Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Find de rette blomster til din vilde have


Vil du gerne have mere vildskab i din have? Det er blevet mere og mere populært at lade sin have gro vildt og voldsomt. Altså at lave en vild have. Hos BAUHAUS har vi samlet alt om den vilde have i en udførlig guide til dig. Men vil du gerne vide mere om, hvilke blomsterfrø du skal have til dine vilde blomster? Så læser du bare videre herunder.

Når du skal vælge blomsterfrø til din vilde have, skal du vælge en god blanding. Vælg gerne spiselige blomster, flerårige blomster, smukke blomster og selvfølgelig vilde blomster. Jo mere forskelligt du vælger, desto mere vildt og forskelligt bliver udtrykket i din have. Og det lokker mere liv til.

Læs mere om, hvordan du vælger de rigtige vilde blomsterfrø herunder. Hvis du gerne vil se vores udvalg af blomsterfrø, så finder du dem her.

Derfor skal du vælge vilde blomsterfrø til din have


En vild have kræver vilde blomster. Sådan er det. Men det er der en god grund til. Jo mere forskellige flora og blomster der er, desto flere forskellige dyr og insekter vil der være. Farvestrålende blomster tiltrækker insekter. Særligt vilde bier som honningbien, som er ekstremt vigtig for at få en have til at blomstre og være sund.

Honningbien er faktisk havens vigtigste bestøver, og derfor gør du klogt i at indrette din vilde have til honningbien. Derudover er der mange andre insekter som både nyder godt af og hjælper din have med at vokse. Sommerfuglen er en af dem.

Danske sommerfugle holder til, hvor der er blomster. De spiser nemlig af dem, og derfor er det meget naturligt, at de søger hen mod dem. Det samme gør sig gældende for bier og mange andre insekter.

Vilde blomsterfrø kan faktisk også vokse mange steder, hvor almindelige blomster ikke kan. Hvis du har meget næringsfattig jord, så kan de vilde blomsterfrø med al sandsynlighed stadig godt vokse der. På den måde kan du også få mere liv et sted i din have, hvor betingelserne for liv er lidt dårligere.

Skal jeg vælge etårige eller flerårige blomster?


Når du vælger blomster til din vilde have, skal du tage stilling til, om du vil have blomster, der skal sås hvert år eller en enkelt gang. Hvis du gerne vil have noget afveksling fra år til år, så kan du vælge en blomsterblanding, hvor der kun et etårige blomster.

Hvis du gerne vil have et permanent vildt blomstertæppe, der vokser frem hvert år, så giver det mening at vælge en blanding med flerårige blomsterfrø.

Du kan også vælge en blanding. Så kan du selv supplere løbende, hvis du ikke synes, der er liv nok i de blomster, der klarer skærene fra år til år.

Relaterede produkter

Kombiner vilde blomster og spiselige blomster


Når du vælger blomsterfrø til din vilde have, er det primært med fokus på naturen. Altså hvad der er godt for væksten, og hvad der er godt for insekter og dyr. Men du kan faktisk sagtens tænke dig selv og dine smagsløg ind i løsningen.

Spiselige blomster er nemlig en både sjov og spændende løsning at tænke ind i haven. Mange af dem smager godt, og alle er smukke at kigge på. Spiselige blomster er også fyldte med antioxidanter og vitaminer. Ofte bliver de brugt i desserter og sommerlige retter, men du kan jo selv bestemme, hvor og i hvad du vil bruge dine spiselige blomster.

Spiselige blomster er som udgangspunkt flerårige blomster, der vokser hver sommer. De vokser nemt, så længe du planter dem, efter frosten er gået væk.

Du kan derfor med fordel blande blomsterfrø af spiselige og ikke-spiselige blomster sammen, når du sår dine frø til den vilde have.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto