Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Glæd børnene, og byg et legehus

Der er uendeligt megen glæde - og utallige timers leg - i et legehus, og det behøver hverken være svært eller dyrt at bygge. Du skal bare bruge et par timer, noget værktøj, en idé og et godt øje for børnenes sikkerhed.

Vejledningen her er af lidt generel karakter, og det er ikke en nøjagtig brugsanvisning. Et legehus lægger nemlig op til, at du - og måske dit barn - lader fantasien råde lidt.
Find placeringen til dit legehus. Sørg for, det er et sted i haven, hvor børnene kan lide at være. Og hvor du kan holde lidt øje med løjerne, hvis børnene er små. Det kan også være sympatisk at have naboerne, som ikke nødvendigvis elsker dine børn og deres lyde, med i tankerne, når du placerer legehuset.

Bestem dig for størrelsen. Det er oplagt at bygge huset stort nok til, at du kan lege med derinde uden at få hekseskud og mus i knæene. Omvendt skal vi ikke op i en størrelse, hvor kommunen eventuelt begynder at blande sig. Du kan som udgangspunkt bygge op til 10 kvadratmeter og 2,5 meter i højden, uden du skal bruge kommunal tid og løn på børnenes legehus.
Overvej, om du skal male brædder og materialer, inden du samler dem, eller om det er til at komme til, når huset er færdigt.

Giv huset et godt fundament. Fliser i hjørner, og eventuelt et par steder under gulvet, er længe fint til dit legehus. Det er vigtigt, at huset ikke har direkte kontakt med jorden. Så rådner det. Hvis huset står et udsat sted, du har dårlige nerver, eller du bor i den blæsende del af landet, kan du overveje at forankre huset.

Start nedefra. Byg gulvrammen først, og giv den et par tværgående strøer. Brug gerne  gode beslag, så konstruktionen kan holde til lidt af hvert. Du kan også med fordel lægge gulvet nu, da det kan være svært at komme til senere.

Byg dit skelet op. Hvis du på nogen måde i din vildeste fantasi kan forestille dig, at et barn kunne klatre på huset, bør du bygge ud fra det. Vær ikke karrig med reglarne - både de lodrette og tværgående. De tværgående kan jo også bruges som hylder til børnenes sager. Brug igen beslag, og husk, at det er et legehus, så dine skruer bør være af et design, så klodsede børnekroppe ikke river sig til blods på dem.

Sæt din beklædning op. Det er her, du for alvor kan lege med husets form og udtryk. Er det en bjælkehytte, du går efter, skal det være fantasifuldt formet, eller skal det måske ligne en lille kopi af familiens hus?

Lav indgang og vinduer med karme for det bedste resultat. Overvej, om du vil have dør og vinduer i, og om vinduet skal kunne åbnes. Lav gerne et gab på 12 millimeter mellem dør/vindue og karm, så de små børnefingre bliver skånet for de værste klemmerier. Plexiglas er også bedre end almindeligt glas - af oplagte årsager.

Som beklædning er brædder det klassiske valg, men  krydsfinér er også en oplagt mulighed, for det er nemt at forme og arbejde med.

Så er vi nået til taget. Her bør du give taget et udhæng på 20-30 centimeter, så vandet løber væk fra huset. Det må være op til dig at vurdere, hvad slags tag passer bedst, men du går aldrig helt galt i byen med krysfinér og tagpap.

Gennemgå huset med en tættekam for skarpe hjørner, spidse vinkler og andre ubehageligheder, der bare venter på at perforere en sart og fin barnehud.

Værktøj og materialer


Du kan i princippet klare dig med en hammer, en skruetrækker og en fukssvans, men det bliver en drøj omgang. Du bør som minimum have dig en god skruemaskine, ligesom en elektrisk sav kan spare dig for megen tid. Bruger du brædder til beklædning, er du godt stillet med en kapsav. Er det krydsfinér, du vil arbejde med, kan du med fordel bruge en stiksav. Du kan også leje værktøjet, hvis du ikke mener, du får brug for det igen.

Køb brædder og træ, der egner sig til et hårdt liv udendørs, men hold dig langt væk fra trykimprægneret træ. Det er piv-giftigt, hvilket måske var fint nok til din barndom, men det er det ikke til dine børns. Spørg gerne til råds i trælasten.

Relaterede produkter

Husk sikkerheden!


Legehuse er potentielt livsfarlige. Det er ikke bare et udsagn, der skal flosse forældres nerver yderlige. Det skulle gerne få dig til at tænke på sikkerheden, når du bygger legehus, og her taler vi ikke om at pylre over en splint i fingeren. Kvælningsfaren er nemlig reel, og du kan tage nogle forholdsregler, så poderne kan lege trygt - og du kan slappe af.

Overvej højden og udformningen på dit legehus. Kan børnene klatre på taget, bør du tage dine forholdsregler, så de kan falde uden at miste andet end et par milliliter salte tårer.
Sørg for, at barnets hoved ikke kan sidde fast. Europæiske standarder dikterer, at små huller og åbninger skal være mindre end 8,9 centimeter, så barnet ikke kan stikke hovedet ind. Åbninger og vinduer skal være over 23 centimeter, så hovedet ikke kan sidde fast - og barnet dermed ikke kan blive kvalt.

Endelig skal du sørge for, at der ikke er sprækker, hvor en anoraksnor kan sidde fast, så barnet kommer til at hænge sig. Tag et stykke snor og bind det, så det minder om et barns anoraksnor, og tjek legehuset grundigt for at se, om den kan komme til at sidde fast. Hold for guds skyld fantasi og tanker i kort snor.

Indse eventuelle begrænsninger og køb et samlesæt



Det behøver ikke gå udover dit barn, hvis du tænker, at legehusbyggeri virker både træls og uoverskueligt. Du kan nemlig få et væld af legehuse og legetårne, der både kommer i nemme samlesæt, men samtidigt kræver tilpas meget knofedt til, at du kan være stolt af dig selv efterfølgende.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto