Forny huset med en gang facademaling
En flot, malet facade kan løfte udtrykket for både dit eget hus og hele kvarteret, mens et dårligt stykke arbejde og afskallende maling kan have den modsatte effekt.
Det kan være, at dit gamle hus trænger til en overhaling, og det kan være fristende at gå i gang med spand og pensel, når energien lige er der. Det er dog desværre ikke bare sådan lige at male husets facade, og der er mange ting, du skal have med i dine overvejelser, inden du går i gang. Én af de vigtigste er, hvilken type facademaling, du skal anvende.
Hvad er facademaling?
Facademaling er, ikke overraskende, den maling, du bruger, når du maler facaden. Det er en hård tilværelse, malingen går i møde, så det er særlige egenskaber, en god facademaling skal have, hvis den skal kunne tåle vind og vejr.
Kernen i en god facademaling er, at den er diffusionsåben. Det vil sige, at vand skal kunne trænge ud, selvom det ikke kan trænge ind. Før i tiden var der store problemer med plastmalinger, der var ikke var diffusionsåbne, og det skabte store problemer med ophobet fugt i både murværks- og træfacader.
Maling består af farve, et bindemiddel og et opløsningsmiddel, og det er disse tre ingredienser, der giver malingen dens egenskaber. Farven dikterer naturligvis den farve, du maler med, mens bindemidlet giver malingen egenskaber som vandafvisning og diffusionsåbenhed. Opløsningsmidlet, der oftere og oftere er vand, har betydning for, hvordan malingen hærder - og til tider hæfter.
Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger maling?
Det vigtigste, når du vælger maling, er, at din nye maling kan hæfte på din mur eller gamle maling. Det er nemlig langt fra en selvfølge, at du bare kan male på din eksisterende overflade. Det er også alfa og omega, at du ikke kommer til at spærre fugt inde i murværket med din maling. Den skal være diffusionsåben, så vandet kan vandre.
Hvilken facademaling skal du vælge?
Akrylmaling er plastikmaling, og det er efterhånden den mest gængse malingtype på mure og vægge i det ganske land. Den består af farve, mikroskopisk plastik og vand. Når vandet fordamper, sidder plasten som en fin film. Den er nem at arbejde med, du bliver ikke indhyllet dampe og giftstoffer, og malingen er elastisk, så den ikke nødvendigvis revner, hvis murene bevæger sig lidt.
Akrylmaling kan også bruges til at male over andre malingtyper - så længe underlaget er fast. Den største ulempe ved akrylmaling er, at den ikke er lige så diffusionsåben som nogle af de andre typer, og jo flere lag, der er malet med, desto mindre åben er den. Det kan give fugtproblemer - især i ældre huse og huse, der døjer lidt med fugten i forvejen. Akrylmaling er derimod et fint valg til nyere huse uden fugtproblemer.
Silikatmaling virker som det rene hekseri. Bindemidlet er kaliumsilikat, som vi normal laver glas af, og opløsningsmidlet er vand. Når vandet tørrer, indgår den mineralske maling i en kemisk forbindelse med den mineralske væg, og du får en flot, utroligt slidstærk og meget diffusionsåben overflade med et mat, kalket look.
Silikatmaling kan du kun påføre på mineralske overflader, og har der været malet med andet før, skal det vaskes helt ned inden. Det er også en maling, der kræver lidt mere teknisk snilde at bruge. Det er et oplagt valg til lidt ældre huse, eller hvis du har bar puds at male på. Alternativt kan du også overveje en cementmaling, der har lidt af de samme egenskaber.
Kalk er en god, gammeldags og driftssikker vej til en pæn facade, og det er ikke tilfældigt, at det var den metode, man i mange århundreder holdt husene pæne med. Bevares, kalk smitter måske lidt af, og du skal give huset en omgang lidt oftere, end du skal med maling, men det går til gengæld ret nemt med arbejdet. Kalk er meget diffusionsåbent, og det tillader endda, at skadelige mursalte kan vandre ud gennem kalken, så det ikke laver ulykker i murværket.
Det er dog ikke alle typer af mursten, der tager lige godt imod kalken, mens du kan være sikker på et godt resultat på alle pudsede mure. Kalk er et smukt valgt til gamle huse, og er der tidligere kalket, er det en god idé at fortsætte.
Olieemulsionsmaling, som det mundret hedder, er en bastard, der forener det bedste fra vandbaserede og oliebaserede malinger. Det vil sige, at du både får fleksibilitet og lidt diffusionsåbenhed fra akrylmaling og de gode hæftende egenskaber fra oliemalingen. Det gør den til et oplagt valg, hvis underlaget ikke er alt for godt, du ikke ved, hvad muren tidligere er malet med - eller du ikke gider rense hele muren ned.
Træbeskyttelse er naturligvis til dig, der bor i træhus. Her har tidligere tiders maling noget at skulle have sagt, og du kan blive lidt klogere på maling af træværk her.
Sådan maler du din facade
Som en anden Guldlok kræver malerarbejde en del af vejret, hvis det skal ende godt. Det skal være tørt i vejret og gerne over 10 grader, men det skal omvendt heller ikke foregå i direkte sol med for høje temperaturer.
Før du går i gang med at male, skal væggen først være helt klar. Er der tale om en nypudset væg, der ikke tidligere har fået behandling, skal du starte med at børste den ren, så alt løst materiale ryger af. Du bør i øvrigt ikke male en nypudset facade, før der er gået 1-2 års tørretid. Ellers risikerer du saltudblomstringer. Er væggen blevet beskidt i ventetiden, kan du give den en god gang grundrens.
Er det en gammel væg, skal den også have en grundig omgang rens og pleje inden. Giv hele huset en omgang med grundrens og stive børster. Afstem din nye maling med den gamle, så du ved, de kan arbejde sammen. Alternativt kan du få huset sandblæst, hvis du ønsker en at starte forfra. Det kan også være værd at overveje, hvis du har mange lag akrylmaling ovenpå hinanden, da malingen bliver mindre og mindre åndbar for hver gang, du maler.
Dæk godt af, og giv huset en omgang grunder, når muren er tør og klar, og giv det herefter to lag maling - hvis det stemmer overens med virkeligheden og producentens anvisninger. Husk at male soklen til sidst.