Isolering: Alt du skal vide om at holde din bolig varm

Vælg den bedste isolering til din bolig 

Når du isolerer noget, forsøger du – forsimplet sagt – at gøre det sværere for varmen at trænge igennem. Det gør du typisk bedst ved at smide luft mellem materialerne, for luft er en dårlig varmeleder.

Og med luft mener vi nærmere helt små lommer af stillestående luft. Eksempelvis er fårets uld indrettet, så der er en lille afstand mellem uldfibrene. Derfor isolerer uld godt, og derfor er en tynd uldsweater varmere end en tyk bomuldssweater. Princippet er akkurat det samme, når det gælder et hus. Den bedste isolering kræver altså, at der er luft, som isoleringen kan holde varm.

For selvom dit hus er gammelt, er der masser, du kan gøre for at holde på varmen – for eksempel at iklæde det en ekstra mineraluldssweater. Det vil også gøre underværker for dit indeklima.

Materialer til isolering – hvad kan de forskellige?

Mineraluld, som er fællesbetegnelsen for stenuld og glasuld, kom til verden lidt på samme måde som candyfloss. I stedet for farverigt sukker er mineraluld bare skabt på henholdsvis sten og glas, der er varmet op, til det er blevet flydende.

Det er et relativt nemt og billigt materiale at isolere med, og mineraluld holder rigtig godt på varmen. Samtidigt har det den store fordel, at det er en meget brandsikker måde at holde varmen på.

Du kan få mineraluld i mange tykkelser, og du får det typisk leveret i let håndterbare batts, som du selv kan tilpasse efter behov. Det er da også oftest mineralulden, gør-det-selv-folket går i krig med, da du ikke behøver maskiner og redskaber for at lægge et ekstra lag isolering på loftet.

Løsisolering er typisk granulat af mineraluld, papiruld eller de små flamingokugler, du kender fra fyldet i en sækkestol. Det er som oftest noget, du får en professionel til at blæse ind i dit hus med en form for apparat. Det vil enten være på loftet eller som oftest i hulmuren, hvor det nemt supplerer gammel og forfalden isolering. Hvis der da overhovedet er isolering i forvejen.

Flamingo kan tåle mere tryk og er ikke modtageligt overfor fugt, så derfor bliver flamingoplader ofte brugt til at isolere under gulvet.

Indvendig isolering eller udvendig isolering? Hvor er det bedst at isolere?

Det er gulve, lofter og vægge, der har kontakten med den kolde omverden, og det er naturligvis også her, du kan klemme mere isolering ind. Det vil dog typisk oftere være i retningerne opad og udad, du vil efterisolere, da det kan være temmelig indgribende at skulle gøre det nedad.

Det er altid en god idé at starte med at kigge på loftet, når du vil have mere varme for pengene. Det er nemlig her, cirka en tredjedel af varmen siver ud dit hus, og det er her, det er relativt nemt at efterisolere – eventuelt med et lag ekstra mineraluld eller to.

Det samme gælder naturligvis, hvis din isolering sidder under tagkonstruktionen i stedet. Her kan det dog være en anelse mere omstændeligt at komme til.

Ellers vil det typisk være en hulmursisolering, der vil kunne svare sig for boligejerne at overveje. Hvis dit hus er bygget senere end 1930, vil der være et hulrum mellem dine inder- og ydermure. Det er måske, måske ikke isoleret, og isoleringen er måske, måske ikke i god stand.

Hvis dine indervægge er kolde, er det en god idé at se på, om der ikke skal blæses lidt granulat ind. Arbejdet foregår typisk ved, at der bankes en mursten i ydervæggen ud, en slange føres ind, og hulrummet fyldes op med granulat.

En tredje mulighed er at smide et ekstra lag isolering uden på huset og så smide en ny klimaskærm udenpå dette. Dette kaldes udvendig isolering. Det er især, hvis din ydermur er i dårlig stand, du bør overveje dette. Men i de fleste tilfælde er det lettest at isolere indvendigt. 

Hvad skal jeg passe på med, når jeg isolerer?

Selvom det er forholdsvis nemt og billigt at efterisolere dit hus, er det langt fra risikofrit. Du isolerer dit hus for at ændre på temperaturen, men de ændrede forhold i temperaturen kan betyde ændrede forhold i fugtbalancen.

Og for meget fugt kan betyde skimmelsvamp, råd, frostsprængninger, afskallende maling og fugtskjolder på væggene. Du kan læse mere om høj fugtighed i din bolig her.

Det er heller ikke alle mure, der kan tåle trykket fra en hulmursisolering, ligesom det ikke er alle typer isolering, der er lige egnede i alle hus. En dårlig dampspærre kan også være starten på undergangen for dit hus. Den bedste isolering får du altså i kombination med andet, som eksempelvis en dampspærre.

Derfor er det en rigtig god idé – og investering – at rådføre sig med en uvildig rådgiver, inden du går i gang med at efterisolere. Det kunne eksempelvis være en energivejleder.

Tag også gerne en snak med din forsikring inden. Der er, som tidligere nævnt, meget, der kan gå galt i processen, når du skal vælge mellem de mange isoleringsmaterialer. Derfor er det en god idé at indvie forsikringsselskabet i dine planer og eventuelt udvide din dækning.

Og som enhver, der skødesløst har leget i glasuld i barndommen, ved, er mineraluld noget, man ikke skal komme for tæt på med hud og lunger. Derfor bør du kun arbejde med isolering, hvis du har iført dig heldragt og åndeværn.