Mørtel: Årtusinders bedste bindemiddel
Hvad er mørtel?
Kalkmørtel var den slags mørtel, vi byggede pyramider, borge og boulevardbyggerier af før i tiden, og det er faktisk imponerende, at man for 6.000 år siden fandt frem til kalkens hæftende egenskaber. Det er nemlig halvtung viden om kalkens kemiske egenskaber, der ligger bag mørtlens mangeårige holdbarhed. For at lave mørtel, skal du bruge brændt kalk.
Det får du ved at varme kalksten op til cirka 1.000 grader celsius, hvilket får kuldioxiden til at forlade kalken. Nu har du et lettere og mere porøst materiale, nemlig brændt kalk, som du knuser til fint stenmel. Når du tilsætter vand til din brændte kalk, får du det ætsende læsket kalk, som kendere af krimier sikkert kender for de lig-opløsende egenskaber. Hvis du læsker din kalk, når det er blandet med sand, får du mørtel. Nu kommer vi til det vilde. I takt med at vandet fordamper, optager den læskede kalk CO2 fra atmosfæren, og den læskede kalk i blandingen bliver langsomt til kalksten igen, og derfor hærder din kalkmørtel.
Cement er lavet af brændt kalk og ler, og her er det vand - og ikke kuldioxid, der får massen til at hærde. Cement hærder hurtigt op, og du får et meget stærkt bindemiddel. Bagsiden af medaljen er, at det svinder en del ind, når det tørrer. Bruger du både kalk og cement i din blanding, får du en såkaldt KC-mørtel. Ja, det står for kalk-cement. Her får du fordele - og ulemper - fra begge komponenter.
Endelig er der blandingsforholdet mellem bindemiddel og sand. Jo mere bindemiddel, desto stærkere mørtel. Er der tale om en kc-blanding, har blandingsforholdet mellem kalk og cement også noget at skulle have sagt.
Relaterede produkter
Hvilken type mørtel skal jeg bruge?
Bakkemørtel eller muremørtel – Hvad er det?
Hvordan blander jeg mørtel?
Du kan også få færdigblandet mørtel
Hvordan fjerner jeg mørtel fra mursten?
Efter en gang fugefikseri kan dine mursten godt risikere at se lidt beskidte ud. Især hvis det har været gør-det-selv-arbejde. Et gammelt trick siger saltsyre, men inden det kommer så vidt, bør du starte med mildere midler.
Det er lettest at fjerne det overskydende, når du lige er færdig med fugerne. Det er en god idé at børste stenene rene med en stor skuresvamp, for den trækker ikke din nye, fine fuge ud, som en børste eventuelt ville gøre det.
Du kan læse mere om afsyring af murværk her.
Er mørtel og murværk tørret ind, når du opdager fadæsen, kan du forsøge at skure den overskydende mørtel væk med en skuresvamp eller stiv børste og vand. Rækker det ikke, må der skrappere midler til. Nu skal vi have fat i saltsyren. Eller, det skal vi måske, for du bør undersøge, om dine sten overhovedet kan tåle det, inden du går i gang.
Vi går ud fra, at du har gjort, hvad du kan for at fjerne mørtlen, inden du greb til syren, så muren er børstet fri for løs mørtel. Nu kan du med fordel forvande muren, så syren ikke trænger for langt ind. Bland din saltsyre med vand i forholdet 1:20, og børst det på murværket med en børste, der kan klare løjerne. Husk at vaske væggen grundigt af med rent vand efterfølgende.
Alternativt kan du lade tidens tand tage sig af dine mørtelrester, så du slipper for at spille hasard med dine murstens overflade.