Guide til fugning af vinduer

Fugerne rundt om dine vinduer er én af de mange ting i boligen, hvis eksistens du lykkeligt ignorerer, så længe de virker, som de skal. Når fugerne svigter, er du til gengæld på spanden, og du er nødt til at tage affære. Det indebærer måske, at du skal tage stilling til ting som tjæret værk og bundter af hestehår, men livet som boligejer er som bekendt fuld af overraskelser og nye ting, du ikke anede var afgørende.

Hvorfor fuger man rundt om vinduer?

Hullet i muren er typisk større end dit vindue, og du har gerne en god centimeters luft mellem vindue eller yderdør og væg. Mellemrummet er til for, at materialerne kan bevæge sig. Eksempelvis følges en væg i mursten og et vindue i træ ikke ad, når fugt og temperaturer påvirker formen.

Med vores klima kan vi naturligvis ikke bare have huller rundt om vinduer på må og få, så det skal altså tætnes. Her kommer fugen ind i billedet. Dens vigtigste formål er at holde indenfor og udenfor adskilt, og det er altså et hårdt arbejde. Derfor bør du jævnligt holde øje med fugerne omkring dine vinduer, så du er sikker på, de har det godt. Svigter dine fuger, kan regningen nemlig godt løbe op i det lange løb.

Hvornår skal min fuge skiftes?

Din fuge skal skiftes, når den ikke længere er tæt. Er den blevet træt, slatten eller fuld af revner, bør du hurtigst muligt kigge på at få den skiftet. Det kan også være, du får bekymringer ved tanken om PCB i dine gamle fuger.

PCB er endnu et indslag på listen over voldsomt farlige ting, vi yndede at putte i husene i de gode, gamle dage. PCB er en kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, forplantningsevneforpurrende og livskvalitetsnedsættende miljøgift, som blev brugt overalt i byggeriet i årene fra omkring 1950 til 1977. Især fuger fik ikke for lidt PCB, da man var glad for de elastiske, stabile og brandhæmmende egenskaber. Det med dårligdommene var man ikke klar over, men PCB led samme udskældte skæbne som asbest, da lægevidenskaben kom på banen.

Du kan tilkalde en fagmand eller kaste dig over projektet selv, og du bør tage forholdsregler som handsker og åndeværn, hvis du frygter, der er PCB i de gamle fuger.

Relaterede produkter

Køb vores fugeudstyr her

Hvilken type fuge skal jeg vælge?

Der er typisk tre valgmuligheder, når du skal fuge omkring vinduet. En klassisk mørtelfuge, et ekspanderende fugebånd, eller en stribe byggefuge med fugepistolen.

Det er alfa og omega, at du ikke giver råd og skimmel gode vilkår med din nye fuge. Det vil sige, at den både skal være diffusionstæt og -åben. Tæt på indersiden, så din varme, fugtige luft ikke trænger ud og laver ulykker i hulrummet. Åben på ydersiden, så den fugt, der uundgåeligt trænger ind, også kan komme ud igen - så den ikke laver ulykker i hulrummet.

Derfor lyder anbefalingen, at dine fuger er af enten mørtel eller ekspanderende fugebånd, da de er diffusionsåbne - modsat akryl- og silikonefugen. Der er dog røster blandt håndværkere, der vil mene, at du godt kan bruge silikonefuge op ad en murstensvæg, da murværk er difussionsåbent, og vandet derfor ikke bliver spærret inde. Men det ændrer nu ikke på de officielle anbefalinger, der siger diffusionsåbne fuger udvendigt - eventuelt silikone i bunden. Indvendigt bruger du bare fugepistolen og en tæt fugemasse.

Mange sværger til de gode, gamle mørtelfuger, der da også har en vis charme. Det er til gengæld en lidt omstændelig omgang at have med at gøre. Det skal være kalkmørtel, da den er mere smidig, og du kan tilsætte fæhår fra heste eller køer til mørtlen, hvilket gør den mere elastisk. Derudover skal der bruges tjæret værk til at tætne bag mørtlen til den såkaldte kalfatring mellem karm og murværk. Det virker på mange måder som et godt projekt for Bonderøven, men det virker måske en smule gammeldags og bøvlet for det fleste almindeligt dødelige. Især når vi har in mente, at alternativerne er noget mere elastiske og smidige, hvilket er en fordel med den hårdhændede betjening, døre og vinduer fra tid til anden får.

Det nemme og sikre valg er altså ekspanderende fugebånd - eventuelt med en silikonefuge i bunden.

Hvordan lægger jeg en ny fuge?

Start med at isolere rundt om vinduet, så du ikke får en kuldebro. Brug gerne noget mineraluld, som du skubber ind i hulrummet - uden at mase det for meget sammen.
Mål vindueshullet godt, inden du køber dit ekspanderende fugebånd, så du kender fugens bredde. Når du har købt det rette fugebånd, skal vi i gang med at montere det.
Når du åbner pakken med fugebånd, går det med det samme i gang med at udvide sig. Det tager sandsynligvis lang tid, før det har udvidet sig helt, men tiden er altså en faktor. Især hvis det er varmt i vejret, for så går det betydeligt stærkere med ekspansionen.
Start med overliggeren. Skær et stykke fugebånd af, der går fra kant til kant i vindueshullet - og gerne lidt til. På siden af fugebåndet sidder noget papir og beskytter den selvklæbende del. Pil lidt af papiret af, og sæt fugebåndet fast. Det skal klæbe til vinduesrammen, og fugebåndets forkant bør sidde et par millimeter bag vinduesrammens ditto.
Montér båndet et lille stykke af gangen, mens du trykker limsiden fast med en spartel eller lignende. Giv begge sider samme behandling, og så bør du hurtigt nå i mål med dét.
Ønsker du en diffusionstæt fuge i bunden af vinduet, kan du eventuelt lægge en god byggefuge. Her skal vi først lægge et bagstop ind, så fugen får en ordentlig dimension og form. Placér bagstoppet, så det ligger med halvdelen af fugens bredde ud til forkanten. Så får du en stærk og fornuftig fuge ud af det. Altså, er sprækken to centimeter bred, skal bagstoppen skubbes én centimeter ind.
Så lægger du en god stribe byggefuge, som du først trykker og siden glitter, så den bliver pæn, glat og lige. At glitte betyder sådan set bare at glatte. Til det bruger du glittepinde, og de skal gerne have ligget i glittevæske længe inden, så de ikke griber fat i fugen. Sæbevand kan også gøre det, bare pinden kan glide henover fugemassen. Tryk gerne fugen fast rykvist, mens du er nødt til at glitte i lange, lige strøg, hvis det skal se ordentligt ud.