Guide til røgning på grill


Har du prøvet at grille med røg? Hvis ikke, så er det med at komme i gang, for når du griller med røg, kan du få helt nye og lækre smagsoplevelser frem, der i den grad er værd at afprøve!

Smagen af røg er desuden nem at variere, så du bestemmer selv hvor kraftig en røgsmag, du ønsker.

Det kræver ingen særlige evner at komme i gang med røgning på grill, så der er ingen grund til at fortvivle over sværhedsgraden som nybegynder – det er faktisk overraskende let. Det eneste, du skal bruge, er en varm grill og røgflis.

Derudover er der masser af muligheder for at eksperimentere med forskellige typer af røgflis med forskellige smagsvarianter eller ekstra udstyr til grillen, som gør din grilning lettere. 

Sådan gør du


Start med at gøre din grill klar med den rette temperatur.

Hvis du griller på en kuglegrill, kan du regulere varmen ved at fjerne eller tilføje briketter fremfor at åbne låget eller spjældene. Når du har prøvet at grille med røg et par gange, kan du eksperimentere med at sænke temperaturen ved at bruge en stor foliebakke, som du fylder med vand.

Hvis du griller på en gasgrill, kan du indstille grillen til den ønskede temperatur ved eventuelt at slukke for en eller flere brændere afhængig af hvilken grillmetode, du ønsker at bruge, og hvor meget du skal grille.
Husk, at du finder et stort udvalg af både gas- og kuglegrill i BAUHAUS

Relaterede produkter

Brug røgflis


Læg en håndfuld røgflis direkte på grillristen over de varme briketter eller brændrør (afhængigt af, om du bruger kul- eller gasgrill).

Herefter skal du hurtigt lægge låget på grillen og vente på, at røgen bliver hvid. Det er meget vigtigt, at røgen fra grillen er hvid. Hvis røgen er gul eller brunlig, vil det give maden en stærk bismag.

Når du åbner for grillen undervejs, så husk at lægge låget på igen hurtigt. Lågen forhindrer nemlig, at røgflisen får for meget ilt, hvilket kan resulterer i, at flisen brænder.

Grill din mad


Når grillen er varm, flisen er lagt på, og røgen er hvid, er du klar til at grille din mad. Læg maden på grillen og luk for låget igen, så røgen kan virke bedst muligt. Herefter er det bare med at prøve dig frem og finde ud af, hvor kraftig en røgsmag, du kan lide og justere derefter ved at tilføje mere eller mindre flis.

Grilltilbehør til røgning


Der findes masser af grilltilbehør til at grille med røg. Du kan for eksempel prøve at eksperimentere med en røgboks i stedet for at lægge røgflisen direkte på risten. Den metode gør blandt andet rengøringen bagefter lettere.

Derudover kan du vælge at bruge forskellige varianter af røgflis, som giver din mad hver sin unikke smag.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto