Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Få helt styr på dit elforbrug


Dit elforbrug udgør en stor del af dine eller dig og din families faste udgifter. Den strøm I bruger, skal I selvfølgelig betale for. Og ligesom  med alt andet så gælder det, at jo mere du bruger, desto mere skal du betale.

Derfor kan det være en god idé, at du holder øje med dit elforbrug. Du kan med fordel sammenligne dit eget elforbrug med gennemsnittet, så du kan være sikker på, at du ikke bruger for meget strøm.

Herunder hjælper vi dig med at blive klogere på, om du har et gennemsnitligt elforbrug, eller om det er tid til, at du skruer lidt ned for strømmen. Bogstaveligt talt. 

Sådan kan du vurdere, om du har et gennemsnitligt elforbrug


Der er rigtig meget, der har betydning for, om dit elforbrug ligger over eller under gennemsnittet. Det er nemlig ikke bare sådan at slynge et tal ud, alle kan bruge til at vurdere det ud fra. 

Men når det så er sagt, så vurderer Dansk Energi, at en gennemsnitsdansker bruger omkring 1.600 kWh om året. Hvis han eller hun bor alene. For hvis ikke, så falder det gennemsnitlige forbrug. Hvis I er flere om at bruge køleskab, TV, fryser, vaskemaskiner og sådan, så vil det samlede elforbrug blive fordelt på flere personer. 

Men det afhænger også af, om du bor i hus, lejlighed eller sommerhus. Og om du får opvarmet dit hus med eksempelvis fjernvarme eller bruger elvarme. Husstande, der bruger elvarme som den primære opvarmningskilde, bruger markant mere strøm end andre husstande. 


Jo større bolig I bor i, jo mere strøm bruger I, men jo lavere et elforbrug har I også per mand. Det er altså ikke unormalt, at én voksen bruger omkring 1.600 kWh i en to-værelses lejlighed. Men at to personer bruger omkring 2.200 kWh om året og dermed har et lavere gennemsnitligt forbrug. Fordi forbruget bliver fordelt mellem to personer.

Du kan cirka lægge 1.000 kWh om året til per 40-50 kvadratmeter, som din bolig vokser. Altså ikke i takt med at du bygger ud, men i takt med at du bor i en større bolig. Det koster nemlig mere at holde en større bolig kørende. Men så bor I sikkert også flere, hvilket får det gennemsnitlige elforbrug til at falde igen. 

Så svaret er: Hvis dit elforbrug er omkring 1.000-2.000 kWh om året, så har du et normalt elforbrug. Men du skal altid tage forskellige forhold med i din betragtning.

Hold øje med dit elforbrug: Disse elektriske apparater bruger meget strøm


Hvis du har et elektrisk apparat, der kører ofte og længe, så vil det være en af de store strømslugere i dit hjem. Og sådanne elektriske apparater har alle husstande. De mest almindelige og dem, der bruger flest kWh om året, er:

 

Disse elektriske apparater og hårde hvidevarer udgør en stor del af dit elforbrug. Og derfor er det vigtigt, at du har fokus på, at de skal bruge så lidt strøm som muligt. Og at du bruger dem mest fornuftigt. 

Først og fremmest skal du vælge energieffektive apparater, der bruger så lidt strøm som muligt. Det er første skridt, og det hjælper meget dit daglige elforbrug. Derudover skal du også sørge for, at du ikke betaler masser af penge for strøm, der bliver brugt på dine apparaters standby-forbrug. Sluk på kontakten, når du ikke bruger din elapparater. 

Derudover kan du med fordel vaske tøj og bruge opvaskeren om natten. Om natten er strømmen nemlig billigere, fordi der er færre mennesker, der bruger strømmen her.

Derudover skal du sørge for at fylde dine maskiner godt op. Fyld opvaskeren og vaskemaskinen op, så du ikke skal vaske så ofte. Brug tørresnoren i stedet for at tørre i tørrertumbleren. Skru op for temperaturen i fryseren og i dit køleskab. 

Husk også at slukke lyset. Du kan evt. installere automatisk lys, så det kun tænder, når du er i rummet. 

Alle disse tiltag vil kunne spare dig mange kWh på dit elforbrug.

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto