Gør din have smuk med buske


Buske i haven bringer både liv og farver med sig, og det kan give flotte kontraster og smukke sammenspil i din have. Buske binder på sin vis din have sammen, og der er nok at vælge mellem. Buske kommer i væld af varianter med forskellige former og funktioner. Stedsegrønne og prydbuske gør din have smukkere, mens frugt- og bærbuske både giver dig lækker frugt og noget smukt at se på.

Udover at buske er smukke at se på, så bringer de bogstaveligt talt også mere liv ind i din have. Fugle og insekter lever og trives nemlig godt i og omkring buske. Insekterne spiser fra buskenes blomster, mens fuglene bor og gemmer sig ind i buskene. 

Der er selvfølgelig et overlap mellem hække og buske, men det er ikke helt det samme. Buske er umiddelbart til for syns, insekter og dyrenes skyld, mens hække i højere grad er levende hegn. Læs mere herunder, hvis du vil blive klogere på de mange flotte buske, der vokser i de danske haver. 

Sådan vælger du de rette buske til din have


I danske haver er der særlige buske, der går igen. Både fordi de er flotte at se på, men også fordi de rent faktisk kan tåle at vokse og gro i det danske klima. Medmindre du er stor haveentusiast, giver det god mening, at du vælger dine buske ud fra, hvor lette de er at holde. Du kan ikke tage dem indenfor, når de bliver for koldt, og derfor bliver det noget omstændigt, hvis du skal skåne dem mod frost.

Derfor vil det som første give mening, at du går efter buske, der kan tåle frost. Det skal altså være en robust busk, der kan stå imod de danske forhold. Derudover giver det mening, at du vælger en busk, der ikke kræver særlig meget beskæring, lugning eller er sårbar overfor angreb fra skadedyr

Tænk også over, hvordan busken påvirker resten af haven. Det er jo rigtig godt, hvis busken dækker og skygger, så ukrudt får dårlige vækstbetingelser. Men det skal ikke gå ud over resten af have eller de omkringstående blomster og planter, du gerne vil beholde. Derfor skal du være varsom med at vælge buske eller træer, der vokser højt og vildt. Det kan nemlig betyde, at resten af haven ikke får den nødvendige sol og vand. Især det med vandet kan være et problem, da store buske og træer suger ekstremt meget vand til sig. 

Relaterede produkter

Oplagte buske du kan vælge til din danske have


Som sagt er en god busk til en dansk have en busk, der både blomstrer og kan stå imod. Enten kan du vælge buske i ordets traditionelle forstand, eller også kan du vælge at plante blomster, der vokser som en busk. Her vil det være oplagt at gå med Hortensia, der er en blomstrende og hårdfør blomst. Hortensia vokser i samme form som en busk, men her skal du være lidt mere påpasselig med plejning af den. Det kan du læse mere om her

Sommerfuglebusken er noget, vi ser i mange haver. Denne busk minder på mange måder om en stor blomst, da den er farverig og giver masser af farve til din have. Derudover hjælper den også hele din have med at være mere frugtbar, da den lokker både sommerfugle og andre insekter til. Derudover er den nem at holde. 

Der er også buske, der blomstrer om vinteren. Herunder hører kejserbusken, der er en af de mest hårdføre og lette buske at holde. Den blomstrer fra november og over hele vinteren. Dog kan den sætte sin blomstring på pause, hvis der er frostvejr. Du får mest ud af den ved at plante den, hvor der kommer en del sol, men den kan faktisk trives stort set overalt. 

Hvis du både ønsker, blomstrende buske og buske med bær eller frugter, så giver det selvfølgelig mening, at du planter bærbuske. Bærbuske er alt fra hindbærbuske til hybenhække og ribsbuske. Der er mange forskellige typer af bærbuske, som både bringer farve og næring ind i din have.

Der er ikke et facit, der siger, at du skal vælge den eller den type buske til din have. Men vælger du blomstrende buske, der er lette at holde, vil du med al sandsynlighed blive glad for resultatet. 

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto