Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Gør din træterrasse forårsklar

En terrasse i træ ser flot ud, og den har ofte et blødere og varmere udtryk end en terrasse i sten eller fliser. Træterrassen kræver dog lidt pleje for at holde sig smuk hele året, og efter en kold og våd vinter er det en god ide at bruge lidt tid på at få terrassen tilbage i topform.
Fordi træterrassen er en vandret flade, er den nemlig særlig udsat for snavs og slid, samtidig med at den påvirkes af både sol, vand og sne. For at holde træterrassen sund og flot skal den derfor behandles oftere end andet træværk. Det lyder som et stort projekt, men med det rigtige udstyr ved hånden, klarer du nemt forårets terrassepleje.

Tjek terrassen efter i sømmene


Efter vinteren er det altid en god ide at give din terrasse et grundigt eftersyn. Ulempen ved træterrasser er, at der kan gå råd i træet, så hold godt øje med, om træet er i fin stand over det hele. Det kan du tjekke ved at tage en lille skruetrækker eller syl og forsøge at presse den ned i træet. Hvis du nemt kan presse skruetrækkeren ned, er der råd, og så er det med at udskifte træet hurtigst muligt.
Vær også på udkig efter løse skruer eller søm – det er ikke rart at træde på sådan et med bare fødder til sommer. Slå sømmene ordentlig ned i træet med en hammer og stram skruerne godt efter. Har du en terrasse i hævet niveau, skal du også være på udkig efter løse bolte og møtrikker, som skal efterspændes med et topnøglesæt eller en svensknøgle.

Relaterede produkter

Sådan behandler du din træterrasse

Når du skal have din træterrasse gjort forårsklar, er det naturligvis træolien, der først springer frem i tankerne. Inden du når så langt, er der dog lidt forarbejde at gøre, så du kan være sikker på, at træet tager så godt imod olien som muligt. Læs guiden nedenfor, så er du godt klædt på til opgaven:

  • Sørg for at vælge et tidspunkt på året, hvor vejret er tørt, da træet ikke må være fugtigt, når det skal behandles. Som tommelfingerregel skal det ikke have regnet i en uge, inden du går i gang, og månederne fra maj-september egner sig normalt bedst til projektet. Har du en fugtighedsmåler kan du måle fugten i træet – den skal være under 15%, før du bør gå i gang.
  • Sørg først for at træterrassen er renset for løse malingrester og belægninger. Her kan du for eksempel bruge Gori Fjern belægninger Extra  eller Gori Fjern belægninger koncentreret, der begge rengør og effektivt fjerner belægning på de udendørs træoverflader.
  • Vask herefter træterrassen ren. Her kan du bruge en højtryksrenser eller du kan vaske med Gori Trævask, der fjerner tilsmudsninger som støv og fedt fra træet, så det er klar til at tage imod træolien.
  • Fjern eventuelt nedbrudt materiale og løse træfibre ved slibning.
  • Påfør nu enten et lag olie eller træbeskyttelse. Hos BAUHAUS har vi et stort udvalg af olier og træbeskyttelser i mange farver og typer, så du nemt finder en, der matcher din terrasse. Er du i tvivl kan du altid spørge en medarbejder til råds, der står klar med hjælp og vejledning. Se udvalget her.
  • Brug vejledningen til den olie eller træbeskyttelse, du har valgt. Nogle produkter kræver, at du behandler mere end en gang.
  • Sørg for at mætte træet, men lad det ikke sejle i olie. Aftør gerne overskydende olie, hvis træet er mættet fuldt ud, men gør det ikke inden træet har fået den nødvendige tid til at suge olien til sig. Følg altid vejledningen til den pågældende olie eller træbeskyttelse, så du er sikker på, at du ikke tørrer olien for hurtigt af.
  • Lad træet tørre. Alt efter dit valg af olie eller træbeskyttelse kan det tage mellem en time og en uges tid, før træet er tørt. Tager det flere dage for træet at tørre, så husk at tjekke vejrudsigten på forhånd, så du ikke risikerer for meget regn.

Din træterrasse er nu forårsklar og i tiptop form til alle sommerens grillaftener og hyggestunder.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto