Humusjord holder haven grøn

Det virker næsten magisk, at vi kan plante noget i jorden, der så vokser sig stort og bliver en del af fødekæden, for jord består i bund og grund af mineraler - og humus. De fleste forbinder måske humus med mellemøstlig kikærtemos, men det er altså hummus og ikke humus. Humus er nemlig dét, der gør jorden god og fed og næringsrig, så vi kan trække dejligt udbytte op ad den.

Hvad er humusjord?

Humus er organiske materialer i stærkt nedbrudt form, og det er kernen i sund jord med god krummestruktur og masser af næring til planterne. Det er døde planter, rødder, gødning og hvad der ellers i og på jorden af levende ting og sager, som har været igennem de regnorme, svampe og bakterier, der først tager for sig af retterne. Når du ikke længere kan se, hvad tingene har været, er de blevet til humus.

Humus i jorden har nogle fantastiske egenskaber, hvis vi ser på det med planternes briller. Det forbedrer strukturen betragteligt, så vand og rødder nemmere kan trænge igennem jorden, og når mikroorganismerne har taget for sig af retterne, er der god føde til planterne i form af blandt andet kvælstof. Samtidigt holder humus på vandet i jorden, så den bliver mere tørkeresistent.

Humusjord er jord med et højt humusindhold i pløjelaget - altså de øverste cirka 20 centimeter. Gerne 10 procent eller derover. Der er dog langt mellem så høje humusindhold, og i dag er vores landbrugsjord nogle steder ved at nå endda meget lave niveauer på omkring 1-3 procent.

Humus har stort potentiale for at binde såvel som frigive drivhusgasser, og dyrkningen af vores landbrugsjord skal nok komme til at fylde mere i klimadebatten hen ad vejen. Det er nemlig meget store mængder af kuldioxid, der ligger i den gode, danske muld. Muldjord er nemlig lige præcis humusjord, og som bekendt er muldjord at foretrække, når vi skal dyrke jorden. Både i haven og på marken.

Hvad er den bedste jordsammensætning til haven?

De fleste haver har enten massiv lerjord eller porøs sandjord, og begge dele kan sådan set være fint nok - afhængigt af dine ambitioner for haven. En meget leret jord er næringsfattig, og det er hårdt for planterne at leve i, mens meget sandet jord bliver for løs og lader både vand og næring passere for hurtigt.

Hvis du ønsker en frodig plæne eller en bugnende køkkenhave, bør du overveje, om du skal jordforbedre. En god jord er mørkebrun og smuldrende med en god sammensætning af sand, ler og humus. Det betyder nemlig, at vand, rødder og ilt kan passere i jorden, mens ler og humus holder på fugt og giver god næring.

I din køkkenhave skal jorden være så porøs, at du kan grave i den med hænderne, og det ideelle indhold består af 80 procent sand, 10 procent ler, 5 procent silt og endelig 5 procent humus. Silt er en jordtype med bittesmå partikler, og silt er lidt bøvlet at have med at gøre, da den nemt bliver hård som beton eller til støv.

Til resten af haven kan du nok godt leve med, at eksempelvis lerindholdet er betydeligt højere.

Hvordan identificerer du din jordtype?

Det er ikke svært at identificere din jordtype, og ofte vil du have det på fornemmelsen, allerede når du graver. Sandjorden er ofte let, lys og porøs, mens lerjorden er tung - og hård, hvis den er tør. Hvis du tager lidt fugtig jord op mellem fingrene, kan du vurdere lerindholdet.

Kan du rulle en pølse på 3-4 millimeters tykkelse, er der tale om tung lerjord. Kan du slet ikke få jorden til at hænge sammen, er der tale om meget sandet jord. Du er godt kørende, hvis du kan klemme jorden sammen til en klump, der let kan smuldres igen.

Du kan også overveje at opløse lidt jord i demineraliseret vand og tage en lakmusprøve for at se, hvordan pH-værdien ser ud. Den skal helst ligge omkring de syv. Er jorden for sur, kan du tilsætte lidt kalk for at have pH-værdien. Vær dog meget varsom, for det er meget svært at sænke den igen.

Hvad kan du gøre for at få mere humus i jorden?

Det bedste, du kan gøre, er at give noget tilbage til jorden, hver gang du fjerner noget. Lad plæneklipperen køre med bioklip, så afklippet falder ned på jorden i stedet for at blive kørt væk. Spred kompost i køkkenhaven, og smid flis og kompost i bedene. Giv kort sagt jorden dødt, organisk materiale, som den kan omsætte. Pas eventuelt på med bark og nåle fra nåletræer, da de kan forsure jorden.

Se plæneklipper her

Sådan forbedrer du jorden i din have

Har du udpræget lerjord, skal du nok forberede dig på hårdt gravearbejde, for det er nogle tunge skovlfulde, du skal bøvle med. Her skal sand til, så du får lettet strukturen. Spred en 10 centimeters vasket sand eller grus ud, og vend det i jorden. Det er vigtigt, det er vasket, så du ikke får salt og andre uønskede mineraler med i købet.

Der er sandsynligvis masser af næring i lerjorden, så du behøver i første omgang ikke at bekymre dig om yderligere kompost. Alternativt kan du sprede et par centimeter ovenpå jorden, når du har blandet sand i den.

Har du til gengæld for meget sand i jorden, skal du arbejde med at få noget humus i den. Det gør du ved at tilsætte kompost, som du vender i jorden med en greb eller spade. Du skal nok regne med, at der skal lægges en 10-20 centimeter ovenpå. Det giver dig ikke mere ler i jorden, men i takt med, at komposten bliver omsat til humus, får jorden lettere ved at holde på vand og næringsstoffer. Du skal ikke bekymre dig over de ekstra centimeters højde, de falder hurtigt sammen, når komposten bliver omsat.