Sådan slipper du af med fugt i væggene

Hvor meget fugt må der være i din væg?

Der vil altid være en vis mængde fugt i og omkring din bolig. Vores kroppe, og meget af det vi laver, består af og afgiver vand. Hvis der er for meget vand i din bolig, risikerer du, at du får fugtskader, skimmelsvampeangreb eller råd. Men hvor meget er for meget vand og fugt? Det afhænger eksempelvis af årstiden og materialet, som væggen er lavet af.

Tager vi udgangspunkt i et fugtindhold på fire procent, er det ekstremt tørt for træ, tørt for mørtel, fugtigt for mursten og plaskvådt for gips.

Et godt pejlemærke for, om der er for meget fugt i væggen, er skimmelsvamps vækstvilkår, og det er heldigvis ikke så svært at forholde sig til.

Træ, træpaneler, tapet og lignende skal ligge under 16 procent i sommerhalvåret og under 10 om vinteren, hvis skimmelsvampen skal holdes for døren.

Gipsvægge skal gerne have en fugtindhold på under 0,85 procent, hvis alt skal ånde fred og ro, og både beton og mursten skal helst ligge under én procent også.

Har du mistanke om, at du har fugt i væggen, bør du kontakte en fagmand, som kan vurdere situationen. 

Sådan opdager du for meget fugt i væggen

Der er mange indikatorer på, at det står skidt til med væggen, og du bør reagere med det samme, hvis du falder over nedenstående symptomer på væggen.

Fugtskjolder og saltudblomstringer er en stensikker indikator, og de har den store fordel, at du nemmere kan udpege arealet, hvor problemerne er, hvilket igen gør det nemmere at finde frem til årsagen til dine klamme vægge.

Plamager med skimmelsvamp er selvsagt en uacceptabel indikator på fugt. Du kan blive klogere på plamager og skimmelsvamp her.

Afskallende puds og maling samt tapet, der slipper væggen, er også sikre tegn på, at fugten er løs i Laksegade.

Endelig burde råd i træværk som lister, gulve, paneler og den slags bør også få dig ud af fjerene med det samme.

Har du mistanke om fugt i væggen, vil du som oftest også få en god indikator ved at mærke efter med hænderne. En våd væg føles, ikke overraskende, kold og klam. 

Billede af væg med mug og fugtBillede af væg med mug og fugt

Relevante produkter

Se flere fugtmålere

Sådan måler du fugt i væggen

Du kan få en indikation på væggens tilstand ved at bruge en fugtmåler, som du måler væggens overflade med. En fagmand har typisk et lidt mere avanceret måleapparat, og skal det helt store skyts frem, skal du bore huller i murværket, hvor det omhyggeligt udtagne murstøv bliver vejet, tørret og så vejet igen.

Måler du selv væggen med en fugtmåler, bør du huske at måle flere steder på muren - gerne i forskellige højder.

Hvor kommer fugten fra?

Der kan være mange årsager til, at husejeridyllen bliver ødelagt af fugtige vægge.

Fugten kan skyldes bøvl med ydermuren. Måske er dine fuger slidte og utætte, måske har du haft murbier eller måske er det noget tredje, der gør, at din klimaskærm er utæt. Hvis du skal udbedre fugerne på dit murværk, kan du finde hjælp til det her.

Det kan også være kondens, der får dine vægge til at være klamme. Det vil typisk være i ældre og dårligt isolerede huse, hvor kombinationen af en kold mur og varmt indeklima giver problemer med fugt.

Det kan være rørskader inde i muren, der får vandet til sive ind i din fine væg, og det kan være bøvl med tagrenderne, der gennembløder væggene.

Måske er det en utæt brusekabine i badeværelset, der er synderen, eller måske skyldes det din egen uhensigtsmæssige adfærd. Det vil sige, at du tørrer tøj inden døre, eller du måske glemmer at lufte ordentlig ud, så de mange liter vand, du sender ud i luften dagligt, trænger i dine vægge. Du kan læse mere om, hvad der forsager fugt i din bolig her.

Det kan også være opstigende fugt fra jorden, der skaber dine problemer. Dit hus fungerer i bund og grund som et sugerør, der forsøger at suge grundvand til sig. Kapillareffekten, hedder det, når vandet suges ind i materialets små porrer, og den skal helst brydes på én eller anden måde. Læs mere om fugt i kælderen og hvordan du undgår det her.

Det kan med andre ord skyldes mange ting, og du bør få en fagmand til at hjælpe dig med diagnosen - medmindre årsagen står lysende klart. Afhængigt af problemet kan du vurdere, om du selv kan fikse det. Altså, en tilstoppet tagrende burde være til at ordne selv, mens du hurtigst muligt skal søge hjælp i mange af de andre tilfælde.

Billede af fugtmålerBillede af fugtmåler

Det kan du stille op, hvis du har fugt i væggen

Du bør som det første få fat i en fagmand, der kan vurdere sagen. Det vil ofte være en forsikringssag, og dit forsikringsselskab vil typisk sende dig kontaktoplysninger på en fagmand, de plejer at bruge.

Når fugtskaden er stoppet, skal du have fugten ud af muren. Har du noget stående op ad muren, bør du flytte det 10-20 centimeter ud fra væggen. Er væggen bare småfugtig, kan du måske nøjes med at tørre den med høj varme på radiatoren og hyppige udluftninger.

Står det værre til, må du have fat i en god luftaffugter. Luk vinduerne, og sluk for varmen. Vend "pustesiden" af affugteren mod den fugtige mur, og placér den mindst en meter fra væggen. Sørg for, at luften kan cirkulere frit i lokalet, og sæt i gang. Få luftfugtigheden ned på en 35-40 procent hurtigst muligt.

Indstil dig på, at affugteren larmer og gør lokalet ulideligt varmt, og det er i det hele taget ubehageligt at opholde sig i lokalet. Du bør også indstille dig på, at tørringen nok tager et par uger eller fire - afhængigt af skaden. Hold godt øje med dit træværk, der har det hårdt i tørringsprocessen.

Er der skimmelangreb, bør du naturligvis også tage dig af det.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto