Det er desværre ikke muligt at benytte Click & Collect fra d. 26. - 31. December 2024

Guide til fliser og fugning af fliser

I årtusinder har fliser prydet gulve og vægge i vores hjem, og selvom fliserne i mange hjem er forvist til vådrummene, finder du sjældent et hus helt uden fliser. Det er nemlig ikke tilfældigt, at fliserne tilsyneladende aldrig for alvor går af mode.
 
Men hvordan kan det så være, og hvad er der af fordele og ulemper ved flisebelægning indendørs?
 
Der er mange, mange fordele i et flisegulv, og har du været på ferie i de varme lande, har du sikkert også konstateret, at flisegulve og rengøring er to størrelser, der går op i en højere enhed. De er nemlig uhyggeligt nemme at holde, ligesom de tåler store mængder fugt og høvl, uden de tager på vej af den grund.
 
Fliser og gulvvarme er også en cocktail, der er udpræget behagelig, mens fliser uden gulvvarme godt kan være en temmelig fodkold fornøjelse. Fliser har også den store ulempe, at de er svære at reparere på, hvis uheldet skulle være ude, og skrukke og flækkede fliser er trælse i køkkenet og uacceptable i vådrum.

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg vil have fliser?


Du skal tænke dig godt om, inden du vælger materiale, størrelse og farve til dine nye fliser. Materialerne har ikke alene forskelligt udseende men i højeste grad forskellige egenskaber, du bør have med i overvejelserne.

De keramiske fliser er vores foretrukne, især den glaserede variant, og det er ikke tilfældigt. Den er nemlig ufatteligt praktisk, den er nem at holde ren, og den kan tåle stort set alt, hvad du udsætter den for. Selv den uglaserede udgave er både holdbar og nem at holde ren.

Naturfliser, som marmor, skifer og granit, er ofte enormt smukke, men de kan være lidt bøvlede at vedligeholde, og de kan være temmelig sarte i forhold til både smuds, kalk og især afkalkning.

Glasmosaikker er populære, for de er både pæne, stærke og nogenlunde til at vaske og vedligeholde. Problemet med de små glasfliser er, at de qua deres lille størrelse har meget fuge omkring sig, og fuger kan være rigtig svære at holde rene.

Jo større fliser, desto færre fuger. Det giver god mening, og det kan være en fordel at slippe for rengøring af utallige fuger, men det betyder ikke, du ukritisk bør gå efter den størst mulige flise. Store fliser skal være skabt til at kunne ligge på gulvet, hvis de skal kunne holde til trykket. Ellers flækker de. Rumstørrelsen bør også spille ind i valget af flisestørrelser, for store fliser egner sig også bedst til store rum.

Endelig bør du være ret sikker i din sag, når du vælger flisefarve, for det er ikke bare sådan lige til at gøre om igen. Der må have siddet mange i 1980'erne, der læsterligt fortrød deres valg af brune og orange fliser på badeværelset et årti tidligere.

Relaterede produkter

Hvordan sætter jeg fliser op?


Start med at måle rummet, gulvet eller væggen godt op, og regn ud, hvordan og hvorledes fliserne kommer til at skulle skæres. Ved vægge har du typisk med hele fliser for oven og slutter eventuelt af med de tilskårne forneden - med mindre du vælger at lave en bort i en anden farve. Husk at indregne fugen, og fire millimeter er en passende størrelse til de fleste fliser.

Skal du skære fliser til, skal du nok bruge en vinkelsliber med passende skive. Har du mange fliser, der skal tilpasses, kan du overveje at leje en fliseskærer.

Du bør være opmærksom på følgende, hvis du skal have fliser på både gulv og loft. Sætter du fliser på begge flader, bør du nemlig bruge en silikonefuge i fugerne mellem gulv og væg, da elasticiteten gør fugen mere holdbar. Du bør også lave væggen før gulvet, og det er vigtigt, at væggen 'går ud over' gulvet - og ikke omvendt.

Er gulv eller væg stærkt sugende, bør du give den en gang grunder, inden du går i gang.

Fugemasse


Bland din fliseklæb efter forskrifterne på pakken, og husk at starte med lidt vand i bunden, så du ikke skal tumle med tørre rester, der er svære at få blandet op.

Start med at smøre fliseklæb på overfladen med en tandspartel. Først fordeler du fliseklæben med den glatte side, og så tilpasser du den med tandsiden. Så sikrer du dig nemlig, at du bruger den rette mængde, og at flisen kan gribe fat. Vær opmærksom på, at nogle typer fliser - især de større - også skal have fliseklæb på bagsiden. Arbejd med mindre arealer ad gangen, så fliseklæben ikke når at tørre ud for dig.

Sæt flisen i fliseklæben med drejende eller vridende bevægelse, og tryk godt til, så flisen kommer til at sidde ordentlig fast. Vip gerne flisen ud, og tjek, om den nu også hæfter på hele flisen. Brug flisesnor eller fugekryds til at definere afstanden mellem fliserne, og fortsæt efter samme fremgangsmåde.

Husk at fjerne eventuel vildfaren fliseklæb, mens massen stadig er våd. Det kan nemlig være rigtig svært at få væk, hvis det først får lov til at hærde.

Fugning af fliser og klinker: Sådan gør  



Efter en times tid, når klæben er ved at være hærdet, skal vi lave fuger.

Bland din flisefugemørtel efter forskrifterne, lad den hvile lidt, og træk den på i diagonal retning. Så er du sikker på, at du fylder fugerne i stedet for at tømme dem. Ved fugning af fliser på vægge kan du for nemhedens skyld trække fugerne på nedefra og op. Du kan med fordel bruge en blød gummispartel eller et murerbræt i gummi.

Når fugemørtlen er ved at være tør og trykfast, kan du tørre fliserne forsigtigt af med en hårdt opvredet klud eller svamp. Husk at skylle den og skifte vandet jævnligt. Til sidst tørrer du fliserne og fugerne af med en blød bomuldsklud.

Så let er det at udføre korrekt fugning af fliser. 

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto