Få tredimensionelle bede med klatreplanter

Klatreplanter og slyngplanter er en velsignelse for hus- og haveejere. De ofte smukke planter tillader nemlig, at du dyrker og dekorerer i tre dimensioner. Du kan beklæde vægge med de flotteste, velduftende blomster, og du kan skabe et dejligt sted i skyggen under en pergola i fuldt flor. Det er nemt at drømme sig til en spændende have, hvor naturen udsmykker de triste flader, og det er faktisk ikke synderligt svært at komme i gang med klatreplanterne.

Hvad er klatreplanter?

Klatreplanter eller slyngplanter er typisk skovplanter, hvis overlevelsestaktik har været at snylte på større og stærkere træer og buske. De er startet på skovbunden, hvor de er vokset vandret, indtil de er stødt på noget, de har kunnet vokse op ad. Da klatreplanterne oftest ikke skal bekymre sig om tykke og bæredygtige stammer, er de ofte ret hurtige til at nå et imponerende omfang.

Slyngplanter har forskellige taktikker for at snige sig til vejrs, der hver især er ret effektive - og har hver deres fordele og ulemper for haveejeren.

Hæfterødder er dem, vi kender fra rådhusvin og efeu - eller vedbend, som den også hedder, og det er nogle hårde nysere. De små rødder eller klatreskiver griber fat i dét, de kommer i nærheden af, og så sidder planten ellers godt fast. Det kan godt gå hen og give lidt problemer, hvis du ønsker at skære planten ned fra tid til anden, men det betyder omvendt også, at du ikke skal bøvle med espalier og deslige, før planten skyder i vejret.

Slyngtråde og klatreblade er en anden taktik til at komme til vejrs, og det er planter som vin og klematis, der benytter sig af denne. Det gør det noget nemmere at beskære planterne, men til gengæld skal du bruge flere kræfter på at hjælpe dem i gang.

Slyngende stammer og stængler er også en effektiv måde at klatre på, og her kommer planten til vejrs ved at slange sig op ad sin vært. Det er planter som kaprifolie, blåregn og tobakspibeplanten, der benytter sig af denne taktik. Denne slags slyngplanter skal have hjælp i starten, hvor du nok ikke slipper for at binde planterne lidt op. Når de først har grebet godt fast, sidder de der til gengæld - hvilket også kan gøre beskæring vanskeligt.

Endelig er der torne, som også er en effektiv måde at komme til vejrs. Klatreroser og brombærbuske er gode eksempler på gode torneklatrere. Denne typer planter kræver, at tornene har noget at gribe fast i - ellers skal de bindes op. Alle, der har haft en uønsket brombærbusk i haven, ved, hvor effektivt den griber fast i alt, og hvor kraftigt den vokser. Det er til gengæld begge fordele, når planterne er ønsket.

Hvilke typer findes der?

Der findes et væld af forskellige typer klatreplanter fra et væld af forskellige plantefamilier.

Her er nogle af de mest almindelige på vores breddegrader - inddelt efter funktion frem for biologi.

De grønne

Efeu eller vedbend er nok den mest udbredte klatreplante overhovedet, og den stedsegrønne plante med de grønne, voksagtige blade pynter mangt en facade. Planten trives bedst i skygge og halvskygge.

Rådhusvin smider bladene om vinteren, og op til det følger et spektakulært farveskifte, hvor bladene får nogle helt igennem smukke, rødlige farver. Rådhusvinen kan tåle halvskygge, men den vil gerne have mere sol end efeuen.

Tobakspibeplanten er egentlig en staude med storhedsvanvid, og planten har nogle store, smukke blade, den smider om efteråret. Væksten er ret massiv, og planten kan stå i både sol, skygge og halvskygge.

Klatrehortensia er en stor, grøn klatreplante, der også byder på smukke blomster. Klatrehortensiaen smider bladene, og de nøgne grene står smukt uden blade - knudrede og forvitrede, næsten som vin. Den trives i sol såvel som skygge.

De blomstrende

Klematis er nok den mest populære klatreplante, når der skal kulør på haven, og den er kendt og elsket for sin smukke blomster. Du kan få et væld af forskellige klematis, der blomstrer på forskellige tidspunkter og kræver forskellige skygge- og solforhold. Du kan læse mere om klematis her.

Kaprifolie er også en elsket klatreplante med smukke, velduftende blomster, der blomstrer dejligt længe, og du kan plante den hårdføre plante i både sol og skygge.

Blåregn kan du kende på de flotte, blålige blomsterklaser, der hænger ned fra planten.

Blåregn er særdeles velegnet til pergolaer og porte, hvor man kan komme til at gå under de smukke blomster. Blåregn skal have masser af sol, så syd- eller vestvendte mure og hegn er optimale, og du slipper nok ikke for at beskære lidt, hvis du vil have blomster.

Klatrerosen er egentlig bare en rose, der får lov til at søge opad via espalier, port og pergola. Rosen skal have hjælp, og du slipper ikke for at binde den op.

Endelig er der spiselige klatreplanter som humle, vin, brombær og ærter, der alle kræver hver deres forudsætninger, men det er en anden historie.

Sådan planter du klatreplanter

Først og fremmest bør du huske, at det er en skidt idé at kombinere klatreplanter og trævægge, for her kan de stride arter lave en masse ravage, hvis de får klemt sig ind mellem brædderne.

Nå, du har valgt et sted og en plante, der passer godt sammen, og vi er nu i det frostfri forår eller efterår, hvor betingelserne for de nye planter er optimale. Nu graver vi et hul til planten på 50x50x50 centimeter, og hvis det er tæt på en mur, kan du med fordel rykke cirka 50 centimeter ud, for jorden bliver meget nemt meget tør op ad huset.

Sørg for, at jorden er god og løs, og giv den gerne en god gang jordforbedring eller næringsrig muld, så havejorden cirka er blandet op 50/50. Plant planten efter forskrifterne på sorten, og dæk rodklumpen til med løs jord. Sørg for, at planterne aldrig tørrer ud de første par år - og vand hellere én stor gang om ugen end flere sjatvandinger - hvis én gang ugentligt altså er nok i de tørre perioder.

Bind gerne planten forsigtigt op, når den begynder sin vækst, og lad naturen gå sin gang. Gød gerne med kompost en gang hvert forår.

Relaterede produkter

Se espalier her

Hvor længe tager slyngplanter om at vokse op?

Der er stor forskel på, hvor hurtigt de forskellige slyngplanter tager om at vokse sig store og tætte, og om det er planter, du skal klippe ned hvert år. Står du med en trist strækning mur eller plankeværk, der gerne hurtigst muligt skal gøre grøn og smuk, er du godt stillet med planter som efeu, rådhusvin, arkitektens trøst og klematis vitalba, der alle vokser ret hurtigt.

De skal alle lige have en sæson til at sætte rødder, og herefter kan du faktisk regne med et par meters vækst per år - afhængigt af omstændighederne.