Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Alt om mørtelfuger – Sådan vedligeholder og udskifter du dem


Fugerne i en murstensvæg er lavet af mørtel. Det er de vertikale og horisontale linjer, der pryder et murværk og ligger mellem murstenene. Fugernes opgave er at binde murstenene sammen og holde muren tæt og beskyttet. Mørtlen er også med til at absorbere vægten af huset og tagkonstruktionen, ligesom murstenene er.

Vedligeholdelse af mørtelfuger


Når vi siger vedligehold, mener vi ikke, at du kan gøre så meget for at forlænge de eksisterende fugers levetid, ligesom man eksempelvis kan med silikonefuger.

Vi anbefaler, at du undersøger fugerne i dit murværk en til to gange om året for at se, om de er ved at blive porøse. Tag en skruetrækker eller anden spids genstand og krads med denne i fugens overflade. Hvis den falder fra hinanden eller er porøs, er det et tegn på, at du skal skifte den ud.

Men generelt set holder mørtelfuger i mange, mange år, så har du en gang skiftet dine fuger korrekt, er der god chance for, du aldrig skal bekymre dig om det igen.


Hvis du døjer med murbier i dit murværk, er det også en rigtig god idé at gå dine fuger igennem. Hvis murbierne først er inde i murværket, vil de med tiden ødelægge fugerne. Hvis fugerne allerede er begyndt at falde ud, eller du kan fjerne dem med en finger, skal du skifte dem. Det er ikke nødvendigvis, fordi de er slidte eller har fået frostskader. Det kan også være, de bare ikke er lavet i god nok kvalitet fra start af.
 
Uanset hvad skal du løbende reparere skader på dine fuger. Mangler fugerne nogle steder, kan det gå ud over murstenene, der i sidste ende kan gå i stykker. I værste fald bliver dit murværk utæt og sårbart overfor frost- og fugtskader, da det ikke kan holde nedbør ude.

Relaterede produkter

Sådan skifter du mørtelfuger


Når vi snakker om, at mørtelfugerne bliver porøse, er det vigtigt at pointere, at de ikke er hele fugen, der går i stykker. Mørtelfuger er typisk 7 centimeter dybe, men det er typisk kun de yderste 1, 2 eller 3 centimeter, der bliver slidte og porøse.

Det første, du gør, er at kradse fugerne ud, så dybt du ønsker det. Det er som regel 2-2,5 centimeter. Til det formål skal du bruge en fugefræser. Fugefræseren kører du først igennem de vandrette fuger og derefter de lodrette. Du skal have fjernet alle beslag, søm og skruer inden. Hvis du arbejder med særligt genstridige fuger, kan du fjerne dem med hammer og mejsel. Start altid øverst og bevæg dig ned. Slut af med at feje fugerne over med en stiv kost, og spul afslutningsvis muren med vandslangen. Nu er du klar til at lave de nye fuger.

Når du har blandet din mørtel – du finder information om de forskellige typer mørtel længere nede på siden – lægger du en god klump på dit stålbræt. At lave nye fuger er et tidskrævende arbejde, så pas på med ikke at blande mere, end du kan nå at bruge inden for den anbefalede anvendelsestid.

Du bruger fugeskeen til at trykke fugemørtlen ind mellem murstenene. Start med fugerne på langs, og start oppe fra. Hvis der er nogle fuger, der er særligt dybe, så start med dem, uanset om de er lodrette eller vandrette.

Et alternativ til fugeskeen er en mørtelsprøjte. Mørtelsprøjten har en tragt placeret øverst, hvor du hælder mørtel i, som du kan sprøjte direkte ind mellem murstenene. Du kan finde en liste over alle de essentielle værktøjer til fugning her.

Sørg for at fylde fugerne godt op. Der må godt hænge fugemørtel ud over murstenene. Når fugerne er fyldt helt ud, kører du fugejernet på tværs henover murstenene, så overskydende mørtel fjernes. Til sidst fejer du diagonalt – op og ned – med en stiv kost. Du må ikke feje i langs fugerne, da det kan beskadige dem og ødelægge det arbejde, du lige har lavet.

Dagen efter vander du det fugede område med vandslangen igen. Dernæst skal du afsyre væggen, så kalksløret, der sidder på murstenene, bliver fjernet. Du blander saltsyre med 30% styrke i blandingsforholdet 1 del saltsyre og 30 dele vand. Stryg blandingen med en kost henover muren. Efter par dage kan du beskytte murværket med et lag kalkvand. Brug kun et fint lag, det skal ikke løbe med kalkvand, muren skal blot mættes.

De forskellige typer mørtelfuger


Hvis du vil have det optimale resultat ud af dit fugearbejde, skal du vælge en mørteltype, der minder om den, der er brugt i dit murværk. Det handler blandt andet om, at mørtlen skal have samme styrke, da en svagere mørtel ikke vil kunne holde til belastningen fra hele konstruktionen, og det kan forårsage skader på muren.

Det er svært som uerfaren at se, hvilken type mørtel der er brugt. Vi anbefaler, at du kontakter en professionel murer, der kan guide dig, hvis du vil være helt sikker.

Helt overordnet set skelner man mellem to typer af mørtel: Hydrauliske og ikke-hydrauliske mørteltyper.

I hydrauliske mørteltyper tilsætter man vand, og når mørtlen tørrer, gør bindemidlet i mørtlen det stærkt og fast. Det mest udbredte bindemiddel er cement. Ikke-hydrauliske bindemidler er eksempelvis kalk, og der er det kuldioxiden i luften, der får mørtlen til at hærde.

Der findes også hybridmørtler, hvor to tredjedele af mørtlens styrke kommer fra hydrauliske bindemidler, og den sidste tredjedel fra ikke-hydrauliske. Det er mængden af bindemiddel i mørtlen, der bestemmer mørtlens egenskaber: Hvor nem den er at arbejde med, og hvor stærk den er.

Vi anbefaler altid, at du kontakter os, inden du vælger mørtel, så vi sammen kan finde den helt rigtige løsning til dig.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto