Lær birketræet bedre at kende

I mange danske haver står en hvid kæmpe med en flot krone højere end alt andet. Det tynde, hvide birketræ står karakterisk med sin lange, hængende krone af blomster i lange rakler samt flotte grønne blade. Dog er det nok stammen, som de fleste genkender birketræet på. Den er nemlig hvid til forskel for mange andre træer, der har grønne eller brune stammer.

Står der et stort birketræ i din have, har det sikkert gjort det i mange år. Et birketræ vokser nemlig mest i de første 30 år, hvorefter det står uden megen vækst, indtil det ikke kan mere. Et birketræ bliver op til 100 år, men det er sjældent, at det får lov til at stå så længe. Da birketræet kan blive op til 30 meter højt, medfører det også en betydelig risiko for omgivelserne, hvis det vælter.

Derfor vælger mange ofte at beskære eller fælde deres birketræ, når det er mellem 50 og 70 år gammelt. Det afhænger selvfølgelig af, hvor sundt birketræet er, og hvor godt det står.

Hvis du selv har planer om beskære dit birketræ, skal du dog kun gøre det om sommeren, og så skal du aldrig beskære hovedstammen af træet. Så vær varsom med motorsaven - det har birketræet det bedst med.

Det danske birketræ findes i to udgaver

Der er ikke så mange forskellige birketræer i Danmark. Faktisk er der kun to udgaver af det særprægede træ, og det er vortebirk (Betula pendula) og dunbirk (Betula pubescens). Måske er det mere den type birk, du forbinder med birketræ, mere end den anden. Vortebirken er kendetegnet ved de hængende grene og store vortelignende plamager på stammen, hvor dunbirken har nærmest strittende grene og dun på barken i stedet for vorter. Dermed kan du høre, at det ikke er så mystisk, hvorfra de to birketræer har fået deres navne.

Birketræet er efterhånden overalt i Europa. Vortebirken finder du i stort set alle lande i Europa, hvor du i større grad finder dunbirken, hvis du begiver dig nordpå og sågar til Grønland, Island og Sibirien. Dunbirken er altså den, af de to birketræer, som bedst kan lide et koldere klima.

Uanset om du er en tur i skoven eller ude i din egen have, så finder du birketræer i al slags jord og vejr. De kan nemlig gro i næsten hvilken som helst type jord, og de tåler også frost.

Overvejer du at plante et birketræ i din have, skal du være varsom med det, der gror rundt om træet. Et birketræ er nemlig på sin vis et rovdyr - eller rovtræ - da det suger næring fra både jorden og de omkringstående planter. Det er kun en fordel, hvis jorden er sumpet, da der på den måde er rigeligt med vand til birketræet. Men derudover er det ikke godt for de omkringstående buske, blomster og planter, der ikke kan måle sig med birketræets evne til at optage næring.

Relaterede produkter

Køb vores træer her

Birk og frø er hyppige gæster om sommeren

Har du enten et birketræ stående i haven, eller bor du blot indenfor rimelig afstand af et eller flere birketræer, så kender du følgende: Små brune frø, der ligger overalt i dit hjem, når sommeren er på sit højeste. De ligner en blanding af små sommerfugle og øjne, og går du rundt med bare tæer i haven, har du mange af dem siddende under fødderne.

Det er frø fra birketræet, du har liggende, og nu hvor du tænker over det, kan du helt sikkert godt genkende dem, ikke? I maj blomstrer birketræet, og her vil træets rakler bestøve de omkringstående træer med vindens hjælp.

Dog er det ikke kun birketræer, der er så heldige at blive bestøvet. Lider du af allergi overfor birk, så kan du virkelig mærke, at luften er tyk med støvet. Og det er helt forståeligt, at du kan det. Et stort træ sender nemlig op mod 30 millioner frø og dermed en masse birk ud i luften. Og noget af det mærker du i form af allergi.

Frøene lander i vores haver og andre åbne arealer, og her det så meningen, at de skal starte et nyt birketræ, der over 30 år vokser sig stort og flot.