Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Sådan får du god belysning på badeværelset

Badeværelset er ganske vist ikke det største rum i de fleste hjem. Derfor er det heller ikke det rum, hvor der typisk bliver brugt flest penge eller ressourcer på mange forskellige former for belysning. Men det er en fejl. 
Et moderne badeværelse skal nemlig kunne rigtig meget, og det kræver, at der er den helt rette belysning i badeværelset
Dit badeværelse skal både være hyggeligt og funktionelt. Du skal kunne se, hvad du laver, men har du et badekar, eller skal du op midt om natten, skal du også kunne dæmpe lyset til den rette stemning
Der er altså med andre meget, som badeværelset og belysningen skal kunne. Og hvordan du får det til at ske, kan du læse herunder. 
Hvis du skal indrette belysningen i dit køkken eller i din stue, kan du læse mere om det her.

Sådan skal du indrette din badeværelsesbelysning

Inden du går i gang med at indrette og montore dine lamper, spots eller anden belysning, så husk at du skal overholde reglerne for montering af lamper i vådrum. Her anbefaler vi, at du kontakter BAUHAUS eller spørger til råds i dit lokale byggevarehus. Vi er altid klar til at hjælpe dig med at vælge lamper eller anden belysning til badeværelset. 

Generelt er reglerne for belysning i badeværelse dog:

  • Hvis der er mere end 2,25 meter til loftet, kan du installere almindelige lamper, der ikke behøver at være godkendt til badeværelset eller vådrum. Dog skal de have en IP 20 klassificering samt placeres mindst 60 centimeter fra badekarets kant og 120 centimeter fra brusehovedet.
  • Er der mindre end 2,25 meter - eller vil du have lamperne tættere på brusekabinen - skal du vælge særlig badeværelseslamper, der er godkendt til vådrum. 

Den nemmeste og mest udbredte måde at installere en generel badeværelsesbelysning til hele rummet er ved at bruge spots. Spots gør sig godt på badeværelset og andre vådrum, og det er nu engang det letteste. Hvis du dog vil have væglamper på badeværelset, er det også en mulighed. Her skal du bare være sikker på, at de har den rette IP-klassificering, så de kan tåle det våde klima på dit badeværelse. 

Ved spejlet på badeværelset skal der være skarp og god belysning, så du kan se, hvad du laver. Hvis du skal lægge makeup, barbere dig eller foretage anden form for soignering, så skal du kunne se de mindste detaljer foran spejlet. Og det kan du kun, hvis du har gode lamper, der lyser i et forholdsvist hvidt lys direkte i dit ansigt. 

Installer gerne en lampe over eller ved siden af spejlet på badeværelset, så du får lyset kastet lige i ansigtet. 

I brusekabinen eller over badekaret er det lidt samme udfordring med dine lamper. Du skal kunne se, hvad du laver. Men det skal også være hyggeligt. Og det stiller krav til denne badeværelsesbelysning. Her skal du vælge en form for LED-belysning, der både er tydelig men også lidt blødere. Vælg gerne en form for belysning, du kan skrue op og ned for. 

Husk også, at badeværelset er et rum, mange besøger om natten. Og her er det vigtigt, at du vælger en fleksibel badeværelsesbelysning, så man ikke bliver blændet af dine lamper. Vælg en LED-belysning til om natten, som du kan justere til at være mild og varm. 

Overvej også, om du skal have LED-bånd som badeværelseslampe, der lyser op omkring gulvet på dit badeværelse. Helt smart er det, hvis dine lamper kan tænde selv med en sensor. På den måde kan man orientere sig om natten på badeværelset uden at blive natteblind efterfølgende.

Relaterede produkter

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto