Det er desværre ikke muligt at benytte Click & Collect fra d. 26. - 31. December 2024

Sådan slipper du for muldvarp i din have


Se det for dig. Din flotte, grønne græsplæne. Den står snorlige. Der er ikke et græsstrå, der vender forkert. Plænen er plan og indbydende. Solen skinner, himlen er blå, og den grønne plæne fuldender dette skønne sommerbillede. Eller gør den? For pludselig ser du, at din plæne har fået en stor, mørk bule. 

Ved nærmere inspektion kan du tydeligt se, at der er tale om et muldvarpeskud. Og før du ved af det, er der flere. Og flere. Og din ellers så flotte grønne græsplæne bliver langsomt forvandlet til muld og små toppe. 

Når muldvarpen først går i gang med at invadere din græsplæne, kan du tydeligt se deres gøren og laden. Muldvarpeskud skyder op overalt, men det er faktisk ikke det eneste. Hvis du er rigtig hårdt ramt, kan du mærke, hvordan din ellers sikre plæne bliver mere og mere ujævn. Ikke der hvor muldvarpeskuddene skyder op, men alle andre steder. På grund af muldvarpens lange gange vil din plæne nemlig blive usikker og synke mere og mere sammen.

Det er vigtigt, at du gør noget ved problemet og kommer muldvarpen til livs. Det er der heldigvis forskellige måder, du kan gøre på. Du kan for eksempel sætter muldvarpefælder rundt i haven.

Læs mere herunder om, hvordan du slipper af med muldvarpen i din have.

Muldvarpen lever godt i din have


Hvis en muldvarp bosætter sig i din have, så er det ikke en god ting. Men det kunne være værre. Mosegrisen, der på mange måder minder om en muldvarp, er værre at have i sin have, da den forårsager større ødelæggelser. De er begge skadedyr, og muldvarpen kan på ganske kort tid forvandle din have til et månekrater. Men muldvarpen er stadig at foretrække, hvis alternativet er en mosegris. 

Muldvarpen har det rigtig godt i din have, hvor den spiser orme, snegle, insekter og andet, den kan møde i sine lange gange under græsplænen. Muldvarpen skal spise det, der svarer til halvdelen af sin vægt, så derfor har den travlt, og det går ud over din have. Gangene fungerer som fælder, som muldvarpen patruljerer og støvsuger for næring. Selvom den har meget små øjne, så er den en god jæger. 

Ofte er der særligt meget gang i muldvarpen omkring februar og marts, hvor hannerne er på jagt efter mager at parre sig med. Det resulterer i kuld på op til fem muldvarpeunger, som udvandrer og flytter til en ny have i efteråret. 

Men desværre lever muldvarpen for godt i din have. De mange dybe gange kan underminere din have og resultere i, at den falder sammen flere steder. Og så er der muldvarpeskuddene, som man slet ikke ønsker at have liggende rundt på sin plæne. 

Sådan skal du bekæmpe muldvarpe


Hvis du har besøg eller har haft besøg af en muldvarp, ved du sikkert, hvor svære de er at slippe af med igen. Muldvarpen er som sådan ikke et skadedyr. Den er ikke ude på at ødelægge din have, og den vil ikke spise dine afgrøder. Men i og med at den ødelægger din græsplæne samt gør din plæne ustabil, er den altså dårligt nyt for dig og din have. 

Det kræver dog en massiv invasion, før din have bliver ustabil, så hvis du ikke har noget imod, at der dukker muldvarpeskud op her og der, behøver du ikke at bekæmpe muldvarpen. 

Men hvis du havde det sådan, var du nok ikke her. Så lad os komme til det: Sådan får du bugt med muldvarpen i haven.

Du må ikke bruge gift eller kemikalier til at bekæmpe muldvarpen. Bruger du kulilte eller kuldioxid til at gøre det, så overtræder du kemikalieloven. Derudover er der par skrøner om, hvordan man holde muldvarpen ud af haven. Nogle lægger hvidløg på toppen af muldvarpeskuddene. Dette virker dog kun delvis, da muldvarpen bare graver nye gange og et nyt muldvarpeskud. 

Derudover er der en myte, der siger, at du kan sætte en åben flaske ned i selve muldvarpeskuddet. Dette vil skabe ubehagelig lyde, når vinden rammer flasken, hvilket på sigt får muldvarpen til at gå sin vej og ud af dine have. Men det passer ikke. En muldvarp oplever i forvejen mange lyde under jorden, så en lyd fra eller til generer den ikke nok til, at den pakker sammen og rejser bort. 

Den mest effektive måde, du kan bekæmpe muldvarpen på, er ved at sætte muldvarpefælder ned i din have. Muldvarpefælden – eller muldvarpesaksen – er en fælde, der fungerer lidt ligesom en musefælde. I stedet for at det er en jernbøjle, der klapper over musen, er det to sakse, der klemmer livet ud af muldvarpen. Det går hurtigt, og det er både en effektiv og human måde at komme muldvarpeinvasionen til livs på.

Relaterede produkter

Sådan sætter du muldvarpefælden i jorden


Det første du gør, når du har købt din muldvarpefælde(saks), er at lægge den i jord. Den må nemlig ikke dufte af mennesker, for så kan muldvarpen finde på at undgå den. 

Dernæst går du din græsplæne igennem. Med en lang pind – måske af bambus – kan du prikke i jorden og mærke, hvor muldvarpens gang er henne. Når du har fundet gangen, så graver du et lille hul, som din muldvarpefælde kan blive sat ned i. Sørg for, at der ikke er jord, der spærrer for gangen, inden du sætter muldvarpefælden ned. 

Der sidder en udløser ved saksene, og det er den, som muldvarpen skal gå ind i. Sørg for, at den er cirka der, hvor du forestiller dig, at muldvarpen går. Så vil muldvarpefælden blive udløst korrekt. 

Til sidste dækker du til rundt om muldvarpefælden, så der ikke kommer lys ned i hullet. Hvis der kommer lys ned, vil det også få muldvarpen til at gå udenom. 

Sørg for at tjekke din muldvarpefælde dagligt, og er der en muldvarp i fælden, skal du rense den, efter du har smidt muldvarpen ud. Hvis der sidder en død muldvarp i fælden i flere dage, kan det godt blive et ret grimt syn, du møder. Så tjek den hver dag. 

Hvordan kan du ellers bekæmpe muldvarpe?


Hvis du ikke vil slå muldvarpen ihjel i forsøget på at få den ud af haven, kan du prøve at skræmme den væk. Ikke at du skal ud og banke på jorden og råbe ad muldvarpen. Der er nemlig noget, der hedder en muldvarpeskræmmer. Det er et apparat, der udsender en højfrekvent lyd, som efter sigende skulle være så ubehagelig for muldvarpen, at den søger nye græsgange. Bogstaveligt talt. 

Dog er der delte meninger om, hvorvidt den overhovedet virker. Dog koster den ikke meget, så måske er det forsøget værd. Det må være op til dig. 

Hvis dit muldvarpeproblem er meget voldsomt, kan du være nødt til at bruge gift til formålet. Eller det vil sige, at du skal have en professionel skadedyrsbekæmper ud. Du må ikke selv give dig i kast med at forgifte muldvarpe i din have. 

Der findes metoder med gifttyperne karbid og aluminiumphosphid, som bliver lagt ned i jorden som små piller. Herfra vil de reagere med fugt og udvikle giftige dampe, som slår muldvarpen ihjel over et par timer. Dog er giften farlig for alt – også dine husdyr – og derfor skal du ikke selv prøve dig frem. Du må aldrig selv bruge gift til at slå muldvarpe ihjel i din have. Det skal du have professionel hjælp til. 

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto