Bestil julegaver senest d. 19. december kl. 19.00 for levering inden jul – Gælder kun lagervarer.

Viden: Få styr på vådrumssikringen


Vådrumssikring sikrer, at der ikke kommer vand og fugt ud i væggene og i konstruktionen på dit hjem. Dette kan medføre store skader, og det kan koste rigtig mange penge at udbedre. Derfor skal du tage vådrumssikringen meget seriøst. 

I nogle tilfælde kan du selv lave vådrumssikring, og i andre tilfælde skal du have en professionel ind over projektet. Det afhænger af mange forskellige faktorer - faktorer, som du kan læse mere om i vores guide til vådrumssikringer herunder.

Hvad er vådrumssikring?


Rum, der bliver påvirket af vand, eller har en høj, relativ luftfugtighed, kalder vi vådrum. Du kan typisk kende dem på, at de har et afløb i gulvet. Enhver, der har døjet med fugtskader, ved, at uvelkomment vand er noget, som ingen ønsker. Derfor er det også en god idé at gå med livrem og seler, når det gælder vådrummene - hvad end det er bryggers, toiletter eller badeværelser, vi har med at gøre.

En vådrumssikring er kort sagt dét, som afholder fugt og damp fra dit vådrum til at gå i husets konstruktion. En vådrumssikring kan bestå af vådrumsvægge, fliser, vinyl eller membraner, og det er sjældent et enten-eller, for de fleste foretrækker at lægge en vådrumsmembran under de andre typer af sikring.

Hvad er et vådrum?


Et vådrum er delt op i to zoner. En vådzone og en fugtig zone. Vådzonen omfatter hele gulvet og de første 10 centimeter op ad væggen. Er der tale om et badeværelse, er bruseniche og den nærmeste halve meter også at betragte som vådzone - med mindre brusenichen har faste vægge. I så fald afgrænser de vådzonen.

Væggen omkring badekar og håndvask er også at betragte som vådzone. Er dit badeværelse under 3,25 kvadratmeter, tæller hele rummet som vådzone. Lofter og vægge over 2,3 meters højde er ikke vådzone. Ifølge Bygningsreglementets bestemmelser skal gulve og vægge udføres, så de kan modstå fugtpåvirkninger og den slags, som man kan forvente sig af et vådrum. Gulve og vægge skal med andre ord vådrumssikres.

Relaterede produkter

Hvad er den fugtige zone?


For at du ikke er i tvivl, om hvad forskellen på en fugtig zone og vådzone er, så tager vi den lige her. På badeværelset eller i andre vådrum bliver væggene påvirket af det fugtige miljø, selvom de ikke er i direkte kontakt med vand. Altså er uden for vådzonerne.

Det er altså det, man vil betegne som resten af vådrummet, som ikke ligger inden for vådzonen. Hvis du skal male væggene her eller sætte anden beklædning op, skal du sørge for, at materialet lever op til kravene for beklædning til vådrum. 

Hvilke regler gælder for vægge i vådzoner?


Det hedder sig, at gulve og vægge skal være lavet, så de kan tåle den mængde fugt, skrammer og kemikalier, som livet i et badeværelse byder på. Herudover er det et krav, at vægge og gulve - inklusive samlinger, tilslutninger og al den slags - skal være vandtætte. I nogle løsninger er det et krav, at der skal etableres en membran, mens andre løsninger er tætte nok i sig selv.

De fleste materialer, du anvender i vådzonen, skal have en såkaldt MK-godkendelse, som betyder, de kan holde til livet i vådzonen. Det kan give god mening at skele til MK-godkendelser i den fugtige zone også, så du er sikker på, dine materialer ikke går til i det våde miljø.

Kan jeg selv vådrumssikre?


Du kan sagtens selv vådrumssikre, hvis har nogenlunde evner og nerver af stål. VVS, elektricitet og kloakarbejde skal du dog altid overlade til professionelle håndværkere, så er det en del af projektet, slipper du ikke for at have fagfolk forbi. Vælger du en løsning med vinyl, bør til også tilkalde en GVK-godkendt fagmand, som kan svejse samlingerne forsvarligt. GVK står for gulvbranchens vådrumskontrol, hvis du skulle undre dig.

Det er ikke et lovkrav, at du etablerer en vådrumsmembran, inden du sætter eksempelvis nogle typer fliser på væggene. Men det er til gengæld en meget god idé, for vand trænger ind i selv de mindste sprækker og revner.

Selv hvis dit hjem er nyt, og væggene er lavet i beton, kan en vådrumsmembran gøre forskellen for din vådrumssikring. Og du vil nok aldrig fortryde, at du har sat en vandtæt membran op. 

Hvilke vægge kan jeg vådrumssikre?

 

Du kan vådrumssikre både lette og tunge vægge. En let væg hentyder til vægge, der består af skelet og beklædning - i dette tilfælde typisk vådrumsgips, mens tunge vægge hentyder til murstens- og betonvægge. Husk, at lette vægge skal være skabt til formålet, og materialerne være godkendt, hvis du laver en let væg i badeværelset.

Hvis du har gamle vægge og porøst murværk, bør du sætte nogle plader i eksempelvis vådrumsgips op og lave vådrumssikringen herpå. Du må ikke vådrumssikre ydervægge med dampspærre, da fugten så ikke kan komme ud af væggen til nogen af siderne og derfor ophober sig. 


Du kan læse mere om fugt i væggene her. 

Andre guides

usp_block
 

Kontakt kundecenteret

Åbent alle dage indtil kl. 20
 
 

Returneringer og reklamationer

Læs mere om, hvordan det fungerer
Luk
Føj til favoritter

Føj til favoritter

Ved at tilføje produkter til Favoritter, kan du nemt få et overblik over udvalgte produkter!

Log ind eller opret konto