvis du har en stor og bred altan, kan du til gengæld vælge en dobbelt parasol. Det er nærmest to parasolskærme, der er slået sammen og skygger dobbelt så meget. Den er et godt valg, hvis du har en stor altan. 

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto